Annonce
Danmark 5. apr. 2010 KL. 19.52 opdateret 5. apr. 2010 KL. 20.32

Åbenmundet kommunaldirektør mister jobbet

Kolding siger farvel til kommunens mangeårige kommunaldirektør, Ingemann Olsen, efter grove beskyldninger mod kommunalt ansatte for dårlig arbejdsmoral.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Landets mest erfarne og længst siddende kommunaldirektør er fratrådt sin stilling i Kolding.

Aftrædelsen kommer efter kommunens mangeårige kommunaldirektør, Ingemann Olsen, har beskyldt kommunalt ansatte for dårlig arbejdsmoral.

»Vi har brug for en ny kommunaldirektør, der kan sætte en ny retning og lede Kolding Kommune igennem de kommende års udfordringer«, siger borgmester Jørn Pedersen (V) i en pressemeddelelse.

Efterlyste anden arbejdsmoral
64-årige Ingemann Olsen kom tidligere på ugen med en række kontroversielle udtalelser til Jyllands-Posten.

LÆS ARTIKELKommunal topchef: Der er for meget slendrian

»Det er onde ord i det moderne Danmark, men der er nogle, der er mere syge og mere pivede end andre. Det er noget, vi skal have fat i. Hvis vi skal have en højere produktivitet i den offentlige sektor, så skal vi have en anden arbejdsmoral og et andet engagement«, sagde han blandt andet.

LÆS ARTIKELBorgmester afviser slendrian og piveri

Udtalelserne vakte stor opsigt og blev afvist af både Koldings borgmester og på Christiansborg.

Aftalen, som Kolding Kommune har indgået med Ingemann Olsen, fritager ham for tjeneste øjeblikkeligt.

På Koldings hjemmeside begrunder man fratrædelse med, at der er behov for nye hænder til nye udfordringer, og Ingemann Olsens udtalelser om kommunale slendrian nævnes ikke med et ord.

Ret til at ytre sig
Koldings borgmester Jørn Pedersen afviser også over for politiken.dk, at udtalelserne har noget at gøre med fratrædelsen.

»Fratrædelsen har selvfølgelig ikke noget at gøre med den frihed, Ingemann Olsen har til at udtale sig«, siger Jørn Pedersen og forklarer, hvad der ligger bag de nye udfordringer.

»Vi står over for nogle enorme økonomisk udfordringer og skal tænke i nye tilgange, ud fra at Ingemann Olsen har leveret en fantastisk indsats i den lange årrække, han har siddet på posten. Men der er behov nogle nye øjne til at se på, hvordan vi tænker i nye baner og kommer ud af krisen«, siger Jørn Pedersen.

Kommunen har i stedet konstitueret økonomi- og personaledirektøren som kommunaldirektør.

nyheder@pol.dk

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe