Litteraturfejden mellem forfatteren Ib Michael og kritikeren Lars Bukdahl har mange en mening om, men de færreste har lyst til at gå ind i debatten, som forfatteren Jens Christian Grøndahl gør i dagens udgave af Politiken.

GRØNDAHL:Hvorfor denne trang til at latterliggøre forfattere?

Her fortæller han om, hvordan han i årevis har været hadeobjekt for Bukdahl, og hvordan han ser Weekendavisens kritiker som udtryk for en tendens til, at anmeldere går mere efter manden end efter bolden.

I sit indlæg efterlyser forfatteren også, at forlæggerne i offentligheden går mere i brechen for deres egne forfattere.

LÆS OGSÅLitteraturfejde tager til i styrke

Gyldendal bakker forfattere op
Hertil siger Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis:

»Jeg er fuldstændig enig med både Jens Christian Grøndahl og Ib Michael m.fl. i, at kritikken indimellem bliver alt for grov og for personfikseret og alt for ofte tilgodeser litteraturpolitiske eller underholdningsmæssige hensyn frem for kunstneriske, oplysende, ligesom der findes kritikere, der hellere dyrker sig selv og deres idiosynkrasier end forsøger at holde dem i ave«.

LÆS KOMMENTARIb Michael revser den danske anmelderstand

»Det har jeg såmænd for en del år siden skrevet en kronik om, som blev bragt i Politiken. Den var holdt i mere generelle vendinger, den nævnte ikke navne på kritikere, og jeg har i det hele taget mine tvivl om, hvorvidt det er forlæggerens rolle at rykke ud og kalde til orden og forsvare sine forfattere i enkelttilfælde, uanset hvor meget han i øvrigt kunne have lyst til det –- og det kan være meget«, siger han.

Ømskindede forfattere
Ifølge Johannes Riis vil det bare forplumre tingene, hvis forlæggerne blander sig i den debat.

»Det vil kun være alt for nemt at afvise som partsindlæg, og der vil let kunne komme noget patroniserende ind over, som dels vil være utilsigtet, dels ikke nødvendigvis vil være til forfatterens fordel – og da slet ikke til hans eller hendes kollegers. De vil jo næsten ikke kunne undgå at få mistanke om, at en negativ anmeldelse af deres bog skyldes et dårligt forhold mellem kritikeren og deres forlag«, siger han.

Weekendavisen: I er for ømskinnede
Assisterende litteraturredaktør på Weekendavisen Nanna Goul kan slet ikke se det problem, som Ib Michael og Jens Christian Grøndahl ridser op. Hun mener, forfatterne simpelthen er for ømskindede.

»Når kritikere som Lars Bukdahl går hårdt og grovkornet til værks, går han jo efter bogen. Problemet er, at forfatterne er så sammenvoksede med deres værk, at de tager dårlig kritik personligt«, siger hun.

Har selv været »pissesur«
Lars Bukdahl selv siger, at han faktisk synes, han skriver om bøger. Teksten. Men han indrømmer også, at han skriver om forfatterne som personer.

»Sådan som forfatterne markedsføres i dag, er de jo en del af pakken. Det er sådan, forfatterne vælger at stå frem, og man kan sikkert i mine tekster finde stikpiller til disse selvfremstillinger, men alt andet lige er det, jeg forholder mig til, altså teksterne. Jeg er også selv blevet anmeldt som forfatter og er blevet pissesur. Sådan er det bare. Men der findes da den retfærdighed, at de forfatterskaber, jeg kører ’kampagne’ på, de er både folkeligt og kritisk populære, og der er det da værd at tage kampen, og kampen handler om, at jeg har et andet syn på, hvad der er god litteratur«, siger Lars Bukdahl.

LÆS OGSÅIb Michael truer anmelder med tørre tæsk

Han er imidlertid helt klar over, at det indimellem bare gør ondt værre for de berørte forfattere, når han i sine tekster også forsøger at være lidt morsom.

»Men jeg synes jo ikke, at læseren skal kede sig, bare fordi jeg skriver om en kedelig bog«, siger han.

Riis: Forfattere er offentlige personer
Det skulle han dog nok lige tænke lidt mere over, hvis man spørger Johannes Riis:

»Jeg tror ikke, at kritikerne gør sig begreb om, hvor såret og ydmyget en forfatter kan føle sig over en latterliggørende, hånsk kritik, ligesom de synes at have svært ved at forstå, hvordan det må føles at blive forfulgt og hængt ud i alverdens sammenhænge som et dårligt eksempel, sådan som nogle forfattere bliver det. Men jeg synes, at vi – og 'vi' vil i denne forbindelse sige både forfattere og kritikere, for ikke at sige forlæggere – helt overordnet skal være varsomme med at dyrke retten til ikke at blive krænket. Det er nu engang en del af at være en offentlig person, og en offentlig person bliver man, i det øjeblik man træder frem i offentligheden, f.eks. ved at få udgivet en bog«, siger Johannes Riis.

Jungersen: Anmelderne giver os plads i medierne
Forfatteren Christian Jungersen mener, skønlitteraturen skal være glad for, at den får meget plads i medierne.

»Den plads kan vi kun beholde, hvis anmeldelserne er underholdende, og jeg synes personligt, at en anmeldelse gerne må være et cirkus, hvor anmelderen træder tydeligt frem som både akrobat, klovn og stripper. Som regel er jeg uenig med Bukdahl, men det er ikke ham som person. Det er hele den danske akademiske tilgang til litteratur – hvor skønlitteraturen ikke vurderes på, hvor godt den fungerer som fortælling, men mere på hvor godt den fungerer som fritsvævende sprog«, siger han.

Guldager: Krigen gør skade
Forfatter Katrine Marie Guldager mener imidlertid, at Bukdahl gør mere skade end gavn. At han graver skyttegrave for at føre sit eget litteratursyn frem.

»Det er meningsløst, at man vil føre krig og lave en ’undergrund’, hvor alle de rigtige, gode autentiske forfattere befinder sig, og hvor ingen almindelige mennesker kan finde dem«, sagde hun for et par år siden til Jyllands-Posten. Det står hun stadig ved.

»Hos ham er det enten Nobelprisen eller lige ned i lokummet. Det er useriøst og personfikseret, og det gavner ikke folks glæde ved og forståelse af litteratur«.