Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 15. jun. 2011 KL. 11.11

Tolerancemuseum bliver opført på muslimsk gravplads

Jerusalem kommune giver tilladelse til kontroversielt Simon Wiesenthal-museum.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Mandag gav Jerusalem kommunes bygge- og planlægningsudvalg sin endelige tilladelse til et kontroversielt museumsbyggeri midt i den vestlige del af byen.

Og dermed er der ikke flere muligheder for at standse det amerikanske Simon Wiesenthal Centers museum for tolerance, der over de sidste par år er blevet mødt af voldsomme protester, fordi det skal bygges på et område, der i århundreder har været brugt til muslimsk begravelsesplads. Og måske været gravplads i mere end tusind år.

LÆS OGSÅ Parisere siger nej til vild Gehry-bygning

»Når byggeudvalget nu endeligt har sagt god for byggeriet, er der ikke flere appelmuligheder«, siger Gershon Baskin fra det Israelsk-Palæstinensiske Center for Forsking og Information, IPCRI, der har kæmpet imod museet i adskillige år.

Planerne for et storstilet museum tegnet af den verdenskendte canadiske arkitekt Frank Gehry blev præsenteret første gang i Jerusalem i 2004.

Kritik
Øjeblikkeligt satte både palæstinensiske og jødiske grupper spørgsmålstegn ved, hvorvidt man med rimelighed kunne bygge et museum for tolerance oven på en begravelsesplads, hvor enkelte efterkommere stadig kender deres forfædres grave.

Det er en højst usædvanlig situation, at Simon Wiesenthal Centeret har fået byggetilladelsen

Gershon Baskin

»Tænk hvis nogen ville bygge et museum på en gammel jødisk kirkegård i Europa«, skrev blandt andre det jødisk-amerikanske internetmagasin Tikun Olam i 2008.

Kort efter trak Frank Gehry sig og sin fantasifulde museumsbygning ud af projektet. Efter den økonomiske krise har Wiesenthal Centeret måtte indskrænke sine planer, og der er nu tale om en noget mindre museumsbygning, tegnet af et israelsk arkitektfirma, Chyutin.

Gravsten med arabisk skrift
Museumsplanen blev indbragt for den israelske højesteret. Og i 2008 afsagde ni højesteretsdommere enstemmigt dom til fordel for museet. Blandt andet på baggrund af dokumentation, der viste, at Jerusalems mufti Haj Amin i 1929 (inden staten Israels oprettelse) ville bygge et hotel på stedet, og at religiøse muslimske ledere ved den lejlighed erklærede, at området var en ’forladt begravelsesplads’, der ikke længere skulle betragtes som hellig jord.

ToleranceMuseet

Simon Wiesenthal Centerets Museum for Tolerance i Jerusalem er planlagt som en kopi af lignende tolerancemuseer i New York City og Los Angeles.

I USA beskæftiger museerne sig hovedsageligt med holocaust og med racisme og intolerance i USA.

I Jerusalem har Holocaustmuseet Yad Vashem krævet et løfte fra Wiesenthal Centeret om, at museet i Jerusalem ikke vil beskæftige sig med Holocaust.

»Der er ikke noget sted i det Hellige Land, der ikke er omdiskuteret. Det er land, vi har fået allokeret af kommunen. Vi har ikke stjålet nogens land, og glem ikke, at i 40 år var der en parkeringsplads på stedet«, sagde præsidenten for Simon Wiesenthal Centeret, rabbiner Marvin Hier, sidste år i en telefonsamtale med Politiken fra sit hovedsæde i Los Angeles.

Mamilla-begravelsespladsen har strakt sig over et større område af den skråning, der indtil midten af det 19. århundrede lå uden for Jerusalems bymur. Siden midten af 1960’erne har netop det område, museet skal bygges på, været parkeringsplads.

I et misligholdt parkanlæg ved siden af byggestedet er der et område, hvor man stadig kan se gamle gravsten med arabisk skrift. Den del af parken bliver ikke berørt af
byggeriet.

Usædvanlig situation
Under de indledende udgravninger til museumsbyggeriet er der ifølge avisen Ha’aretz fundet og fjernet ’hundredvis af skeletter og kranier’. Oprindelig blev stedet betragtet som en muslimsk begravelsesplads fra middelalderen, men arkæologerne skal have fundet skeletrester, der var over 1.000 år gamle.

»Det er en højst usædvanlig situation, at Simon Wiesenthal Centeret har fået byggetilladelsen. Det er sket, uden at man har indgivet de nye byggeplaner til kommunen. Tilladelsen er blevet givet til ét projekt (Frank Gehrys bygning), men der bygges i virkeligheden et andet (Miki Chyutins bygning)«, siger Gershon Baskin fra IPCRI.

LÆS OGSÅ Nazijægere finder Hitlers jøde-manus

Det kunne sandsynligvis ikke være sket, hvis ikke regeringen havde ønsket det, tilføjer han.

Sidste år klagede 15 palæstinensiske Jerusalem-familier til FN over byggeriet.

Annonce
Annoncer
Det arabiske oprør
27. maj. KL. 09.39
massakre. Billedet her stammer fra en amatørvideo udsendt via Shaam News Network i går. Det viser angiveligt et såret barn i byen Houla, hvor mere end 90 i går blev dræbt. 32 af dem var ifølge FN børn. - Foto: Anonym/AP

32 børn under 10 år dræbt i syrisk massakre

Oppositionshær opsiger Annans fredsplan, så længe FN ikke beskytter civile.

Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Medier
27. maj. KL. 01.12
Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Grandprix-Soluna: »Nå, okay. Den havde jeg ikke lige set komme«

En skuffet Soluna Samay er overrasket over sølle 21 point.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede