Næst efter H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Karen Blixen er ingen danskers fortællinger oversat til flere sprog end Vilhelm Hansens.

Vilhelm hvem? Jo, tegneren Vilhelm Hansen (1900-92), som sammen med sin kone, Carla Hansen (1906-2001), skabte den tegneserie om Rasmus Klump, som er Danmarks fjerdestørste eksportartikel på tryk.

De tre førstnævnte har deres museer og forskningscentre, hvorimod Hansens grafisk dygtige og smittende livsglade striber aldrig har været udstillet, siden den første kom i avisen i 1951.

Men nu viser Storm P. Museet os, i et fint miks af voksen nærlæsning og legesyg formidling, hvorfor Klump er blevet en verdenssucces.

»Rejsen er målet i sig selv«

Så vidt jeg ved, var Carla og Vilhelm Hansen ikke taoister – i hvert fald ikke bevidst. Og det kan unægtelig også være svært at skelne bag al den senere kommercialisering af bjørnen i tophue og storprikkede bukser.

Men museets udstilling af originaltegninger til de oprindelige sort-hvide avisstriber viser nu, uden nogensinde at nævne ordet tao, at det er dét, Rasmus Klump og hans venner praktiserer, når de bygger det gode skib ’Mary’ og sejler ud i verden, uden mål eller med, hvor livets strømme nu fører dem hen.

»Rejsen er målet i sig selv«, lyder således et af de tre hovedtemaer i udstillingens kloge nærlæsning af striberne om Klump og hans venner – lalleglade Pingo, sindige Skæg, kloge Pelle og resten af figurgalleriet, der er endnu større end hos den rejsende seriekollega Tintin.

Ligesom en sæbekassebil bygger vennerne det sejlende kollektiv ’Mary’ og stævner ud på eventyr, igen og igen. Både på velkendte destinationer som Egypten og ukendte som Syvsoverland viser det sig jo, at »en fremmed bare er en ven, du ikke har mødt«.

Pandekagerne afværger krisen

Løven P. Andersen deler bolig med lille Lamseben, og over land kan en ildsprudende kinesisk drage være lige så godt et transportmiddel som en varmluftballon med et badekar som gondol og en elefant som ballonskipper.

Midt i 1950’ernes koldkrig truer Kong Surbasse, en flodhest med sultende undersåtter, med sin krigsmaskine – men Klump afværger det med enorme stabler af de berømte pandekager! Kan vi lære noget?

Løjer og langkål, jo, men der ligger et livs- og verdenssyn bag, og måske ikke så overraskende endda. For også artsfællen Peter Plys er jo for længst af Benjamin Hoff afsløret som en efterlever af den kinesiske livsvisdom i bøgerne ’Peter Plys og hans Tao’ og ’Den tapre Grisling’.

Der citeres mester Chuang (Zhuangzi) for følgende skildring af menneskelivet før den Store Splittelse: »I den Fuldkomne Dyds tidsalder boede menneskene sammen med dyr og fugle som medlemmer af én stor familie ... Folk opførte sig korrekt uden at ane, at dette kaldtes Retskaffenhed og Velanstændighed. De elskede og ærede hinanden uden at kalde dette for Menneskekærlighed. De var trofaste og ærlige uden at betragte dette som Troskab«, osv.

Rejsen som tema

Tao eller ej: Udstillingen af denne ’Ur-Klump’ før kommercialiseringen er stimulerende for eftertanken med sin opmærksomme læsning af seriens værdisæt og virkemidler.

Og stimulerende for eventyr- og legelyst, ikke mindst takket være Bureau Detours fantasibefordrende opbygning af det svævende badekar som klatrestativ og det gode skib ’Mary’ som ’byggelegeplads’.

En eksemplarisk lille udstilling for både voksne og børn om rejsen som ferie- og livstema.

fortsæt med at læse

Kunstudstilling savner dristighed og eksperimenter