Der er noget, der ikke stemmer inde på Johanne Schmidt-Nielsens kontor på Christiansborg. Søren Pind er her.
Ganske vist kun på en valgplakat, hvor Venstremanden træder ud af en flyver og svinger sin cowboyhat, ligesom Tintin svinger sin tropehjelm i Congo.
Men alligevel.
Johanne Schmidt-Nielsen viser mig glad den signerede plakat og forklarer: »Jeg har den, fordi jeg synes, den er morsom. Et kunstværk!«.
Når det gælder holdningen til det, man kalder en flygtningekrise, passer Enhedslistens frontfigur heller ikke helt til forestillingen om en person på den ydre venstrefløj. Skulle man ikke tro, at hun bare ville lovprise flygtningenes betydning for det danske samfund?
Det gør hun ikke.
Hvordan ser du fremtiden, hvis vi tager imod en masse flygtninge?
»Jeg tror hverken, det bliver ragnarok eller paradis«, svarer Johanne Schmidt-Nielsen.
»Man skal bestemt ikke lukke øjnene for, at det er svært at tage imod flygtninge. Dels fordi mange af dem har voldsomme traumer i bagagen. Dels fordi mange af dem kommer fra en kultur, som er meget anderledes end den danske. For eksempel i forhold til synet på køn og seksualitet. Så selvfølgelig er det ikke problemfrit, hvis der kommer mange flygtninge hertil«.
Det lyder næsten som nogen ude på den borgerlige fløj. Indtil Johanne Schmidt-Nielsen siger:
»Men det er helt ude i hampen, når repræsentanter fra højrefløjen siger, at Danmark er ved at blive oversvømmet af flygtninge. Altså, sikke noget pjat. Det er ren skræmmekampagne«.
Hun konkretiserer: Tyrkiet har 2 millioner syriske flygtninge. Sidste år gav Danmark asyl til 6.110 flygtninge.
Men det kan jo blive til mange flere, som det ser ud lige nu?
»Ja, det tal vil ganske givet blive større i år, og det skal det da også være ...«.
Hvorfor skal det det?
»Fordi der er 60 millioner mennesker på flugt i verden, og jeg mener, det er en selvfølge, at alle lande skal være med til at beskytte de mennesker«.
Borgerne leverer håbet
Hvordan flere flygtninge vil påvirke os danskere afhænger logisk nok af, hvor gode vi er til at få dem integreret. På det punkt har vi indtil videre ikke noget at prale af.
Og Lars Løkke Rasmussens regering har ikke gjort udsigterne bedre, mener Johanne Schmidt-Nielsen.
»Som for eksempel den såkaldte integrationsydelse, som jeg synes burde hedde en isolationsydelse, fordi denne cirka halvering af kontanthjælpen vil placere flygtningefamilierne i fattigdom. Dels gør man det endnu sværere for kommunerne at finde et sted at bo til de her mennesker. Og dels vil man placere dem i så stram en økonomisk situation, at al deres energi vil være fokuseret på ikke at blive sat ud af boligen ...«.
Men der, hvor regeringen svigter, træder borgerne til, noterer hun sig.
»Det kommer tæt på, når de pludselig skal bo her på vores vej«»Civilsamfundets rolle i integrationen er uvurderlig«.
Hvordan det?
»Det er i allerhøjeste grad relationerne til danske borgere, som skaber vejene ind i det danske samfund. Og det sker heldigvis rigtig mange steder – man laver venskabsfamilier, inviterer på middag ...«.
Eller kører i kortege til grænsen for at give flygtninge et lift til Sverige?
»Ja, jeg synes, det er helt utilstedeligt, at det politiske flertal i Danmark reagerer på en verdenshistorisk flygtningekrise ved at indrykke annoncer, hvor de siger: I er ikke velkomne. Og når det så bagefter viser sig, at flygtningene ikke har lyst til at blive i Danmark, så er de nærmest lidt fornærmede. Det er nærmest tragikomisk«.
Frygten er forståelig
Hvor mange har vi plads til?
»Jeg kan ikke give dig det tal. Det er der ingen, der kan. Det vil jo altid afhænge af, hvor mange mennesker i verden, der er på flugt. Og hvor langt væk fra Danmark de konflikter er. Det siger sig selv, at der ikke kan være 60 millioner flygtninge i Danmark, det kan alle jo regne ud«.
Dog!
»Det siger jo sig selv. Og derfor er det så vigtigt, at vi finder fælles europæiske løsninger på det«.
Så når det kommer til kvoteordninger, så er du EU-tilhænger?
»Jeg er tilhænger af internationale løsninger, og jeg mener, at landene skal forpligte sig i forhold til deres størrelse og økonomiske formåen. Men altså, vi er så fokuseret på Europa. Vi skal huske på, at 90 procent af verdens flygtninge enten lever som internt fordrevne flygtninge i krigsplagede lande eller i nærområderne«.
90.000 er rejst gennem Kroatien på 14 dageMen Johanne Schmidt-Nielsen kan godt forstå, at flygtningene i Europa gør folk bekymrede.
»Jeg tror, langt de fleste af os bliver påvirket. Der er forskel på at læse om millioner af flygtninge i statistikker eller i en grafik på tv-skærmen, og så se børn gå på de danske motorveje ... Det rejser både frygt og empati«.
Hvad er det, vi frygter?
Hun svarer med endnu et angreb på de borgerlige. Alle dem, som »i årevis har levet af at puste til frygten« og sagt, at det rammer de ældre, de handikappede, børnene, hvis vi skal tage imod flygtninge.
»Men altså, vi kunne også droppe et par kampfly.Eller lade være med at give skattelettelser til selskaber og til de mest velhavende. Eller lægge en skat på finansielle transaktioner. Eller arbejde på at bekæmpe skattely ...«.
Men er det så mærkeligt, vi frygter at miste noget velfærd, hvis vi giver for mange flygtninge husly?
»Nej, og måske er det også en reel bekymring. Vi skal jo ikke tegne et rosenrødt billede af, hvad det vil sige at tage imod flygtninge. Det er da svært. Hvordan integrerer man mennesker, som har set deres nærmeste blive slået ihjel, som har været udsat for tortur, set deres kone eller døtre blive voldtaget?«.
Kan du få øje på nogen som helst gevinst?
»Jeg tror, det er helt afgørende, at vi ser flygtningene som fremtidens sygeplejersker, politibetjente, SOSU’er, tømrere og murere i stedet for at se dem som potentielle kontanthjælpsmodtagere«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Det virker, som om du ikke kan lide ordet 'gevinst'?
»Nej, jeg synes, det er en underlig måde ... Først og fremmest handler det jo om at redde menneskeliv«.
Man kan ikke vende gummibådene!
Selv hvis man er totalt ligeglad med FN's flygtningekonvention, så ændrer det ikke ved, at der kommer flygtninge hertil, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
»Og de kan ikke sendes tilbage. Vi kan simpelthen ikke lande med et fly i Syrien. Så skal de smides ud med en faldskærme? Vi må se på, hvordan vi kan få det til at fungere så godt som muligt. Men så synes jeg bare, at højrefløjen får lov til at komme med så mange fuldstændig urealistiske meldinger ...«.
Som for eksempel?
»Når Thulesen-Dahl igen og igen siger, at det er bedre at hjælpe i nærområderne. Altså, jeg vil da hamrende gerne hjælpe i nærområderne. Der er vanvittigt stort behov, de er ved at knække sammen!«.
Og så kommer hendes pointe:
»Men hvorfor vil I så skære 2,6 milliarder på udviklingsbistanden? Det giver jo ikke mening. Og hvordan vil man så forholde sig til de mennesker, der er her? Man kan jo ikke vende gummibådene om!«.
Det er der nu flere, der har foreslået ...
»Og så mangler vi jo grundlæggende fokus på, hvordan vi forsøger at forhindre, at mennesker flygter«, fortsætter Johanne Schmidt-Nielsen, hun har virkelig fået talt sig varm.
»Lige nu handler det om flygtninge, altså mennesker, der har et beskyttelsesbehov, fordi de er forfulgte ...«.
Det er der sådan set delte meninger om?
»Ja, der findes også migranter, ikke mindst fra de afrikanske lande. Men i stedet for at bygge et højt hegn rundt om Europa og så sidde og se på, at folk drukner i Middelhavet, og ligene skyller i land. Hvad så med i stedet at begynde at tænke på EU's fiskeripolitik i forhold til Afrika? Hvad med at tænke på vores landbrugspolitik, på de varer, vi dumper? Hvorfor ikke forholde os til, hvorfor folk bliver tvunget til at forsøge at flytte sig. For selvfølgelig kan det aldrig være et svar på noget som helst, at alle de mennesker, der bor i Afrika, de kommer til Europa«.
Men det er vel ikke bare vores skyld, i Europa?
»Nej nej, men nogle gange kan man jo kraftedeme ikke få armene ned i forhold til at pudse glorien«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
»Vi skal bare huske på, at vestlige multinationale selskaber hiver flere penge ud af Afrika via skattely, end vi sætter ind via udviklingsbistand«.
fortsæt med at læse
