Annonce
Annonce
Politik

Udflytningen af statslige jobs bringer regeringen på kant med Grønland

Grønland kræver en redegørelse fra regeringen, fordi en central aftale om søkort, der skal forhindre dødsulykker til søs i Grønland, nu forventes udskudt på grund af udflytningen af statslige arbejdspladser i Danmark.

Annonce

Udflytningen af 3.989 statslige arbejdspladser bliver nu et anliggende for rigsfællesskabet.

Regeringens beslutning om at flytte Geodatastyrelsen til Aalborg bringer nemlig en central aftale med Grønlands selvstyre i fare. Aftalen forpligter Danmark til inden 2018 at forbedre sikkerheden for personer, der sejler nær de grønlandske kyster, ved at lave flere søkort.

LÆS OGSÅ Regeringen går langt for at mørklægge risici ved udflytning

Formålet er at forbedre redningsaktioner og forhindre skibsulykker, der koster menneskeliv og forurener miljøet. Men udflytningen af Geodatastyrelsen vil skade det arbejde, fordi regeringen risikerer at miste de højt specialiserede embedsmænd, der har ansvaret for, at aftalen med Grønland bliver overholdt.

Det fremgår af en række notater om konsekvenserne ved regeringens flytteplan, som Politiken har fået aktindsigt i.

Aftalen er utrolig vigtig for Grønland, og derfor kan det aldrig være en god undskyldning bare at sige, at det bliver udskudt, men at det kommer et par år senere

Aaja Larsen, MF (IA)

Regeringen »vil få vanskeligt ved at løse« en række centrale og betydningsfulde opgaver. »Det gælder i forhold til den politiske aftale med Grønlands selvstyre ... som i sig selv er en meget ambitiøs aftale«, står der i en analyse lavet af Geodatastyrelsen, der samtidig advarer mod længere sagsbehandlingstid fremadrettet.

Det grønlandske medlem af Folketinget, Aaja Larsen (IA), kalder oplysningerne »meget bekymrende«.

»I yderste konsekvens handler det om liv og død. Det er meget bekymrende at høre, at man kan få svært ved at levere det, man har lovet. Aftalen er utrolig vigtig for Grønland, og derfor kan det aldrig være en god undskyldning bare at sige, at det bliver udskudt, men at det kommer et par år senere«, siger Aaja Larsen.

Danmark har lovet at levere 73 søkort til Grønland, som gør det muligt at navigere i farlige og kæmpestore havområder. Aftalen har stor betydning, fordi man på mange strækninger i dag sejler i blinde og derfor risikerer at gå på grund eller forlise. Nogle steder er der ikke fyldestgørende og opdaterede søkort, og mange steder mangler elektroniske søkort.

Så sent som i 2014 druknede to danske ægtepar ud for Grønlands vestkyst, da deres båd pludselig kom i havsnød i et område uden elektronisk søkort. Der blev sendt et nødsignal, men redningsholdet kunne ikke finde de fire forliste danskere og deres lokale bådfører.

LÆS OGSÅ Rigsfællesskab: Derfor er søkortsløfte så vigtig for Venstre

»Når der ofte er tale om åbne mindre både, der bruger elektroniske søkort, er det altafgørende for sikkerheden, at de er tilgængelige. I sådanne situationer kan man ikke nøjes med de gamle papirkort«, siger undersøgelseschef hos Den Maritime Haverikommission Øssur Jarleivson Hilduberg, der undersøger denne og andre lignende ulykker ud for Grønland.

Behovet for søkort skærpes af en stigende trafik fra handels- og krydstogtskibe.

Offensiv Troels Lund er nu tavs

Det var erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), der i 2009 indgik aftalen med Grønlands selvstyre. Med aftalen vil der »være en mindre risiko for ulykker, hvor konsekvensen kan være tab af menneskeliv og forurening af miljøet«, lød det dengang fra Troels Lund Poulsen.

I 2012 kritiserede han daværende miljøminister Ida Auken (R), fordi hun ifølge Venstre »syltede« aftalen til skade for Grønland. I dag står han i spidsen for regeringens udflytning af statslige arbejdspladser, men vil ikke kommentere sagen.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) erkender i en mail, at situationen er »meget uheldig«, fordi det må »forventes at forsinke den nuværende aftale om levering af søkort«, skriver Lilleholt.

Siden 2009 har Geodatastyrelsen udarbejdet knap halvdelen af de 73 søkort.

Minister for Grønlands infrastruktur Knud Kristiansen er overrasket over de nye oplysninger. Han vil nu kræve en redegørelse for forløbet og skriver i en mail, at han »agter at rette henvendelse til regeringen med henblik på at blive informeret om mulige konsekvenser«.

Redaktionen anbefaler

Derfor er søkortsløfte så vigtig for Venstre

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce