Faktisk burde denne psykologiske gyser hedde ’Brudgommens kjole’ på dansk, for der mangler et e i den franske titel: ’Robe de marié’ . Brudekjoler er sædvanligvis hunkøn, men her er den hankøn, og lugter man ikke lunten før, så gør man det der, hvor Frantz, den virkelig grusomme og virkelig perverse hovedperson, første gang går i seng med sin mors kjole.

Frantz deler protagonistværdigheden med Sophie, som er den, det går ud over. Hun er en dejlig og dygtig karrierepige med job i et auktionsfirma, med mand, lejlighed i Marais-kvarteret og baby i maven, kort sagt kvinden, der har alt, lige indtil hun begynder at få de hersens blackouts og forglemmelser, som bliver værre og værre. Kan man roligt sige.