Jon Fridrik Kjølbro, der er dommer ved menneskerettighedsdomstolen, kritiserer Danmark for manglende påvirkning af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Foto:

Jon Fridrik Kjølbro, der er dommer ved menneskerettighedsdomstolen, kritiserer Danmark for manglende påvirkning af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Politik

Dansk dommer i Strasbourg: Danmark er for passiv i forhold til menneskerettighedsdomme

Kun meget sjældent benytter lande som Danmark sig af muligheden for at påvirke domme ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, påpeger Danmarks dommer i Strasbourg.

Politik

Flere gange de seneste år har danske politikere revet sig i håret, når Højesteret med henvisning til domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg eksempelvis har afvist at udsende kriminelle udlændinge.

Men i stedet for at kritisere tidligere afsagte domme fra Strasbourg og deres efterfølgende virkning på danske domstole, kan den danske regering gøre mere for at påvirke dommene i Strasbourg, inden de bliver afsagt mod andre lande.

Sådan lyder meldingen nu fra Danmarks eneste dommer ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, Jon Fridrik Kjølbro, i et interview med Politiken.

»Hvis der er en sag, der verserer for Storkammeret (ved menneskerettighedsdomstolen, red.), som Danmark af den ene eller anden grund mener, er ekstremt vigtig for danske retsforhold, så står det jo Danmark frit for at anmode om tilladelse til at intervenere og give udtryk for sine synspunkter. Det er ekstremt værdifuldt, når vi sidder som dommere og skal træffe afgørelser, at vi hører, hvad de forskellige medlemsstater mener. De får mulighed for at forklare, hvad deres retstilstand er, og hvorfor de mener, at en sådan afgørelse kan få uheldige konsekvenser for eksisterende retssystemer«, forklarer han og tilføjer: »På den måde kan man have en form for indflydelse på retsudviklingen i Strasbourg«.

Hvis man er tavs i verserende sager, så afskærer man sig muligheden for at have indflydelse.

Da Højesteret sidste år afviste at udvise vaneforbryderen Gimi Levakovic og ligeledes for nylig afviste at udlevere en rumæner til strafforfølgelse i Rumænien, var det netop med henvisning til tidligere domme fra menneskerettighedsdomstolen.

Men når domstolen i Strasbourg afsiger den slags domme, sker det ved at fortolke den knap 70 år gamle menneskerettighedskonvention i et nutidigt lys. Her spiller mange ting ind i dommernes overvejelser, forklarer Kjølbro.

Behandler masser af sager

Men det sker sjældent, at et land som for eksempel Danmark beder om lov til at komme med indspark, når menneskerettighedsdomstolen behandler klagesager fra andre lande.

»Jeg kan ikke sige, at hvis man intervenerer, så vil synspunkterne nødvendigvis blive fulgt. Hvis man er tavs i verserende sager, så afskærer man sig muligheden for at have indflydelse. Men man kan jo også vælge en mere konstruktiv tilgang, og det er at forsøge at have indflydelse«, siger han og fortsætter:

»Vi behandler jo masser af sager, som har vidtgående principiel interesse for mange medlemsstater, hvor vi bare må konstatere, at tilsyneladende finder medlemsstaterne ikke anledning til at intervenere. Og der kunne man sagtens forestille sig, at det var noget, man gjorde mere ud af«.

Både i regeringsgrundlaget og ved forskellige andre lejligheder har den danske regering bebudet et opgør med den indflydelse, menneskerettighedskonventionen og ikke mindst menneskerettighedsdomstolen har fået i Danmark.

Senest var det statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i sin grundlovstale bebudede, at regeringen i forbindelse med Danmarks kommende formandskab i Europarådet til efteråret vil forsøge at få et opgør med menneskerettighedsdomstolens »stadig mere vidtgående fortolkning af den europæiske menneskerettighedskonvention«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et synspunkt, der også vækker genklang hos støttepartiet Dansk Folkeparti, hvor gruppeformand Peter Skaarup bestemt ikke bryder sig om, »at en fjern domstol i Strasbourg skal bestemme over retstilstanden i Danmark«.

Han understreger, at ikke alle domme fra menneskerettighedsdomstolen er urimelige. »Men når dommene er så åbenlyst urimelige, at de enkelte landes befolkninger må tage sig til hovedet, så er der noget galt. Den hårdkogte forbryder Levakovic kunne ikke udvises af Danmark, fordi Højesteret tog hensyn til netop domstolen i Strasbourg og konventionerne. Det var skandaløst«, mener Skaarup og tilføjer om dommer Kjølbros kommentarer.

»Pointen om, at Danmark skal være mere opsøgende, før der bliver afsagt domme i Strasbourg, er på den måde interessant. Det vil jeg tage op i Retsudvalget, så vi kan høre, om regeringen vil følge den opfordring«, lyder det fra Skaarup.

Fra Venstre siger retsordfører Preben Bang Henriksen: »Det er prisværdigt, at en dansk menneskerettighedsdommer ytrer sig i debatten, og når det sker, har vi pligt til seriøst at overveje hans forslag«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce