Det er de færreste, der kan sige sig fri for på et tidspunkt at have pyntet på sandheden - eller omvendt: have nedtonet den en kende - for at fremstå i et bedre lys.

Hvad enten det nu er kollegerne, vennerne, naboerne - eller måske hele den danske befolkning ligefrem - man vil gøre indtryk på.

LÆS OGSÅForskere kritiserer ’Danskernes kulturvaner’

Måske er det det, der er hændt med de tal, der optræder i undersøgelsen ’Danskernes kulturvaner 2012’ over danskernes teaterforbrug. I hvert fald kom det frem i denne uge, at teaterforsker Stig Jarl havde omregnet de svar, de adspurgte deltagere havde opgivet i undersøgelsen, til faktiske teaterbesøg.

Hans resultat var stort: I 2012 skulle danskerne således have været 9,3 millioner gange i teatret. Et tal, der står i noget grel modsætning til Danmarks Statistiks opgørelse, der har registreret cirka 2 millioner teaterbesøg året før, i perioden 2010/11.

Lektor: man kan stole på undersøgelserne
Stig Jarl mener dermed, at danskerne lyver om deres teaterbesøg - måske ikke bevidst, »men når man siger noget, der ikke er i overensstemmelse med sandheden, er det jo en slags løgn«, som teaterforskeren siger.

Spørgsmålet er så, om man overhovedet kan stole på de tal, der optræder i den slags undersøgelser – såkaldte surveyundersøgelser – hvor et udsnit af befolkningen f.eks. – som i dette tilfælde - skal udfylde et omfangsrigt spørgeskema om deres kulturvaner? Eller er det helt normalt, at der bliver løjet på kryds og tværs?

LÆS OGSÅForsker: Danskere lyver om kultur

»Selvfølgelig kan man stole på dem. Det skal jeg jo sige«, lyder det fra Rune Stubager, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han både underviser i brugen af surveys og selv laver dem for at følge den politiske adfærd.

Små løgne
»Surveymetodens styrke er, at man i stedet for at spørge en hel befolkning på fem millioner kan nøjes med at spørge et mindre udsnit. Men selvfølgelig skal man tage de statistiske forbehold, der følger af, at man kun spørger et lille udsnit. Og det er ikke så nemt at spørge uhildet, for der kan være mange processer, der foregår i folks hoveder«.

I tilfældet med kulturvaneundersøgelsens teatertal kan det f.eks. være, at nogle af dem, der er blevet spurgt, ønsker at se sig selv som kultiverede mennesker, der gerne vil gå i teatret, siger Rune Stubager. Med andre ord: En snobbeeffekt.

LÆS OGSÅBeregninger viser en million uforklarlige naturmuseumsbesøg

Men det kan også være hukommelsen, der får en til at huske ting, som måske i virkeligheden fandt sted for længere tid siden.

Og hvis man egentlig plejer at gå i teatret en-to gange om året, men ikke har været det det seneste år, fordi man har været på barsel eller bortrejst eller noget helt tredje, kan man måske godt finde på at ’lyve’ lidt om det.

Man underdriver i nogle tilfælde
Det er et velkendt fænomen blandt statistikere, der kalder det enten ’tunnelering’ eller ’teleskopering’, fordi man laver en tunnel igennem hele den periode, hvor man ikke har været i teatret, tilbage til dengang, hvor man sidst var i teatret, forklarer sociolog Bella Marckmann, der underviser i emnet på Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

»Man har et selvbillede som en, der er teatergænger, men i virkeligheden var man sidst i teatret forrige år, og når man så kun bliver spurgt til de seneste måneder, kan fristelsen til at lyve måske godt blive lidt stor«.

I andre tilfælde underdriver man:

»Hvis man spørger folk: Hvor mange genstande drak du i sidste uge, tænker de måske: »Orv, der var jeg jo både til fredagsbar og til rund fødselsdag, så der drak jeg godt nok rimelig meget, men det er jo ikke en typisk uge«. Og så vil man måske underrapportere«, siger Bella Marckmann.

Og så er der de emner, hvor folk både over- eller underdriver – alt afhængigt af hvilken gruppe de tilhører:

»Unge overrapporterer typisk om deres alkoholforbrug, fordi det er lidt sejt at drikke meget – især hvis deres kammerater kan se, hvad de svarer. Hvorimod gravide kvinder typisk vil underrapportere om deres alkoholforbrug, fordi det er stigmatiserende at drikke, når man er gravid«, siger Bella Marckmann.

Har du sovet godt i nat?
Folks svar afhænger også af, hvor indgående der bliver spurgt. Bliver man f.eks. spurgt, om man har sovet godt i nat, vil de fleste, af høflighedsmæssige årsager, formentlig svare ja. Går man dem på klingen, svarer de måske: Okay, jeg havde svært ved at falde i søvn. Eller: Nej, jeg var oppe og tisse tre gange i løbet af natten.

»Hvis du spørger hurtigt, får du også et hurtigt svar«, siger Peter Linde, chef for Danmarks Statistiks interviewservice. »På den måde er en survey ikke anderledes end en normal samtale. Jo mere du spørger ind til et emne, jo mere information får du«.

LÆS OGSÅUffe Elbæk: »Jeg tror ikke danskerne lyver om deres kulturvaner«

Men man kan aldrig forvente et helt nøjagtigt svar. Der vil altid være noget information, der går tabt, siger Peter Linde og sammenligner det med et ur:

»Mit vækkeur går fem minutter galt på cirka to måneder. Og dit ur går jo heller ikke præcist – det går måske et sekund for langsomt. Men det afgørende er, om de måler så tilstrækkeligt til, at vi kan handle på det og vurdere ud fra det. På samme måde kan du diskutere, hvor præcis en måling er, men ikke om den er rigtig eller forkert«, siger han.

Vil man nærmere sandheden, kan det altså være godt at sammenligne sine tal med andre, mener sociolog Bella Marckmann.

»Nogle gange kan tallene sige noget helt andet end det, man troede, de kunne sige noget om. Og det, man kan få ud af den her survey, er måske ikke, hvor meget folk går i teatret, men hvad det betyder for folk at gå i teatret«.