Ikke en dag for tidligt! Sådan kunne man ikke undgå at tænke, da den franske serietegner Albert Uderzo i denne uge meddelte offentligt, at han nu lægger pennen og har tegnet sin sidste seriestribe.
Har fundet en arvtager
Sandt at sige har de to sidste Asterix-album været regulære skuffelser, hvad historierne angår.
Og med tegnerdebut i 1941 og 52 års samliv alene med de gæve gallere og deres verdenssucces – 350 millioner solgte album verden over kunne pariserforlaget Hachette fejre forleden – har den nu 84-årige Asterix-tegner vel også ærligt fortjent nogle års otium.
LÆS OGSÅ Asterix' far lægger pennen fra sig
Han efterlader en solid arv. Dels som stilistisk forbillede og inspirator for talrige andre ’historiske’ humorserier verden over – vor hjemlige ’Valhalla’ er en af dem, især i de tidlige bind.
Og især i form af det genialske serieunivers og gallergalleri, som nu bliver videreført af en yngre tegner, der »har fulgt os i længere tid på en tegnestue, jeg har indrettet«, siger Uderzo, som ikke vil oplyse arvtagerens navn endnu.
Tegnerens egen trylledrik
Albert Uderzo, søn af italienske indvandrere i egnen omkring den nordfranske by Reims, har aldrig ligget på den lade side.
Som 14-årig fik han sin første tegning trykt, og som 23-årig mødte han de to serietekstforfattere, der blev hans vigtigste samarbejdspartnere: Jean-Michel Charlier (1924-89), der skrev den realistiske pilotserie ’Luftens Ørne’ til Uderzos streg (og senere skrev til tegneren Girauds ’Blueberry’), samt René Goscinny (1926-77), hvis opfindsomme plot og dialog prægede ikke blot andre tegneres ’Lucky Luke’ og ’Iznogood’, men også Uderzos indianerparodi ’Umpa-pa’ og senere ’Asterix’.
29. oktober 1959 så den lille, gæve galler, hans tøndeformede makker Obelix plus druiden Miraculix og hans trylledrik dagens lys i første nummer af seriebladet Pilote, redigeret af Goscinny og Uderzo og i øvrigt også startbane for ’Luftens Ørne’.
Da Goscinny døde i 1977, fortsatte Uderzo i yderligere ti bind som både forfatter og tegner, ikke uden kritik fra de mest kræsne læsere, men først med de to seneste album, ’Da himlen faldt ned om ørerne’ (2005) og ’Asterix og Obelix’ fødselsdag’ (2009) skrabede historierne bunden for alvor.
Det første Asterix-album udkom i 1961, og først nu – 50 år og 34 album på i alt 107 sprog og dialekter senere – lægger tegneren altså pennen.
Efter også at have haft hånd i hanke med otte tegnefilmversioner, tre liveactionfilm plus en på vej foruden forlystelsesstedet Parc Astérix lidt nord for Paris, diverse elektroniske spil og alskens anden merchandise. Den høje, ranke mand med den gyldne manke må have haft sin helt egen trylledrik.
Rådne fisk i familien
Alt sammen er det blevet styret af Uderzo og hans datter Sylvie via selskabet Editions Albert René, opkaldt efter gallernes to ophavsmænd og ejet af Goscinnys datter Anna, Uderzo selv samt hans datter. Anna Goscinny og Uderzo solgte imidlertid for nylig deres tilsammen 60 procent til forlagsgiganten Hachette, og så var der rådne fisk i luften!
Sylvie Uderzo (ejer af de sidste 40 procent af aktierne og de facto-direktør de seneste år) skrev i en rasende kommentar i Le Monde, at det svarede til at slå gallerlandsbyens palisadeport op på vid gab for romerne!
Balladen fulgtes op af andre kritiske røster: Ved at sælge Asterix-figuren til optræden på bøfimperiet McDonald’s plakater havde Uderzo solgt ud af de tapre galliske uafhængighedsidealer!
Som tidlig modstander af Rom-unionen (i Cæsars håndfaste pax romana-model) har Uderzo og Goscinnys gæve flok været inddraget i EU-afstemninger i flere lande. Den modstandsdygtige Bretagne-landsbys seje indvånere står i dag for alverdens fans som inkarnationer af den lille og vågnes selvstændighed over for overmagten.
Andre steder inddrages gallerne – der jo egentlig var keltere, ’gallere’ er Cæsars betegnelse – i undervisningen i latin og oldtidskundskab, omend det kræver en vis kritisk opmærksomhed på seriens satire over helt nutidige personer og skikke.
Tiljublet
Uderzos popularitet er enorm i Frankrig, hvor jeg selv har set ham blive tiljublet af fanskarer ved ankomsten til en udstilling i tegneseriebyen Angoulême med den franske kulturminister i ydmyg andenposition.
Tegneren er ikke blevet mindre populær af at indlægge skarpe karikaturer af kendte politiske eller kulturelle profiler som statister og bipersoner i serien, hvor både The Beatles og James Bond-skuespilleren Sean Connery eksempelvis har optrådt.
Hans ekspressivt karikerende realisme – helt frit efter en grundig research i antikkens levevis og byggestil, fra landsbyhytten til Roms paladser – kan ses som en elegant fransk drejning af den såkaldte Marcinelle-skole (Franquin og andre belgiske tegnere omkring forlaget Dupuis’ serieblad ’Spirou’ med hovedkvarter i byen Marcinelle i Belgien).
Den farveblinde tegner
Men helt let er Uderzo nu ikke kommet til det – i et interview (Politiken 14. oktober 2005) fortalte han mig blandt andet, at han er farveblind:
»Engang havde jeg i en færdig stribe glemt at farvelægge en hest af den slags, vi kalder en fuks (med rødlig pels, red.), så den var bare hvid. Fejlen blev opdaget i tide, og jeg rettede den – så nu blev hesten grøn!«.
Ved samme lejlighed roste han i øvrigt danske A. Films igangværende arbejde på tegnefilmen om ’Asterix og vikingerne’ for »en strålende indsats, det har virkelig høj kvalitet!«.
LÆS OGSÅ Olsen-banden i 3D er overraskende vellykket
Om det samme kan siges om arvtageren, får vi se – efter planen med et nyt album til næste år.
Så Asterix er ikke død, og Uderzo heller ikke. Den gamle tegner har bare slået sin sidste streg og sat sig hen på bænken ved siden af Senilix for at betragte ungdommens dårskab og – måske? – blande sig lidt igen, hvis det kommer til et særlig saftigt slagsmål mellem våbensmeden Armamix og fiskehandler Hørmetix!
fortsæt med at læse
