»Hej! Jeg vil gerne bede om to billetter til 'Piger på spring'...«. Ordene kommer fra en ung mand, der står foran biografens billetluge. Han nikker op mod plakaten til filmen 'Tiger på spring, drage i skjul', smiler til billetsælgeren bag glaslugen og vender sig derefter forventningsfuldt om mod sin kæreste, der står bag ham i køen. Han når derfor ikke at se billetsælgerens kollega storme ud af billetsalget, mens hun er ved at blive kvalt i slet skjulte latterkramper. Personalet i de danske biografer har det sjovt. Optrin som dette er ifølge kilder i branchen hverdag, og det er ikke svært at forestille sig, når man fra en af Københavns store biografer ser en liste, som Politiken er kommet i besiddelse af. Listen er udfærdiget af biografens ansatte og indeholder et udpluk af de ufrivillige morsomheder, biografpublikummet er ekspert i at levere. Den fortæller historien om, hvordan vi på det groveste gør os selv til grin, når vi står foran billetlugen. Hemmelige forestillinger For eksempel forestiller man sig uden problemer det gyldne øjeblik, hvor en ung pige kommer ind i biografens foyer, kigger på plakaterne og spørger sælgeren i billetsalget: »Viser I 'Tillsammans' på andre tidspunkter end dem, der står her?«. Den gode ansatte ved, at kunden altid har ret, men man må, i en situation som denne, skulle bide sig hårdt i tungen for ikke at svare: Ork ja, vi har masser af hemmelige visninger hele tiden. Du må bare ikke sige det videre! Eller hvad med parret, der nok må formodes ikke at være så velbevandrede i den spanske instruktør Pedro Almodóvars samlede produktion, og som derfor gerne vil se: »Den der italienske om min mor«. Og hvem ved - måske leverer listen et forslag til en ny indtjeningsmulighed for biograferne? I hvert fald forlyder det, at en fyr en aften målrettet kommer ind i biografens foyer og spørger: »How much are the bikes outside?« - »Hvad koster cyklerne udenfor?«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Gigantisk hykleri«: Pia Olsen Dyhrs ansættelse af ny rådgiver rejser voldsom intern kritik i SF
-
»Det kan føre til, at nogen sidder med et hus, som de har givet mere for, end det er værd«
-
»Jeg elsker det«: Inflationen i USA vokser, men Trump jubler
-
Brødspade har bragt svensk statsministerpar i problemer
-
Kan Noma rejse sig? Ekspert er ikke i tvivl
-
Det begynder med en brækpose tyve minutter fra Ystad
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








