Annonce
Annonce
Politik

Ny ide kan tvinge regeringen til at lægge hemmelige krigsdokumenter frem

Liberal Alliance har et bredt flertal bag sig til en ny krigskommission, der rækker tilbage til 90'erne.

Efter flere måneders politisk skyttegravskrig om den nedlagte Irak- og Afghanistankommission tager sagen en ny drejning.

Liberal Alliance, som i månedsvis har forsøgt at få frigivet kommissionens dokumenter til offentligheden, foreslår nu, at justitsminister Søren Pind (V) i stedet kan udvide og genstarte kommissionsarbejdet, så det også omfatter den danske krigsindsats på Balkan.

OVERBLIK Forstå den omstridte krigskommission

»En mulighed er at tage 90’ernes krige med. Det er for mig at se et rigtig fint spor at tænke ud ad. Dermed neutraliserer man også noget af det politiske drilleri«, siger udenrigsordfører Mette Bock, med henvisning til at den hidtidige kommissions fokus udelukkende var på krige i VK-regeringens tid, mens den danske indsats på Balkan skete under SR-regeringen.

Kommissionen blev nedsat af den tidligere regering i 2012 og skulle dels undersøge grundlaget for Irakkrigen, dels undersøge den danske håndtering af fanger i Irak og Afghanistan.

V-regeringen lukkede dog sidste år kommissionen, men LA har siden presset på for, at de indsamlede ikkeklassificerede dokumenter skal offentliggøres.

Et ønske Pind indtil videre har afvist.

Hvis vi skal have en Irakkommission, må den også omfatte krigene på Balkan

Naser Khader, udenrigsordfører (K)

Det er uvist, hvad der gemmer sig i papirerne, men efter lukningen har hemmelige dokumenter eksempelvis afsløret, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) varslede støtte til USA, allerede et år før Folketinget stemte om dansk deltagelse i Irakkrigen.

Mette Bock har kontaktet de øvrige partier og inviteret til en drøftelse om kommissionens fremtid. Hun håber, at de kan »finde fælles fodslag om en løsning«, og ideen om at udvide kommissionen får allerede opbakning fra et bredt politisk flertal uden om regeringen fra Enhedslisten til Konservative. Dermed ligner forslaget et muligt politisk kompromis.

S og R, som havde regeringsansvaret, da Danmark i løbet af 1990’erne sendte soldater til både FN- og Nato-ledede operationer på Balkan, er klar til at udvide kommissionens arbejdsfelt, hvis det er prisen for at genoptage kommissionens arbejde.

»For os er det afgørende, at vi også politisk lærer af erfaringerne fra Danmarks krigsdeltagelse«, siger retsordfører Trine Bramsen (S). Udenrigsordfører Naser Khader (K) er også klar: »Hvis vi skal have en Irakkommission, må den også omfatte krigene på Balkan«. DF siger derimod nej til ideen.

LÆS OGSÅ Ny hovedpine for Løkke: LA truer med at vælte Pind

Også et af de tidligere medlemmer af kommissionen, juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet, mener, at en udvidelse giver mening.

»Grundlæggende synes jeg ikke, tanken om at inddrage Balkan er helt skæv, for det hænger på en eller anden måde sammen«, siger han.

Mette Bock påpeger, at der fortsat er flere muligheder for Pind. Han kan gå med til at udlevere den ikkeklassificerede del af de cirka 70.000 dokumenter, som den skrinlagte kommission har indsamlet.

En tredje mulighed er, at LA og oppositionen stemmer et beslutningsforslag om offentliggørelse af de ikkeklassificerede dokumenter igennem i Folketinget.

Ender det med, at kommissionsarbejdet bliver genoptaget og udvidet, lægger Mette Bock vægt på, at typen af kommission eller undersøgelse ikke er afgørende.

Søren Pind vil ikke kommentere sagen.

Redaktionen anbefaler

Pind om mindretal: Det der med »intet over, intet ved siden af Folketinget« er noget vrøvl

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce