Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 13. feb. 2009 KL. 10.26

Krakket kunstfest: Vi fik for lidt hjælp

Lederne af det konkursramte U-Turn savnede vejledning fra Kunstrådet. De fik masser af råd, replicerer kunststyrelse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

De ved godt, at det er deres ansvar. Men skal man lære noget af U-Turns konkurs, så er det, at der burde have været bedre administrativ hjælp og rådgivning under hele forløbet, mener de tre kunstneriske ledere af U-Turn.

»Vi fik opbakning fra Kunstrådet, da vi under udstillingen manglede penge. Men Kunstrådet kunne godt have rådgivet mere og stillet mere præcise krav til det administrative og strukturelle, allerede da vi vandt opgaven. De har erfaring med andre lignende projekter. Men der var kun kunstfaglige og økonomiske krav«, siger Solvej Helweg Ovesen.

Minus 1,5 mio.
Sammen med Charlotte Bagger Brandt og Judith Schwarzbart måtte hun i går stille i skifteretten for at få den ambitiøse kunstfestival U-Turn erklæret konkurs. Der mangler omkring 1,5 millioner kroner, for at alle kan få den betaling, de er blevet lovet.

Det er både kunstnere og en række andre involverede, der mangler betaling.

Det har ikke været muligt for Politiken at få fat i Kunstrådets formand, Mads Øvlisen.

Styrelse: De fik masser af råd
Men i Kunststyrelsen, der fungerer som sekretariat for Kunstrådet, siger direktør Poul Bache, at de tre ledere af U-Turn fik masser af rådgivning undervejs.

Kunne man ikke have stillet helt specifikke krav også til administrationen i lighed med de krav, man stillede til det kunstneriske indhold?

»Det kan man overveje fremover. Og hele denne her øvelse giver selvfølgelig anledning til det. Men hvis vi stiller for mange krav til administrationen, så nærmer vi os et punkt, hvor vi blander os direkte i driften«, siger Poul Bache.

Svært at få penge til administation
Han fremhæver, at der var faste møder hver tredje måned, hvor U-Turn skulle opfylde bestemte mål, ikke mindst i forhold til at skaffe de nødvendige sponsormidler.

Desuden fik U-Turn vejledning i, hvordan man styrer sådanne projekter.

»Men det er jo altid en risiko at vælge et projekt, der ikke har en administrativ organisation i ryggen«, siger Poul Bache.

Både han og de kunstneriske ledere peger på, at det er et problem for den slags projekter, at sponsorerne ikke har lyst til at støtte noget så kedeligt som drift og økonomistyring.

Sponsorerne vil gerne sponsere værker og kunst, der kan ses. Og derfor var meget af den private støtte øremærket til den slags.

Charlottenborg sprang fra
Desuden gav det problemer, at Charlottenborg pludselig sprang fra projektet. Her skulle hovedudstillingen have fundet sted.

Det betød, dels at projektet tabte indtægt fra Charlottenborg, der skulle have skudt en million kroner i projektet, dels at der formentlig kom færre gæster til udstillingen, der i stedet måtte lægges i Tap E på Carlsberg i Valby.

Samtidig betød flytningen, at der var meget større installationsudgifter end forudset, fordi Tap E først skulle gøres klar til, at der kunne laves en udstilling i bygningen.

Kuratorer stolte over projektet
Uanset konkursen er de tre kuratorer fortsat stolte over det projekt, de fik lavet.

»Vi synes, at vi står med nogle succeser. Vi har kunnet sætte en dagsorden, der også er blevet lagt mærke til ude i verden. Vi har lavet et magasin, der fortsætter, og vi var i stand til at skaffe 10 millioner kroner i sponsorpenge«, siger Charlotte Bagger Brandt.

Solvej Helweg Ovesen tilføjer:

»Og man bør huske, at når man laver den slags helt nye ting, så er der den bagside, at det kan gå galt. Andre biennaler i udlandet, der har vokset sig store, er begyndt i mindre målestok. Men her ønskede også Kunstrådet, at der var store ambitioner fra starten. Og dem har vi opfyldt«.

De håber alle tre, at man vælger at fortsætte med en kvadriennale i København, til trods for at økonomien kuldsejlede undervejs i det første projekt.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede