De faglige organisationer er røget i totterne på hinanden over, hvem der skal sidde i en lønkommission – og hvad den kommission skal lave.

I sidste ende risikerer striden at ende med, at der slet ikke bliver nedsat en lønkommission. Både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) har stillet en lønkommission i udsigt på betingelse af, at fagbevægelsen internt kan blive enige om, hvad en sådan skal arbejde med.

Allerede i næste uge skal de faglige organisationer aflevere deres ønskeliste til regeringen, og der er langtfra enighed.

»Gambling«
På et møde i går blev forbundene under LO enige om at gå efter en smal kommission med udelukkende eksperter, men den anden hovedorganisation, FTF – der bl.a. repræsenterer forårets strejkende sygeplejersker og pædagoger – vil selv sidde med i kommissionen.

»Hvis fagbevægelsen ikke internt kan blive enige om grundlæggende forhold, så gambler de med nedsættelsen af en lønkommission«, siger arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg (V).

En lønkommission, der satte fokus på ligeløn, var et centralt krav under forårets to måneder lange strejke blandt 100.000 sygeplejersker, fysioterapeuter, pædagoger og social- og sundhedsassistenter. De strejkende havde krævet lønstigninger over tre år på 15 procent, men fik godt 13 procent og løfte om en lønkommission.

Ønsker bred kommission
»Det er nødvendigt, at vi og arbejdsgiverne sidder med i kommissionen, hvis der skal blive enighed om noget, der forpligter. Hvis vi holder kommissionen ud i arms længde, så er der en stor risiko for, at der slet ikke kommer noget ud af arbejdet«, siger formand Bente Sorgenfrey, FTF, der derfor ønsker en bred kommission med repræsentanter for både arbejdsgivere og lønmodtagere.

Under forårets forhandlinger om nye overenskomster for 800.000 offentligt ansatte føg det med tal for, hvor meget sygeplejersker, pædagoger og andre offentligt ansatte tjente i forhold til privat ansatte med lignende job. FOA’s formand, Dennis Kristensen, frygter, at slagsmålet vil fortsætte i en bred kommission.

»Alle vil blot fortsætte med at forfølge deres interesser. Overenskomstslagsmålet vil bare fortsætte i kommissionen. Vi kan ende med at sidde og dynge papir i hovedet på hinanden og få en kommission, der slår PET-kommissionens rekord i tidsforbrug«, siger Dennis Kristensen:

Skal »knivskarpt« lægge fakta frem
»En ligelønskommission skal knivskarpt lægge fakta på bordet om lønforholdene på et kønsopdelt arbejdsmarked. Bagefter må regering, arbejdsgivere og fagbevægelse drøfte, hvad der skal komme ud af det«.

Dennis Kristensens forbillede er Norge, hvor en ligelønskommission bestående af eksperter tidligere på året afleverede sin rapport. Den anbefalede, at offentligt ansatte i kvindefagene fik et lønløft på tre milliarder norske kroner, men endnu er lønnen dog ikke reguleret opad.

»Det vil ende i kaos«
Bente Sorgenfreys krav om at få arbejdsgivere og lønmodtagere med i en lønkommission undrer en arbejdsmarkedsforsker:

»Det vil ende i kaos. Husk på, at det endte med en to måneder lang strejke, da parterne forhandlede overenskomster i foråret. En kommission skal komme ud med troværdige oplysninger«, siger Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, der peger på, at kommissionen kan konsultere parterne undervejs.