De kinesiske medier jubler over Mo Yan, der får årets Nobelpris i litteratur.

Men det er langtfra alle kinesere, der er lige begejstrede over valget af den 57-årige forfatter.

Ai Weiwei, der nok er Kinas mest berømte kunstner, siger til Politiken, at det nærmest er »vanvittigt« og svært at forstå, at Mo Yan har fået prisen.

LÆS OGSÅ Internettet reagerer på Nobelpris: »Han er da oversat til dansk, ikke -?!«

»I Kina er der så mange forfattere, som arbejder under denne voldsomt strenge censur, hvor de ikke har fred til at kunne skabe litterære værker. Mange forfattere og folk bliver fængslede, fordi de taler sandheden og står ved den. Så at give prisen til en prisvindende forfatter som Mo - det viser, hvordan det såkaldt litterære etablissement er ude af trit med virkeligheden, og det er et tegn på en slags korruption«, siger Ai Weiwei til Politiken.

Er mere forsigtig med kritikken
Mo Yan kommer med social kritik i sine bøger. Men han er også forsigtig og forsøger ikke som andre kinesiske kunstnere og forfattere at skubbe til myndighedernes grænse for, hvad man kan sige. Han holder sig inden for censurens grænser.

Derfor bliver Mo også kritiseret for at have for tætte forbindelser til etpartistaten Kina.

»Jeg er ikke professionel kritiker, og jeg er ikke i stand til at sige, hvem der ellers skulle have haft den. Prisen burde været givet til en forfatter, der respekterer den menneskelige kamp for fundamentale rettigheder som personlig frihed og ytringsfrihed,« siger Ai Weiwei.

LÆS OGSÅ Mo hvem? Nobelprisen gik til Kinas Kafka

Forventer meget af takketalen
Han ser frem til, at Mo Yan skal modtage nobelprisen i Stockholm og ikke mindst til forfatterens takketale, som han forventer må nævne Nobels Fredspris fra 2010, som til stor utilfredshed for det kinesiske styre gik til systemkritikeren Liu Xiaobo, der også er forfatter og professor i litteratur.

»Jeg kan ikke se, hvordan han kan undgå at nævne Liu Xiaobo, der er en helt anden slags forfatter, som kom i fængsel, fordi han havde en mening. Ellers er der en klar modsætning i juryens afgørelse«.