Annonce
Annonce
Danmark 20. mar. 2008 KL. 18.59 opdateret 20. mar. 2008 KL. 19.18

Forældre til overfaldet avisbud: Skyldige skal straffes

Forældrene til den 16-årige dreng, der blev overfaldet af tre jævnaldrene på Amager, bekræfter nu, at han er erklæret hjernedød.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Jeg har mistet min søn. Jeg beder bare til Allah om, at ingen skal lide, som jeg gør lige nu«.

Sådan siger den rystede mor til den 16-årige dreng, der er blevet erklæret hjernedød efter et voldsomt overfald i går eftermiddags på Amager, i et interview i TV 2 News.

Den 16-årige tyrkiske dreng var på sin avisrute, da overfaldet fandt sted mellem Lergravsvej og Polensvej på Amager.

Han holdes lige nu i live af en respirator, og pårørende har dagen igennem strømmet ind og ud af Rigshospitalet.

Drengens far appelerer til, at de skyldige bliver straffet.

Politiet har varetægtsfængslet tre formodede gerningsmænd i alderen 15, 17 og 19 år i 27 dage.

En fredelig dreng
I interviewet fortæller moren, at drengen aldrig har været oppe at slås eller gjort nogen fortræd.

»Vi har ingen fordomme mod tyrkere, danskere, kristne eller kurdere... det kendte vi ikke til, vi har altid kunnet snakke med alle«, siger hun.

»Hvordan kan man dræbe et menneske? Min søn havde krop og sjæl. Det, der er sket, er meget voldsomt, og jeg har kun et ønske: At de skyldige bliver straffet«, fortæller hun tydeligt medtaget af situationen.

Samtidig tilføjer hun, at hun ikke ønsker, at mødrene til overfaldsmændene mister deres børn og kommer til at lide, som hun gør nu.

»Nu er det nok«
Faren fortæller, at den 16-årige dreng var meget fredelig og altid kom hjem eller tog til fodbold efter sit arbejde som avisbud.

»Jeg har ikke opdraget min dreng til, at han skulle dø som 16-årig. Han sloges aldrig. Det er nok nu. Jeg appellerer til ambassaden om, at overfaldsmændene skal retsforfølges«, siger han i TV 2 News.

Racemotiv bag overfald?
Det 16-årige avisbud var sammen med en ven, da overfaldet fandt sted. Ifølge flere af de to drenges venner er der tale om et racemotiveret overfald.

Venner, der har talt med den dreng, der var med på avisruten, og som var vidne til overfaldet, siger, at gerningsmændene råbte racistiske skældsord ad de to drenge.

»De sad og spiste lidt, og så kom de hen og spurgte »hva' glor du på, perkersvin?«. Så blev han (den 16-årige, red.) slået bagfra med en kølle. Han gik tre skridt og faldt om«, fortæller en af vennerne til TV2 News.

Sigtelse skærpes
Den 16-åriges død betyder, at sigtelsen mod de tre gerningsmænd, der lige nu sidder varetægtsfængslet for grov vold, formentlig vil blive ændret.

»Det kan blive ændret til grov vold med døden til følge, hvis avisbudet ikke overlever«, siger René Hansen. Det kan betyde op til 10 års fængsel.

Kort efter overfaldet i går, anholdt politiet to brødre på 15 og 17 og deres 19-årige kammerat. Alle tre er blevet fremstillet i Grundlovsforhør i Dommervagten på Københavns Politgård og nægter sig skyldige

De to brødre bliver varetægtsfængslet i surrogat på grund af deres unge alder. Det betyder, at de skal sidde på hver sin lukkede institution, indtil de igen skal for en dommer 16. april.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe