Annonce
Annonce
Annonce
Bøger

Hvem har skrevet årets væsentligste danske bog?

Politikens nye store litteraturpris - på 250.000 kr. - bringer avisens læsere i spil som smagsdommere.

Gem til liste

Det er lige så underligt, at Politiken ikke for længst har haft en litteraturpris, som det er glædeligt, at det nu endelig er en realitet!

Først til det glædelige, som består i, at Politikens Litteraturpris er en pris, man virkelig kan få øje på, og som ønsker at gøre en forskel.

For ikke nok med, at den er på en kvart millioner kroner, men forfatteren, som får den, vil også kunne glæde sig over, at det er læserne, som har haft det afgørende ord.

Alle dem, der får abstinenser, hvis de ikke snart får sat tænderne i en ny roman eller digtsamling, alle dem, der elsker at lade sig gennemstrømme af fiktion. De afgør det hele.

At modtage Politikens Litteraturpris er en anerkendelse, som kommer fra hjerterne, bogelskernes!

LÆS OGSÅForfattere: Danmarks største litteraturpris handler om kendiseffekt

Hensigten med prisen, som uddeles første gang til marts næste år, kan udtrykkes meget kort: Den skal øge opmærksomheden om litterær kvalitet.

Der er så megen ligegyldig underholdning på bogmarkedet, så meget lir og larm, som kæmper om vores opmærksomhed i det hele taget, at det kan være svært at få øje på det, som rummer noget helt særligt.

I det perspektiv er vores nye pris ikke bare en hyldest til den gode litteratur, men også et led i en nødvendig forsvarskamp.

Det er så nemt bare at labbe det hele i sig eller synke ned i sofaen og melde pas, men der er et alternativ.

Med Politikens nye litterære pris, som både kan havne hos forfattere, der skriver for voksne, og forfattere, der skriver for børn og unge, håber vi faktisk på at gøre kunsten at skelne mellem skidt og kanel til en folkesport.

Sproget i kommunikationssamfundet
I mylderet af bogudgivelser, som ikke er blevet mindre af, at enhver kammerherre, skuespiller, storsvindler, morder, rallykører eller realitystjerne bare må have en bog om sig selv, retter vi søgelyset mod den danske skønlitteratur med tilhørende nærområder og spørger avisens læsere:

Hvilket værk fra året, der gik, har talt til dig med en stemme, du ikke har kunnet sidde overhørig?

Hvilken bog udvidede din verden?

Hvilken forfatter ramte dig dybest?

Inden da har avisens litteraturredaktion været på hårdt arbejde. Det er nemlig den, der nominerer de syv danske udgivelser, som læserne efterfølgende stemmer om - se nedenfor.

LÆS OGSÅEks-sprogofficer vinder debutantprisen på Bogforum

Litteraturpriser retter opmærksomheden mod det sprog, vi forstår os selv igennem, og i vores tid spiller sproget en større rolle end tidligere. Vi italesætter og realiserer os selv på en anden måde, end dengang vi var låst fast i familiebånd og klasseskel.

Det samfundsmæssige drama, alt, hvad der har at gøre med magt og identitet, udspiller sig i sproget og ved hjælp af sproget på en måde, vi ikke har kendt før.

Mange forfattere er begyndt som journalister, og Politikens grundlæggere ville i selve udgangspunktet skabe et »litterært skrevet« dagblad

Jes Stein Pedersen

Status er ikke længere noget, man tildeles, men noget, man selv hektisk opdaterer på sociale medier. Politik og erhvervsliv er helt forvandlet af spin.

Hvad al den smarte retorik gør ved os, ja, det skal man faktisk til de bedste forfattere for at få de mest interessante svar på.

I disse år vælter det frem med danske digte, romaner, noveller, begavet essayistik og kulturkritik, som undersøger, hvordan livet leves i sprogstormenes selvpromoverende kommunikationssamfund.

Nærkontakt til litteraturhistorien
Når man kan undre sig over, at Politiken først får en litteraturpris nu, er det, fordi avisens eget univers af journalister, kritikere og redaktører altid har stået i næsten organisk forbindelse med den litterære verden.

Mange forfattere er begyndt som journalister, og Politikens grundlæggere ville i selve udgangspunktet skabe et »litterært skrevet« dagblad.

De opfattede det som en afgørende del af avisens mission at skubbe på det moderne gennembrud i litteraturen, som de anså for at være et nødvendigt led i frigørelsen af den ny tids menneske.

LÆS OGSÅDu bor i dit sprog

Jeg vil vove den påstand, at meget af det liv, som Den Levende gennem årene har forsøgt at formidle videre til læserne, stammer fra disse tætte bånd til det litterære miljø og alt det fantasifulde og nybrydende, som sker her (eller ikke sker, medmindre altså at avisen, trods modstand fra både myndigheder og rettighedshavere, går til yderligheder og selv publicerer de bøger, som ikke må udkomme! Som Ritts dagbog og Thomas Rathsacks ’Jæger – i krig med eliten’).

Forleden oplevede jeg i et glimt Politikens nærkontakt til litteraturhistorien. Da fik vi besøg af tredive litterære byvandrere, der gerne ville vises rundt på den avis, forfatteren Tom Kristensen i sin tid arbejdede ved som kritiker og udødeliggjorde (under navnet Dagbladet) i ’Hærværk’, en af det tyvende århundredes væsentlige romaner.

Vi endte i avisens legendariske hjørneværelse, og flokken helmede ikke, før de havde fået lov at se chefredaktørens papirkurv, der jo i Kristensens roman spiller en vigtig rolle!

Stor betydning
Arven fra grundlæggerne har ikke været svær at føre videre for skiftende redaktører.

fakta

LÆSERNE STEMMER
I prisens fundats hedder det om de forfattere og bøger, der kan komme i betragtning:

»For at en forfatter kan blive nomineret skal vedkommende have udgivet et værk, der har litterær kvalitet og tyngde i kalenderåret forud for uddelingsåret. Værket skal være rubriceret som roman, novellesamling, digtsamling, essayistik, litterær biografi, kulturkritik eller lignende«.

»Forfatteren udvælges primært blandt personer, hvis forfatterskab er af nyere dato«.

»Prisen kan tildeles et enkelt værk eller gives som anerkendelse af et forfatterskab som helhed«.

Politikens litteraturredaktion nominerer i alt syv værker, som læserne herefter stemmer på.

Læserafstemningen sker på pol.dk fra lørdag 5. januar, hvor de nominerede værker og deres forfattere bliver præsenteret i Bøger.

Prisen på 250.000 kr. uddeles medio marts 2013.

Hvilket værk har talt til dig med en stemme, du ikke har kunnet sidde overhørig?

I Politiken skal man både kunne læse seneste nyt fra Mellemøsten eller fra den kommissionsundersøgelse, som kulegraver den underlødige vendetta mod statsministeren og hendes mand fra politiske modstandere og anløbne medier, men der skal også være plads til dagens begejstrede boganmeldelse.

Hvis glædelige budskab over fem spalter måske er, at en ung lyriker med et særegent litterært talent er debuteret, og at hun som en anden »ravageretoriker« »legesygt raserer normalsproget«, som det hed i en af årets anmeldelser.

LÆS OGSÅKampen om litteraturen

Til reportage, interview, portrætter og de anmeldelser, som vi ved, at vores læsere tillægger stor betydning (og som forlagene og boghandlerne heller ikke kan undvære), kommer alt det andet, man kan gøre i et bladhus med kærlighed til litteraturen.

Som da vi kårede det tyvende århundredes danske roman, lod poeter føre os ind i det nye årtusind med nyskrevne digte, eller vi endnu en gang henvender os til forfattere for at høre deres mening om dette eller hint.

Vigtigt kryds
Medarbejdere på avisen taler stadig om dengang 10-15 digtere rundt omkring i Politikens Hus læste op i løbet af en Kulturnat, også i føromtalte hjørneværelse, og netop i disse uger lægger mange vejen forbi vores mødelokale i Vestergade, hvor man f.eks. for nylig kunne høre tre debutanter, et par af dem med ganske spæd røst, læse op for de fremmødte og fortælle om, hvad det er, der har drevet dem til at skrive, som de gør, ja, hvorfor de er blevet forfattere.

For første gang siden Politiken blev grundlagt for 128 år siden, har vi en litteraturpris. Takket være en generøs donation fra Politikens Fond, som midt i en finanskrisetid har grebet dybt i tegnebogen, har vi fået en ny mulighed for at fyre op under litteraturen.

I marts næste år ved vi, hvem der bliver den første modtager. Så har avisens største aktiv, læserne, som ifølge statistikken er endog temmelig litterært interesserede, haft et par måneder til at tænke sig om og, hvem ved, måske også få talt en hel del med nydelsesfæller om, hvor det vigtige kryds skal sættes.

Det bliver spændende.

PolitikenPlus
  • Det Dyrebare Ny udstilling på Zoologisk Museum bliver den største i museets historie og viser nogle af dets mest dyrebare skatte.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Den sidste Mozart DR UnderholdningsOrkestret har igennem de sidste 15 år været kendt som Danmarks Mozartorkester. Kronen på værket var udgivelsen af de samlede symfonier i 2013.

    Pluspris fra 250 kr. Alm. pris fra 184 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Det forbløffer mange at flere af Bachs mest elskede værker, blandt dem storværker som messen i h-mol og Juleoratoriet, næsten udelukkende er genbrug af tidligere værker.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Dvo?áks requiem Den tjekkiske komponist Antonin Dvo?ák er ikke en ukendt komponist, men desværre er hans Requiem ikke så kendt, som dets kvalitet og storhed egentlig berettiger til.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 170 kr. Køb
  • Rasmus Bjerg Solo Så er det her! Showet verden har ventet på. Nu får du endelig Rasmus Bjerg helt alene!

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 275 kr. Køb