Regeringen har fremsat et lovforslag, som vil gøre det lettere for privatskoler at tage imod nyankomne flygtninge børn. Her ses undervisningsminister Merete Riisager (LA) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Foto: Jens Dresling

Regeringen har fremsat et lovforslag, som vil gøre det lettere for privatskoler at tage imod nyankomne flygtninge børn. Her ses undervisningsminister Merete Riisager (LA) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Politik

Regeringen åbner for at sende flere flygtningebørn på muslimske friskoler

Regeringen vil gøre det lettere for fri- og privatskoler at tage imod nyankomne flygtningebørn. Dermed kan de også ende på de omdiskuterede muslimske friskoler, og det møder modstand.

Politik

Det vækker kritik i både rød og blå blok, når regeringen med et nyt lovforslag vil give fri- og privatskoler mulighed for at anbringe nyankomne flygtningebørn i klasser med almindelige elever. Regeringens mål er, at få fri- og privatskoler til i højere grad at hjælpe med integrationen af flygtningebørn, men S, DF og SF frygter, at det kan have den modsatte effekt.

»Vi vil rigtig gerne have, at privatskolerne kommer til at tage et større ansvar i forhold til integrationen. Men vi vil ikke have, at der kommer flygtningebørn ind på muslimske friskoler. Det kan vi ikke på nogen måde forsvare«, siger uddannelsesordfører Annette Lind (S).

Det skriger til himlen

Hun mener, at det vil være skadeligt for integrationen af flygtningebørnene, hvis deres første møde med det danske skolevæsen er en muslimsk friskole, hvor flertallet af eleverne er af anden etnisk herkomst end dansk, og hvor der bliver undervist i Koranen. Derfor vil Socialdemokratiet have skrevet ind i lovforslaget, at muslimske friskoler ikke skal have muligheden for at tage flygtningebørn ind i deres almindelige klasser.

»Hvis regeringen ikke imødekommer os og siger, at muslimske friskoler ikke skal have muligheden, kan vi ikke stemme for forslaget«, siger Annette Lind.

Det overrasker Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, der havde regnet med Socialdemokratiets opbakning til lovforslaget.

»Jeg tror ikke, det kan skrives ind, at det her ikke gælder muslimske friskoler. Der er jeg næsten sikker på, at vi vil løbe ind i nogle problemer rent juridisk«, siger Anni Matthiesen, med henvisning til at det næppe er lovligt at ekskludere en bestemt type skoler, så længe de overholder friskoleloven.

Hun deler heller ikke bekymringen over de muslimske friskoler:

»Vi har jo skærpet tilsynet på de frie skoler, og det har blandt andet betydet, at tilskuddet er taget fra Nord-Vest Privatskole«, siger Anni Matthiesen med henvisning til en skole i Københavns Nordvestkvarter.

Med de nuværende regler kan fri- og privatskoler kun optage flygtningebørn, hvis der oprettes en hel modtageklasse til dem. Men det er de fleste skoler for små til, og derfor har Dansk Friskoleforening presset på for at få lov til at optage nyankomne flygtningebørn i de ordinære klasser.

Også SF har tænkt sig at stemme imod det nye forslag.

»Det er for det første dumt, fordi de her børn har brug for en stille indføring, hvor der er særligt fokus på dem. Men jeg frygter også, at når skoler med op mod 100 procent tosprogede bare får dem i almindelige klasser, bliver de ikke ordentligt integreret«, siger gruppeformand Jacob Mark (SF).

Regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, har meddelt ministeren, at de ikke agter at stemme for forslaget, som det ser ud nu.

»Det skriger til himlen«, siger skoleordfører Alex Ahrendtsen (DF), der påpeger, at selvsamme regering er yderst kritisk over for indlæringen på de muslimske friskoler.

Formand Peter Bendix Pedersen fra Dansk Friskoleforening afviser bekymringerne og fremhæver en undersøgelse fra Tænketanken Kraka. Den har vist, at elever på muslimske friskoler får væsentlig bedre karakterer ved afgangseksamen.

»Det er en faglighed, der er vigtig for, at man kan integrere sig i samfundet og få et arbejde og blive selvforsørgende, når man bliver voksen«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ekspert: Plusser og minusser

Anne Holmen, der er professor i parallelsproglighed ved Københavns Universitet, mener også, at de muslimske friskoler har noget at byde ind med.

»Det er en fordel, at de vil kunne få en kammeratskabsgruppe umiddelbart – også før de har lært dansk. Og det vil være en fordel, at der vil være nogle lærere, der kan tale deres modersmål, som hurtigt kan guide dem til skolegang i Danmark«, siger hun.

Anne Holmen medgiver dog, at der kan være ulemper:

»Hvis man altid har gået på en skole, hvor arabisk var det primære sprog, selv om undervisningssproget var dansk, kan der godt være problemer med, om man har mødt dansk tilstrækkelig meget til at klare sig i dansk på ungdomsuddannelserne bagefter«.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil ikke forholde sig til kritikken af forslaget, fordi det stadig er i høring, men hun siger i et skriftligt svar, at det fortsat vil »være kommunen, der beslutter, om og hvilke skoler den vil indgå overenskomster med om denne undervisning«.

Ministeren påpeger også, at friskoler, der tager imod flygtninge, selvfølgelig skal leve op til friskoleloven, der kræver, »at skolerne skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed, folkestyre, demokratisk dannelse og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce