Tegneren Albert Uderzo har sagt, at albummet om ’Asterix og briterne’ er et af de mest vellykkede i tegneserien, der rundede 50-års jubilæet i 2009, bl.a. takket være René Goscinnys tekst med ’undersættelser’ fra engelsk til fransk og bevarelsen af spøjs britisk ordstilling osv.
LÆS MERE
Som tegnefilm byggede ’Asterix og briterne’ da også udelukkende på det ene album – de øvrige otte animationer siden 1967 kombinerer ellers gerne elementer fra to trykte album.
Men til denne kødfilmversion er historien – om at hjælpe briten Fixfax med at smugle en tønde trylledrik gennem romernes linjer – spædet op med den om vikingerne, der vil lære frygten at kende, fordi »frygten giver vinger«.
Underforstået homofobi
Ynglingen Provoix er derfor nu med på turen over Kanalen og bliver vikingegidsel, men har også den tvivlsomme funktion at betvivle sine to gæve ’opdrageres’ seksuelle orientering.
De »bor jo sammen - og med en hund!« - så er de virkelig de rette til at gøre ham til »en rigtig mand«? Som en slags 'modbevis' får Asterix travlt med at kurtisere Fixfax' kæreste, Ofelia, mens Obelix kaster sin kærlighed på Ofelias strikse chaperone, miss MacIntosh.
LÆS OGSÅ
Damerne – og satiren over britisk korrekthed - er gevinster i forhold til den trykte serie ligesom den britiske dronning (Catherine Deneuve med stiff upperlip, både i britisk og i botox-betydning), der har afløst tegneseriens høvding Bigboss.
Til gengæld er den underforståede homofobi lige så pinlig som en nyopfunden illegal flygtning (Nulpapyrus hedder manden uden papirer), en karikatur af en fnisende inder, som bringer tebladene til England (det klarede Asterix selv på tryk).
3D med slag i
Med fuld ret har de tre live-film ikke kun Asterix i titlen, men også hans tøndetykke makker Obelix, for Gérard Depardieu i den rolle er efterhånden filmenes eneste konstante størrelse, og ligheden des mere slående, jo flere kilo skuespilleren lægger til sit format.
Som afløser af Christian Clavier har Edouard Baer derimod ikke meget andet end overskægget til fælles med Asterix, og Fabrice Lucchini er ganske vist den mindst ringe af hidtil tre skuespillere i Cæsars rolle, men også den, der ligner tegningernes imperator mindst.
LÆS OGSÅ
Hurtige pointer er ikke den ny instruktørs force, men 3D-effekten giver mening i slagscenerne, og når trylledrikkens elektrificerende virkning demonstreres.
Som helhed savner filmen dog fatalt et skud af Miraculix' sejd.
fortsæt med at læse
