»Ctrl + Alt + Delete« står der i lyseblåt kæmpeformat midt på den otte meter høje grå betonmur.

En klar melding til vore dages hjerne, der for længst har lært sig, at trykker man de tre computertaster ned på en gang, så kan alle handlinger annulleres, og man kan begynde på en frisk.

»Jeg skriver ting, og jeg kan li’ at skrive dem på steder, hvor de ikke hører til«, siger italienske Filippo Minelli i en ny bog, hvor han forklarer, at han skrev ordene for at understrege, at der »er noget galt med operativsystemet i Israel-Palæstina«.

Skrevet af dansker og hollænder
Filippo Minelli er af de 16 street art-kunstnere, man møder i den nys udkomne bog ’Concrete Messages’ med undertitlen ’Street art på den israelsk-palæstinensiske separations barriere’.

Bogen er udgivet på engelsk af det svenske forlag Dokument Press, men er skrevet af to unge kvinder, en dansker, Zia Krohn, og en hollænder, Joyce Lagerweij.

Bogens 100 farvefotoer gengiver et kalejdoskop af billeder malet på store stykker af den betonmur, som Israel blandt andet har bygget omkring Betlehem og Jerusalem som en del af separationsbarrieren. Billederne akkompagneret af kunstnernes egne ord om, hvorfor de er rejst til Israel-Palæstina for at male på muren.

De to forfattere har hver især været i Mellemøsten i nogle måneder, mens de holdt pause fra deres studier. Zia Krohn læser kommunikation og kultur- og sprogmødestudier på RUC i Danmark. Hun arbejdede i 2008 frivilligt for dokumentationsafdelingen i en israelsk-palæstinensisk ngo i Østjerusalem.

Pigtråd og mur

Sikkerhedsbarrieren

I 2002 begyndte Israel at bygge en såkaldt sikkerhedsbarriere på Vestbredden for at forhindre selvmordsterrorister i at nå israelske byer.

Den er planlagt til at blive over 700 km lang og består af mest af elektronik og pigtråd. Indtil videre er opført mere end 400 kilometer.

I områder med tæt bebyggelse er der bygget en otte meter høj betonmur. Omkring fem procent af barrieren er betonmur, mest i og omkring Jerusalem, Ramallah og Betlehem.

Barrieren, der indskrænker palæstinensernes frie bevægelighed, er blevet fordømt af den internationale domstol i Haag, da den er placeret på besat område.

Joyce Lagerweij læser europæiske kulturstudier og menneskerettigheder og arbejdede på samme tid frivilligt for en kristen hollandsk ngo, der har oprettet en hotline for unge palæstinensere.

Forfattere var måske naive
»Vi mødtes tilfældigt ved en demonstration på Vestbredden og var begge overraskede. Vi forstod ikke den groteske måde at demonstrere på, hvor en gruppe internationale aktivister stod på den ene side, israelske bosættere på den anden og israelske soldater i midten. Og det, det gik ud på, var at provokere soldaterne til at bruge vold. Vi var begge helt lost«, fortæller Zia Krohn.

Den oplevelse førte til, at de to unge kvinder begyndte at koordinere deres arbejdsopgaver, så de kunne følges. Og det var på disse ture fra Jerusalem til Vestbredden, de begyndte at diskutere de mange store kunstværker. De besluttede at fotografere alt, hvad de så, og »måske lave en bog«.

»Det var måske lidt naivt«, siger Zia Krohn i dag, for ingen af dem havde tidligere lavet en bog.

Men de blev bidt af projektet. Via internettet fandt de frem til kunstnerne bag de store værker og sendte dem hver otte spørgsmål på mail.

Banksy afviste at svare på spørgsmål
Krohn og Langerweij ville blandt andet gerne vide, hvorfor kunsterne var rejst til Israel-Palæstina for at male på muren, og om der lå noget politisk bag, hvad de syntes om muren, og hvilke reaktioner de havde fået fra lokalbefolkningen.

KRONIKHar palæstinensere ikke rettigheder?

Der er stor variation i svarene: Den britiske Banksy er nok verdens bedst kendte street art-kunstner. Han har været ved muren flere gange og har trukket en del af de andre kunstnere med sig. Men Banksy giver sig ikke til kende og afviste da også overhovedet at svare på forfatternes spørgsmål.

Til gengæld taler hans store kunstværker, der laver ’huller i muren’, for sig selv. Et sted har han malet en dreng, der forsøger at kravle ud ad et ’vindue’, et andet et ’hul’ ud til en badestrand med blåt vand og palmer.

Kritik: Muren bør forblive grim
Amerikanske Ron English har tidligere malet på Berlinmuren. Han har blandt andet malet en helt egen fortolkning af Picassos ’Guernica’ på muren.

»Jeg håbede med min kunst at få verden til at forstå situationen og græmmes«, siger han i bogen.

guernica.  Amerikanske Ron English har nyfortolket Picassos klassiske Guernica-motiv. Foto fra bogen Heller ikke den italienske kunster Blu ville besvare spørgsmål. Men hans kæmpe maleri af en forvokset baby, der med et pust forvandler en hel hær af sværtbevæbnede soldater til pengesedler, pryder provokerende bogens forside.

Palæstinensiske Steve Sabella forholder sig til den kritik mange palæstinensere er kommet med af projektet: At kunstværkerne er med til at forskønne en mur, der bør forblive grim.

»Hvordan kan nogen finde noget smukt i denne mur«, spørger han.

Parallel til Berlinmuren
De to forfattere var i Jerusalem, da Israel gik ind i Gaza i slutningen af 2008, og de frygtede, at krigen ville betyde, at de ikke ville kunne bevæge sig frit rundt mere. Så de skyndte sig at gennemfotografere alt endnu en gang og så rejse hjem.

»Tre dage efter blev der malet en blå linje gennem alle kunstværkerne, og alle kunstnernes navne blev skrevet på muren«, siger Zia Krohn.

»Ingen ved, hvem der gjorde det. Men det er ret vildt. Tre år inden Berlinmuren faldt, var der nogen, der på samme måde malede en hvid linje hen over alle kunstværkerne dér«, siger Zia Krohn.silhuet.  Spanske Sam3 har opstreget silhuetten af en liggende mand. Foto fra bogen.

tvekamp.  Amerikanske Faile har malet en af de klassiske dyster mellem Jake LaMotta og Sugar Ray Robinson. Foto fra bogen