Det kræver lidt overtalelse at få den garvede musiker Lorenzo Woodrose til at udtale sig om Tonekunstudvalgets støtte til den rytmiske musik i Danmark.

»Det kommer hurtigt til at lyde så småligt«, siger han.

Men i forhold til en aktuel debat om vennetjenester i Tonekunstudvalget, der uddeler støtte til rytmisk musik i Danmark, kender han godt til fænomenet.

»Man skal være noget for at få noget, sådan har det altid været«, slår forsangeren i Baby Woodrose fast.

Påstand om inhabilitet
»Det er altid godt at kende nogen. Sådan er det også, hvis du mangler et sted at bo. Eller hvis du skal bruge et arbejde. Sådan er det bare«, siger han.

Senest har en juraprofessor vurderet, at sanger og sangskriver Jens Unmack, der sidder i det tre mand store Tonekunstudvalg for Rytmisk Musik, burde være trådt uden for døren i forhold til behandlingen af en ansøgning om støtte fra Unmacks nære samarbejdspartner, Nikolaj Nørlund.

LÆS OGSÅ Jens Unmack gav støtte til samarbejdspartner

Tonekunstudvalget og Kunstfonden afviser dog, at Unmack var inhabil.

Dagpenge også en slags kunststøtte
Selv søgte han støtte en gang i halvfemserne, »dengang jeg ikke var et navn, ik’«, og fik afslag, siger Lorenzo Woodrose.

Siden har han ikke søgt.

»Så tænkte jeg fuck det og levede af bistandshjælp og dagpenge, det kunne man jo dengang, så det var også en form for kunststøtte«.

Multiinstrumentalisten Claus Pedersen, også kendt som Tømrerclaus, fik afslag på sin ansøgning i år, og det overrasker ham ikke.

»Jeg har ingen venner derinde, og jeg er ikke en journalist-darling, der får masser af penge«, siger han selv om afslaget.

Søgte og fik afslag
»Det er totalt utroværdigt. Jeg er 66 år og har søgt mange gange, og har aldrig fået noget«.

Sidste år fik Claus Pedersen dog et bestillingshonorar på 60.000 kroner til projektet om at lave lyd til lydbogen af Peter Øvig Knudsens ’Hippie’. Rent praktisk bestod projektet af 16 timer og 40 minutters original musik, hvilket tog ham halvandet år at komponere, fortæller han.

I år havde han søgt til atter at levere musik til en lydbog, nemlig Peter Øvigs næste bog 'Hippie 2'. Denne gang gav det 0 kroner i støtte.

»Jeg skal ikke stille mig op som et offer, men jeg har bare ikke for to røde ører tillid til Kunstfonden og den måde, de rekrutterer folk på, til hele sagsgangen«, slår han fast.

LÆS OGSÅ Musikere er forargede over Nørlund-støtte

Strukturelt betændt
I forhold til den aktuelle sag om Nikolaj Nørlund, der fik støtte af Jens Unmack, siger Tømrer-Claus:

»Nørlund er en af mediepressens darlings. Det er sådan noget, man etablerer, ligesom på et dagblad, hvor man hele tiden skriver om Jørgen Leth. Sådan er det også med Nørlund, han skal også have støtte. Det er der ikke noget nyt i, det hører med til det strukturelt betændte ved den måde, det fungerer på«.

At du ikke får støtte kan jo også skyldes, at dine ansøgninger ikke er gode nok?

»Ok, så lad os tage den: Jeg er 66 år, jeg har levet af musik hele mit liv, jeg er multiinstrumentalist. Måske vil du også sige, at jeg slet ikke er kunstner? Hvis nogen overhovedet skulle lave musikken til Øvigs bog Hippie, så må det være mig. Det holder bare ikke, det der«.

Gider ikke kaldes hobbymusiker
Debatten om vennetjenester i Tonekunstudvalget har især foregået på sociale medier samt debatfora som Gaffa.dk og Lydmaskinen.dk. Mange kritiserer procedurerne anonymt, og politiken.dk er i kontakt med flere kilder i musikbranchen, som ikke ønsker at udtale sig.

Da Lorenzo Woodrose går med til at blive citeret, tilføjer han da også:

»Bare det ikke virker, som om jeg slår nogen i hovedet. Jeg gider ikke blive kaldt 'hobbymusiker', selv om jeg har et arbejde ved siden af«, slår han fast.

LÆS OGSÅ Kristian Leth: Hvor er det typisk brokke-Danmark. Brokke, brokke, brokke

Han refererer til en debat på gaffa.dk, hvor kritikken af Jens Unmack fra musikeren Torsten Larsen fra Larsen & Furious Jane, affejes med, at han netop er 'hobbymusiker'.

I forhold til diskussionen om inhabilitet i Tonekunstudvalget understreger han dog afslutningsvis, at det »trods alt kun er kultur og kunst vi taler om. De samme penge kunne bruges meget værre - på krig og tortur«.

En overklasse har sat sig
Claus Pedersen er derimod ligeglad med, om han bliver upopulær for at brokke sig.

»Jeg har intet at vinde eller tabe, jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad folk siger om mig. Jeg er ikke afhængig af støtteordninger eller DR eller noget som helst. Men jeg kan sige, at for mig at se, over en længere strækning, så minder det om Østtyskland før Murens fald. Den tanke har strejfet mig mere end en gang, ikke kun med Kunstfonden, men også DR og hvem, der bliver spillet i radioen«.

»Der er en eller anden overklasse, der har sat sig på medierne og på Kunstfonden, og alle andre, de skal bare finde sig i det og føle sig som idioter, og det gider jeg ikke. Jeg vil ikke være med til det«, slår han fast.

FACEBOOKBliv ven med Politiken