Indrømmet: Det er langtfra enhver tegneseriestribe, der fortjener genoptryk hundrede år efter sin første tilsynekomst (men dog flere, end mange stadig tror).
Når ’De 3 små mænd og Nummermanden’ fortjener det, er der da også dobbelt årsag: Den serie var skuespilleren, humoristen, fortælleren, bladtegneren, plakatkunstneren, ’flue’fangeren og filmmageren Robert Storm Petersens første fortsatte tegneserie med faste figurer. Og regnes dermed også for Danmarks første af slagsen.
Sådan cirka. Det sidste kan anfægtes, ligesom der fortsat er diskussion om fødselsdatoen for verdens første tegneserie.
Nogle vil tilbage til hieroglyfferne, Bayeuxtapetet og kalkmalerierne, men almindeligt anerkendes 25. oktober 1896, nemlig den dag ’The Yellow Kid’ første gang blev en ’rigtig’ tegneserie: et fortællende billedforløb med teksten som grafisk element i selve billedet. (Men: Vogt Dem for definitioner – al kunst går ud på at sprænge dem).
LÆS OGSÅ Mestertegner omfavner Storm P. og Mumitroldene
Tre nullermænd overtog billedet
Hvorom alting er: 7. marts 1913 var dagen, da Storm P.s tre undermålere med klovnenæser og høje hatte lavede paladsrevolution i tegneserien ’Kan de det?’, der gik i bladet Verden og Vi.
Seriens hovedperson – en lang mand, der gør kunster med en fugl, en lampe og et bord – blev bogstaveligt smidt i glemselens sorte hul af de tre lavstammede bifigurer.
Farvel med ham og goddag til en ny serie: »Vi har tænkt at kalde den ’De tre smaa Mænd’«, siger de i kor – og det er så sidste gang, de skriver ’tre’ med bogstaver. Den alvorlige lille Nummermand, der styrer de fire lige store ruders rækkefølge, kom til seks uger senere.
Serien havde »formeret sig ved knopskydning«, skrev Storm P. selv. »Moderen var en Kanariefugl, Faderen en færdigsyet Klipfisk«, og de tre »gaar med høj Hat, fordi en Kasket er svær at tegne. Nummermanden er født i Vandkanten«.
Prominente digtere lægger krop til anarkistiske Storm P.-figurerI 1920 havde de 3 hovedrollerne i Danmarks første tegnefilm, og når Storm P. optrådte på kabaret som en blanding af standupper og hurtigtegner, var de tit på tavlen.
I bogform udkom også tre længere, frit fabulerende fortællinger om ’De 3 smaa Mænd og Nummermandens Arv’, om deres ’Rejse til Solen’ og om ’den vidunderlige Vandkande’. Men i bladene – 1916-23 i B.T. og det svenske Vecko-Journalen, i 1930’erne og 40’erne lejlighedsvis på Berlingske Tidendes ’Kulørte Sider’, sideløbende med den daglige B.T.-stribe om ’Peter og Ping’ – var hver stribe afsluttet med de fire ruder og den i reglen letfattelige pointe.
Plat?
»Langt de fleste skarnsstreger er temmelig platte – vi er meget langt fra de parodisk-poetisk komplicerede Storm P.-maskiner – og uforholdsmæssigt mange af dem går ud på at tilpjaske folk og røvere med vand«, tilstår Lars Bukdahl i forordet om de »3 ubændige, fastansatte dadaister og deres stoisk udflippede opsynsmand«.
Man kan også sige det sådan: Hvis de mest lavkomiske striber først havde set dagens lys nu i 2013, var de næppe blevet takseret til fem hjerter her i organet.
Men så er der de andre: En bombe ligger med tændt lunte og oser (vi er i den europæiske anarkismes glansperiode!), men med pen og tusch forvandler de 3 små mænd den til et lokomotiv med rygende skorsten: Hip Hurra!
En kvinde i lang ternet nederdel står og læser avis og fortsætter med det, mens de tre gavtyve splintrer hendes understels mosaik og genopbygger den som – et par bukser!
De 3 skifter deres egne hoveder ud med balloner eller får en gris til at ligne sin ejer (og navnlig omvendt!) ved at stille den bag et plankeværk og tegne ejerens krop på dét.
Danmarks første
Striberne, hvor tegningen får liv, minder jo senere tiders læsere om Jørgen Mogensens ’Den tossede tegner’ eller Ole Lund Kirkegaards ’Otto er et næsehorn’.
Men i samtiden var de stort set ordløse striber et dansk gennembrud af vildt vanvid og ren leg med formen. En beslutsom udskridning mellem hverdagslogikkens kategorier, og vel at mærke tyve år før Richard Mortensen, Ejler Bille og Bjerke Petersen gjorde netop dét til billedkunstnerisk program med ’Linien’.
LÆS OGSÅ Storm P.-Museet sikrer sig vigtigt maleri
Storm var selv inspireret af sin samtids tegnere, ikke mindst amerikanske Rube Goldberg og svenske Albert Engström. Ud over Knold og Tot, hvis månefjæs og skarnsstreger de 3 små har kalkeret.
Men hans serie foregreb selv de næste hundrede års danske tegneserier: Den ordløse serie dyrkede Henning Dahl Mikkelsen til verdensberømmelse med ’Ferd’nand’, og hverken Vilh. Hansens ’Rasmus Klump’, Frederik Brammings kravlenisser eller Claus Deleurans ’Rejsen til Saturn’ havde set sådan ud uden Storm P. og hans pionerværk.
Med Bukdahls ord: »Danmarks første og ikke ubedste tegneserie«.
fortsæt med at læse
