Først så det ud til, at iltsvindet i de danske have ville blive rekordstort i år.

Men så kom den danske sommer med blæst og regn og reddede havenes dyr og planter fra at gispe ihjel af iltmangel.

Det viser en rapport, som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i dag offentliggør.

Med den vådeste vinter målt nogensinde blev en usædvanlig stor mængde kvælstoffer skyllet ud i de indre farvande i januar og februar.

Det fik iltsvindet til at brede sig. I blandt andet Øresund og Storebælt var iltniveauet i april nede på et niveau, der først plejer at ses tre-fire måneder senere.

Blæsten redder havene
Men i juli begyndte vejrguderne at smile til havmiljøet. Mens danskerne måtte kigge langt efter solen, livede havene op af kraftig vestenvind, der førte ekstra ilt til vandet på havenes bund.

Ifølge målinger, som DMU har samlet fra både danske og svenske miljøcentre, er iltsvindet i de danske farvande nu på samme niveau som de foregående fire år. Nogle steder, for eksempel i Mariager Fjord, har iltforholdene i år næsten været bedre end normalt.

»Det kommer bag på mig, at det ser så godt ud«, siger seniorrådgiver på DMU Gunni Ærtebjerg.

Vandmiljøplaner virker
I alt er knap 5.400 kvadratkilometer havbund ramt af iltsvind. Det er nogenlunde samme niveau som sidste år, men alligevel mener Gunni Ærtebjerg, at havenes tilstand er i bedring.

»Det ser ud til, at den negative kurve er vendt. Ikke bare på grund af vejret i år, men også, fordi vandmiljøplanerne virker«, siger seniorrådgiveren.

»Med denne her vinter med så stor udvaskning af næringsstoffer og så høje temperaturer, tør jeg slet ikke tænke på, hvordan det havde set ud i år, hvis vi ikke havde haft vandmiljøplanerne«, siger han.

Positiv udvikling
De positive signaler, han aflæser, er, at denne sommers iltsvind ikke er lige så kraftigt som i fjor. Og derudover var iltsvindet allerede sidste år nogenlunde begrænset.

»Sidste år havde vi forbavsende lidt iltsvind på de åbne farvande, på trods af at det var meget stille og varmt vejr. Det tilskriver jeg, at vandmiljøplanerne virker«.

Kurven er knækket
Hvis vejret arter sig nogenlunde hen over vinteren, forudser Gunni Ærtebjerg, at den positive udvikling fortsætter.

»Hvis vi slipper for virkelig udbredt kraftigt iltsvind resten af året og får en mere normal vinter, vil vi få mindre iltsvind næste år«, siger han.

For tiden har iltsvindet især ramt det sydlige Bælthav, det sydlige Lillebælt, den sydøstlige del af Kattegat og de dybe områder i Øresund, Storebælt og det nordlige Bælthav.