Det offentlige forbrug skal næste år vokse 0,5 pct., sagde finans-minister Kristian Jensen, da han frem-lagde regeringens forslag til finanslov for 2017. Men i andre udspil er væksten på 0,4 pct. eller 500 mio. kr. mindre.

Det offentlige forbrug skal næste år vokse 0,5 pct., sagde finans-minister Kristian Jensen, da han frem-lagde regeringens forslag til finanslov for 2017. Men i andre udspil er væksten på 0,4 pct. eller 500 mio. kr. mindre.

Skattelettelser fjerner 500 mio. kroner i velfærd

Regeringen kan ikke leve op til målsætningen om en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. i 2018, hvis skattelettelser vedtages. DF er forundret.

Politik

Det var en stor nyhed i dagene op til præsentationen af regeringens finanslovsforslag for to uger siden: Med finanslovsforslaget ville regeringen lade det offentlige forbrug stige med 0,5 procent i 2018 – noget mere, end kritikerne på venstrefløjen havde frygtet.

Det offentlige forbrug er de penge, staten bruger på skole, politi, sundhedsvæsen og så videre. Altså kort sagt velfærd.

»Med finanslovsforslaget for 2018 forudsættes det offentlige forbrug at vokse med 0,5 pct.«, skriver regeringen i sit finanslovsforslag.

Også ved fremlæggelsen af forslaget lagde finansminister Kristian Jensen (V) vægt på tallet, efter at han havde remset nogle af de velfærdsinitiativer op, som regeringen lægger op til:

»Det vil give – baseret på de prioriteter, der ligger i finanslovsforslaget – en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 procent i 2018«, sagde finansministeren.

Men regeringens finanslovsforslag står ikke alene. I samme uge præsenterede regeringen nemlig to store reformer, skatte- og erhvervsudspillet. Og medregner man de to reformer, kan regeringen ikke holde målsætningen om en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 procent.

Fornyet irritation i DF

For at finansiere reformerne tager regeringen nemlig blandt andet penge fra det, den kalder overførselsområdet. Det vil betyde færre penge til det offentlige forbrug, som derfor kun vil stige med 0,4 procent.

»I 2018 skønnes justeringerne af overførslerne m.v. beregningsteknisk at indebære en reduktion af det offentlige forbrug med ½ mia. kr., som reducerer den offentlige forbrugsvækst til 0,4 pct. i 2018«, skriver regeringen i en note i baggrundsmaterialet.

0,1 procentpoint lyder måske ikke af meget, men samlet betyder det en halv milliard kroner mindre til velfærd i 2018.

At regeringen ikke tydeligere har fremlagt konsekvenserne af sine skattelettelser, skaber fornyet irritation i støttepartiet Dansk Folkeparti.

»Jeg synes, det er mærkeligt, at man ikke står på mål for den politik, man har«, siger finansordfører René Christensen.

Regeringen taget i flere talfinter

De seneste uger er regeringen blevet taget i flere talfinter, som blandt andre har fået økonomer og Dansk Folkeparti til at anklage regeringen for at skjule konsekvenserne af sin egen politik.

»Man bliver jo træt af, at historiefortællingerne ikke er rigtige. Det er fair nok, at regeringen har en politik, der hedder, at man hellere vil bruge penge på skattelettelser. Men hvorfor pakker de det så ind i talfinter og andet, som, når man går det efter, viser sig ikke at være korrekt alligevel?«, spørger René Christensen.

Finansministeren: Intet er skjult

Fredag konkluderede to økonomer på forsiden af Politiken, at regeringen i 2025 lægger op til at bruge 2 milliarder kroner mere fra statens opsparing, råderummet, på skattelettelser, end den selv siger. Det skyldes, at regeringen fylder det hul, som finansieringen af skattelettelserne skaber i det offentlige forbrug, ud med penge fra råderummet. Men det hul lukker regeringen ikke i 2018, og det er årsag til, at væksten i det offentlige forbrug kun bliver 0,4 og ikke 0,5 procent.

Socialdemokratiet kalder det »usympatisk« og mener, at regeringen »prøver at maskere, at man tager penge fra velfærd og giver til skattelettelser«:

»Det er utroligt, at hver gang man dykker lidt ned i regeringens økonomiske politik, så holder regnestykkerne ikke. Nu har de forsøgt at bilde os ind, at væksten i det offentlige forbrug var højere, end den rent faktisk er«, siger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

Selv om man skal dykke ned i en note i baggrundsmaterialet, før man finder tallet 0,4 procent, mener finansminister Kristian Jensen (V), at regeringen »har lagt tingene åbent frem«:

»Det her er noget, vi selv har skrevet. Det er ikke noget, som er udregnet på baggrund af en ting, som ikke er offentligt tilgængelig. Det ligger i vores rapport og andet, så det er svært at påstå, at vi skjuler ting«, siger finansministeren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce