Villaen er på 350 m², og den ligger på en stille vej nogle få hundrede meter fra Allerød bymidte. En enkelt håndværker går rundt udenfor. Inde har en hær af håndværkere været i gang i flere måneder.

Det kunne ligne domicilet for et nyt advokatkontor, men det er det toptunede skrivehus for Danmarks for tiden mest succesrige forfatter.

Alt er nyt. Skrivebordet, hvor den personlige assistent sidder og ordner Jussi Adler-Olsens aftaler. Reolen bag hende med alle hans romaner i oversættelse. Glasburet med møderummets langbord og stole. Det enorme køkken med malerier af Morten Ramsland og Troels Trier over Nespressoen.

God timing
Tagværelset med netadgang og opredt seng til udenlandske journalister. Data-serveren i kælderen med opkobling til de udenlandske forlag. Reolerne med forfatterens bøger. Skrivebordet på 1. sal, hvor hustruen Hanne sidder få meter fra forfatteren klar med hjælp til hvad som helst.

Hele sidste uge sad Jussi Adler-Olsen ved sin computer, men i dag er hans skrivebord tomt. I stedet står han på den internationale bogmesse i Frankfurt, hvor han kl. 10 møder ARD Radio, og i de kommende dage følger et messeprogram, som veksler mellem at møde læsere, forlæggere og medier.

LÆS OGSÅAllerød poster en halv million i Jussi-film

Intet kan holde ham hjemme, så længe de tyske forlæggere og læsere ønsker at se ham, for det er på det tyske marked, han har grundlagt den succes, som foreløbig har fået hans bøger solgt til 39 lande.

»For tiden rejser jeg rundt og slider i det, fordi timingen er med mig. Jeg forfølger det held, min far sagde, at jeg havde. Tidsånden udviklede sig sådan, at læserne var parat til den skandinaviske litteratur, og det hjalp også godt til, at Stieg Larssons bøger kom«, siger Jussi Adler-Olsen.

Eventyr
Tyskland er den sikre base for hans succes. Her har hans bøger taget nærmest permanent ophold på bestsellerlisterne.

I denne uge er den tyske udgave af ’Journal 64’ den tredjemest solgte nyudgivelse på Der Spiegels liste. Efter at have ligget øverst flere gange er den danske forfatter blevet overhalet af J.K. Rowling og Ken Follett. Men længere nede på listen kan navne som John Irving, Stephen King og Håkan Nesser kun skæve op til danskeren. Det er den liga, han befinder sig i.

Jussi Adler-Olsen er ikke længere kun historien om den psykiatriske overlæges søn, der voksede op på sindssygehospitaler og efter en spraglet erhvervskarriere sprang ud som forfatter. Jussi Adler-Olsen er blevet big business.

»Hvis vi regner den totale omsætning i detailpriser, når vi vel op omkring en halv mia. kr. Måske mere«, siger forfatteren.

LÆS OGSÅJussi Adler-Olsen får stor amerikansk krimipris

Det gør ham ikke til kvartmilliardær, men mindre kan jo også gøre det.

De seneste to år har forretningen Jussi Adler-Olsen givet knap 33 mio. kr. i overskud før skat. Når 2012 er gjort op, vil hans pengetank rumme omkring 40 mio. kr. – og så er skatten vel at mærke betalt.

Hvis alt går vel, kan forfatteren sende yderligere fem romaner om Afdeling Q på gaden, så intet yder på, at eventyret om slutter lige med det første.

Penge til fem år
Første kapitel i den økonomiske historie om Jussi Adler-Olsen var ikke ligefrem et eventyr. Det blev skrevet i 1997, da han debuterede med romanen ’Alfabethuset’. Det var der bare ikke ret mange danskere, der opdagede. Et lille håb om fremtidig succes blev dog tændt i Holland, hvor læserne elskede historien.

»Jeg vidste godt, det ville tage tid at slå igennem, og jeg havde sparet sammen, så vi kunne klare os i fem år, uden at vi behøvede at tjene noget. Men de fem år gik enormt hurtigt«, siger Jussi Adler-Olsen og ler højt.

Han nåede aldrig i nærheden af at kunne se bunden af kassen, for han havde på forhånd sikret sig en stor økonomisk stødpude. Pengene var bl.a. tjent på at købe huse, sætte dem i stand og sælge dem igen. Fire huse og tre sommerhuse nåede han og hustruen at eje i løbet af ikke så mange år. Med et skævt smil kalder forfatteren selv de skattefrie fortjenester for en indirekte forfatterstøtte.

Med de opsparede penge i baghånden nåede han at skrive tre romaner, før han for alvor slog igennem med første bind om Afdeling Q. Undervejs var der imidlertid tidspunkter, hvor han spekulerede på, om han havde valgt rigtigt, eller om han skulle lave noget andet.

LÆS OGSÅGlad Jussi Adler-Olsen: Nu bliver vi i Allerød

»Det, der overbeviste mig, var, at jeg kom så tæt på min familie, og jeg var villig til at blive fattig undervejs i forfatterskabet. Det er også en del af succesen«, siger forfatteren.

Når han valgte at forlade en karriere i erhvervslivet, bl.a. som selvstændig forlægger og ansat direktør, var det ikke kun for at realisere drømmen om at blive forfatter. Det var også, fordi han hos sine chefkolleger i erhvervslivet så, hvad det slidsomme job gjorde ved dem. De sled sig ihjel.

»Jeg ved godt, at jeg aldrig har haft så travlt, som jeg har nu, men jeg har en plan. En del af planen har været at indrette mit nye hus her, hvor jeg har fået en ekstra assistent, så jeg hverken skal tænke på hjemmeside, Facebook eller henvendelser, og hun siger nej for mig på de rigtige tidspunkter. I denne måned har jeg sagt nej til tre byer i Canada, en invitation til Jerevan, en tur til Umbrien og en overrækkelse af The Barry Awards i Cleveland i USA«.

I tidnød
Selv om det store arbejdshus er en ny investering ved siden af privatboligen i den anden ende af Allerød, så er en enkelt ting ikke helt ny. En del af den tekst, der blinker på forfatterens computerskærm, er faktisk to år gammel, for så længe er det siden, at han begyndte at skrive på sin femte roman i serien om Afdeling Q, og det er kun gået langsomt og rykvist fremad. Forfatteren er bagud. Langt bagud.

»Jeg skal skrive et kapitel om dagen, hvis vi skal nå at få romanen ud inden jul, men heldigvis bliver kapitlerne kortere og kortere«, siger Jussi Adler-Olsen.

Manuskriptet om Carl Mørck, Assad, Rose og alle de andre seriefigurer skal ligge der 30. oktober i en version, som både han selv og førstelæserne siger god for, og presset på forfatteren bliver ikke mindre af, at store dele af bogbranchen sukker efter en ny bog af ham.

LÆS OGSÅLie Kaas skal spille hovedrollen i Adler-Olsens krimiserie

Som en forlægger siger, er det ikke kun synd for Jussi Adler-Olsens forlag, hvis ikke der kommer en ny roman af forfatteren. Det er også synd for alle andre i branchen, for hvis ikke de skal i boghandlen for at hente en ny Afdeling Q-roman, har de heller ikke chancen for at møde nogle af alle de andre bøger, der også udgives i år.

Forfatteren tror selv på, at han når at blive færdig, så romanen kan komme ud i år, men sker det ikke, kommer der bare to romaner til næste år, som han siger. Sikkert er det imidlertid, at den nye thriller er en chase, en jagt, og at jagten foregår til fods.

Kritiserer Rowling
Hver historie skal være ny og anderledes, for Jussi Adler-Olsen har for længst erkendt, at han er rigtig dårlig til rutiner, og han fatter ikke, hvordan en mand som Georges Simenon kunne skrive den samme Maigret-roman igen og igen.

Når den danske thrillerforfatter er i tidnød med sin nye roman, skyldes det dog ikke kun, at han hver gang vil skrive en ny og anderledes historie. Det skyldes også, at han har haft travlt med alt muligt andet end at skrive.

»I de seneste to år har jeg måske sammenlagt haft seks måneder, hvor jeg kunne skrive, og det skal der laves om på. Det betyder ikke, at jeg fortryder noget, for det er forlæggeren og redaktøren i mig, der har tiltusket sig en del af tiden, og det har været klogt nok«, siger han.

LÆS OGSÅZentropa lover ti 'Afdeling Q'-krimier på ti år

Noget af tiden er gået med at købe og indrette det nye hus i Allerød, og der er gået tid med at diskutere filmrettigheder. Ikke alene har Zentropa købt rettighederne til de første fire Afdeling Q-bøger. Forfatteren har også købt samtlige rettigheder til ’Alfabethuset’ tilbage, ligesom der er sonderinger om filmatisering af thrilleren ’Washington-dekretet’. Og nej, det er ikke noget, han bliver forgyldt af.

»Det er jo kun en J.K. Rowling, der får mange penge up front for en filmatisering, og jeg tror ikke engang, at Ken Follett kan sige, at han er blevet hverken milliardær eller millionær på noget, han har fået filmatiseret«.

Forretningsmand med omtanke
For 15 år siden kunne man godt have forblændet Jussi Adler-Olsen med løfter om en filmatisering, men i dag er han så meget forretningsmand, at han godt ved, at en film ikke nødvendigvis tjener en bog bedst.

I det hele taget spekulerer han meget over, hvad der er bedst for ham selv og bogbranchen. Det har også kostet øretæver. Eksempelvis besluttede han, at ’Journal 64’ i Tyskland først skulle udkomme som e-bog efter seks måneder. For at beskytte den trykte bog og boghandlerne.

»Tusinder protesterede, og efter fem dage havde nogen skannet bogen og solgte den i piratform på nettet. Jeg måtte bide i det sure æble og udgive e-bogen, men skaden var sket. Det tager jeg med oprejst pande, men jeg er sørgmodig over, at branchen ikke forstår, at det dør man af«, siger Jussi Adler-Olsen.

Han er stærkt kritisk over for f.eks. J.K. Rowling, som selv har udgivet sine bøger som e-bøger på eget forlag. Han kunne gøre det samme selv, fordi han i dag er et varemærke, men hans forlag behøver ikke frygte det.

LÆS OGSÅAllerød skal til lommerne for at få Jussi-film til byen

»Jeg svigter aldrig dem, der hev mig med op«, siger han.

Han har heller ingen grund til at klage. Ud over skrivehuset og en lejlighed tæt på stranden i Barcelona har han også placeret sine indtægter i nye aktiviteter. Sammen med opfinderen John Reipur er han i gang med at udvikle et nulenergihus, og sammen med en række yngre spiludviklere har han sat et millionbeløb i udviklingen af fodboldspillet Ultimate Manager. Selv om han i dag er forfatter, brænder han stadig for at sætte nyt i gang.

»Jeg er forretningsmand, men jeg vil ikke være med til hvad som helst«, siger Jussi Adler-Olsen, og han har sikret sig, at de tjente penge ikke bare forsvinder igen.

»Vi har sat en pulje til side, som vi ikke rører ved. Jeg har også nogle bibliotekspenge (425.000 kr. årligt, red.) og andre løbende indtægter, så uanset hvordan det går, skal der nok være penge alligevel. Og ellers kan vi altid flytte til Langeland, som vi sagde i gamle dage«.