Så kan alle landets sprogbekymrede dystermuler godt skrue lidt ned for pessimismen.

Jo, they do speak engelsk på universiteterne, men faktisk er danskerne kreative som sjældent før, når det gælder om at opfinde nye, rent danske ord.

Det understreger direktøren i Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, der netop har lagt sidste hånd på en årligt tilbagevendende mediedarling:

Listen over nytilkomne ord i det danske sprog.

Overraskende opfindsomme
Daglig året igennem sidder Sprognævnets medarbejdere og understreger på gammeldags vis for at få fødselsregistreret så mange nyskabelser som muligt. En computer gennemgår samtidig nye bogstavkombinationer, og tilsammen udgør det et filter, der opfanger en stor del af i hvert fald de ord, danskerne skriver offentligt.

Og det var, mens Sabine Kirchmeier-Andersen sad begravet i ’dystermuler’, ’egotid’ og andre nye danske ord, at det gik op for hende, at danskerne er bedre, end de måske selv aner, til at skabe nye sprogblomster.

»Siden Anden Verdenskrig har engelsk været det store sprog, når det gælder nye låneord herhjemme, og selvfølgelig låner vi meget fra engelsk. Men da jeg arbejdede med årets liste, gik det op for mig, hvor gode vi selv er til at finde på«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen, der af samme grund helt bevidst har fremhævet de danske nyskabelser i sin årlige liste.

LÆS OGSÅNu siger pigerne også fuck

Som ’Nettogenerationen’ – om mennesker, der kun reagerer, når det kan betale sig. Eller ’sædcellecyklen’, der er anderledes fremadstormende. Det er en ’cykel til transport af frossen donorsæd’, som Sprognævnet beskriver københavnernes sædcelleformede transportmiddel med indbygget kølerum til sædceller på vej ud i verden.

’Arabisk efterår’ slår andre toner an. Det arabiske forår løb i forvejen, men da udviklingen i de gamle regimer begyndte at se mindre overbevisende ud, meldte Jyllands-Posten sig med det nye begreb, der inkarnerer skuffelse og træt efterårstristesse og dermed udgør en pæredansk metafor for de bristede illusioner om hurtig demokratisering.

Grøntsagscoach
For at få lov at komme med på listen skal et nyt ord netop helst betegne et nyt begreb, understreger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Det kan godt være, at et ord ikke har været sagt før – som hvis man har et glas, putter papirclips i det og kalder det et ’papirclipseglas’. »Men det gør det ikke til et nyt ord i det danske sprog. Det skal helst repræsentere et nyt begreb eller give en ny forståelse for en del af vores verden«.

Som når Dansk Gartneri i sin seneste årsberetning beskriver en ’grøntsagscoach’ – en, der hjælper med at sammensætte kosten, så man får grønt nok.

»Ordet fortæller om et samfund, hvor vi bruger en coach til snart sagt hvad som helst, ligesom vi også går op i at få grøntsager nok. Så kobler man de to. Det er da sjovt«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen om ordet, som man er stolt over at have lanceret i Dansk Gartneri, hvor marketingkoordinator Pernille Bech Jørgensen forsikrer, at ordet nok er skabt med et glimt i øjet, men er seriøst ment.

LÆS OGSÅFagfolk forsvarer døende ord

Et ord som ’dystermulen’ er en undtagelse på Dansk Sprognævns liste og vil muligvis ikke overleve til næste stop i et ords tilblivelse: optagelsen i den danske retskrivningsordbog.

Dystermulen optræder nemlig kun én gang i Politikens spalter og derefter én gang i en Legoreklame, men selv om Sprognævnet normalt kræver mere af et nyt ord, kunne de ikke stå for mulen og tog den med som eksempel på tendensen med humoristiske danske nykreationer.

Sproglig dovenskab
Et andet engangsord kunne være Morten Olsens svar, da han blev spurgt, hvorfor landsholdet havde så få sygemeldinger: »Fithed«, svarede han bare. I Sprognævnet har man ikke set ordet hverken før eller siden, og enhver stavekontrol ser rødt over det.

»Men ordet afspejler jo, at vi mangler et ord. Vi har ordet fitness om stedet, hvor vi træner – men vi mangler et ord for resultatet af, at vi træner«, forklarer direktøren i Dansk Sprognævn.

Og når ordet mangler, opfinder vi et selv. En meget bevidst sprogbruger er forfatteren Josefine Klougart. Hun hilser velkommen, at danskerne selv opfinder nye ord i stedet for bare at bruge de engelske, men hun er bange for, at det ikke kun kan tages som udtryk for kreativitet.

LÆS OGSÅ43 ord er i fare for at uddø

»Det kan desværre også skyldes sproglig dovenskab«, siger hun.

»Måske tror vi, at vi er nødt til at opfinde nye ord, fordi vi har så stort et sprogtab. Vi mister en masse ord, fordi vi som nation ikke er gode til at læse vores litteraturhistorie, og er det forklaringen, er fænomenet med flere danske ord symptom på noget trist«.

Dansk Sprognævns direktør ser ikke på årets liste umiddelbart lige så fængende ord som sidste års ’Udkantsdanmark’, der ser ud til at være kommet for at blive.

Men hun gætter på, at vi vil komme til at høre mere til størrelser som egotid, geosociale netvæk, omg (oh my god), løvfaldssommer (om Indian Summer) og p-bog (for papirbog modsat for eksempel e-bog).

FACEBOOKBliv ven med Politiken