Tegneren Albert Uderzokunne måske bruges som forbillede af de politiske teoretikere herhjemme, der trods arbejdsmarkedets faktiske aldersdiskrimination drømmer om at beholde os på arbejdsmarkedet langt op i pensionsalderen:

Uderzo havde sin første tegning på tryk som 14-årig, og han lagde først pennen igen 70 år senere.

LÆS ARTIKELHemmelig arvtager skal tegne Asterix

Men så har han også haft et sjovere arbejde end dem, der må finde sig i de faktiske forhold inden for jernindustrien: Tegneserierne blev hans skæbne – og hans lykke.

Det skete, da de italienske indvandreres søn fra byen Reims allerede som 23-årig mødte to af de vigtigste tekstforfattere på den blomstrende fransksprogede seriescene midt i forrige århundrede:

Gæve gallere
Jean-Michel Charlier leverede sammen med Uderzo den realistiske spændingsserie ’Luftens ørne’ om piloterne Tanguy og Laverdure (og senere westernserien ’Blueberry’ sammen med Giraud/Moebius).

Og med den vittige og opfindsomme René Goscinny (også forfatter til bl.a. ’Lucky Luke’ og ’Iznogood’) skabte Uderzo først indianerparodien ’Umpa-pa’.

Men da Goscinny fra 1959 blev redaktør af seriebladet Pilote, lagde bladet ud med første episode om Asterix side om side med ’Luftens ørne’.

Serien om de gæve galleres legesyge kamp mod besættelsesmagtens skøre romere på Cæsars tid er uden overdrivelse en af verdens største seriesucceser:

350 millioner eksemplarer er der solgt af de 34 album på i alt 107 forskellige sprog.

Og dertil kommer otte tegnefilmversioner, tre realfilm plus en i vente, forlystelsesstedet Parc Asterix nord for Paris plus diverse elektroniske spil og merchandise, herunder de antiimperialistiske gallerfigurers deltagelse i bøfimperiet McDonald’s’ salgskampagner.

Farveblind tegner
Den høje, flotte, blonde mand – der selv var farveblind! – er blevet fejret som stjerne i både Frankrig og Belgien, hvor billeder af gallerne er kommet på mønter, frimærker og togvogne.

Succesen nåede at få en bitter smag, da Uderzos to sidste album (Goscinny døde 1977 efter album 17) blev fortjent rakket ned for usle historier, og hans datter Sylvie (med 40 pct. aktier i forlaget Albert René) offentligt skældte sin far og Goscinnys datter Anna ud for at have solgt deres aktiemajoritet til mediegiganten Hachette: som at overgive sig til Cæsar selv!

LÆS ARTIKELUderzos datter: Min far har svigtet Asterix

Det kan dog næppe hindre tegneren i at pille laurbærkransen af den romerske feltherres hoved – og selv lægge sig til hvile på dem.

FACEBOOKBliv ven med Politiken