Fra 2019 skal de unge have mindst 5 i gennemsnit i standpunktskarakterer for at blive vurderet uddannelsesparate til gymnasiet.
Foto: Janus Engel (arkiv)

Fra 2019 skal de unge have mindst 5 i gennemsnit i standpunktskarakterer for at blive vurderet uddannelsesparate til gymnasiet.

Karakterforskellen mellem piger og drenge er steget markant

Pigerne trækker hastigt fra drengene i dansk og bliver også bedre og bedre i matematik, viser ny analyse. Det får konsekvenser for drengenes mulighed for at komme i gymnasiet, påpeger eksperter.

Uddannelse

Den faglige kløft mellem pigerne og drengene i grundskolen er blevet så dyb, at eksperter, lærere og elever efterlyser handling.

Baggrunden er en ny analyse fra Den Sociale Kapitalfond, der viser, at afstanden mellem drenge og pigers karaktergennemsnit ved 9.-klassernes afgangsprøver i dansk og matematik sammenlagt bliver større og større.

I 2008 var pigerne i gennemsnit 0,5 karakterpoint bedre end drengene, og i 2016 var forskellen steget til 0,85 karakterpoint.

Det giver nu et samlet gennemsnit i dansk og matematik til pigerne på 7,5 mod drengenes gennemsnit på 6,65, viser analysen fra Den Sociale Kapitalfond, som er etableret i samarbejde med TrygFonden. Analysen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik.

»Der er ingen grund til at tro, at danske drenge er blevet dummere i den her periode. Det er et problem, hvis grundskolen er skruet sådan sammen, at drenge er bagud på point efter 9. klasse. Mindst hver femte unge mand står uden ungdomsuddannelse som 25-årig.

I min klasse går størstedelen af drengene ud på gangen og hører musik, når vi skal arbejde i grupper

Måske bliver det grundlagt allerede her«, siger Kristian Jakobsen, der er analysechef i Den Sociale Kapitalfond, som investerer i virksomheder, der skaber jobs for socialt udsatte ledige.

Udviklingen dækker over, at pigerne trækker hastigt fra drengene i dansk. Samtidig er gabet mellem piger og drenge i matematik efterhånden minimeret, så drengene i gennemsnit kun er en anelse bedre end pigerne.

Som en række andre fagfolk og eksperter efterlyser Kristian Jakobsen mere viden om, hvorfor pigerne trækker fra drengene i grundskolen.

Pigerne bliver i klassen

Ifølge Karen Egedal Andreasen, der er lektor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, er der mange årsager til karakterforskellen.

»Det kan skyldes, at det faglige indhold i skolen er blevet på en måde, så det i højere grad favoriserer pigerne. Der kan også være noget i selve indholdet af prøveformerne. Hvis det sproglige særligt dominerer i prøverne, vil det kunne favorisere pigerne«, siger Karen Egedal Andreasen.

Hun understreger, at tallene er udtryk for et gennemsnit, og mange drenge får højere karakterer end piger. Men der er også en stor gruppe drenge, som ligger i den lave ende.

Både Karen Egedal Andreasen og Kristian Jakobsen peger på, at karakterkløften kan komme til at ramme en stor gruppe af drenge hårdt, når den nye gymnasiereform træder i kraft. Fra 2019 skal de unge have mindst 5 i gennemsnit i standpunktskarakterer for at blive vurderet uddannelsesparate til gymnasiet.

Ifølge formanden for Danske Skoleelever, Jakob Bonde Nielsen, hersker der en kultur i skolen, hvor drenge ses »som hyperaktive, og piger ses som rolige elever, der jagter 10-taller«.

»Når kulturen er sådan, begynder lærerne at tilrettelægge undervisningen derefter. I min klasse går størstedelen af drengene ud på gangen og hører musik, når vi skal arbejde i grupper, mens pigerne bliver inde i klassen, hvor læreren er, og derfor får lært noget«, siger Jakob Bonde Nielsen.

Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, genkender beskrivelsen.

»Vi har brug for nogle pædagogiske drøftelser af, hvordan vi griber det an, så det ikke sker. Men det kræver tid, og lærerne har fået mindre tid til at kvalificere deres undervisning«, siger hun.

Det har ikke været muligt at tale med undervisningsminister Merete Riisager (LA). Dog skriver hun i en mail til Politiken, at »vi skal blive bedre til at undervise eleverne, alt efter hvor de er i deres kognitive og motoriske udvikling«.

Anni Matthiesen, undervisningsordfører i Venstre, kalder udviklingen »bekymrende«. »Vi bør drøfte det i skoleforligskredsen. Drenge skal ikke have dårligere muligheder end pigerne. Vi har en opgave i at sikre lige muligheder uanset køn«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce