Går det nu ikke snart for vidt?
Ikke nok med, at licensfinansierede tv-kanaler efterhånden forfalder til ’børnefjernsyn for voksne’ til langt ud på aftenen.
Nu skal der gudhjælpeme også uddeles nordiske statsmidler til en stor årlig pris for børne- og ungdomslitteratur. 350.000 danske kroner, ligesom Nordisk Råds andre priser for film (oprettet i 2002), musik (1965), miljø (1995) og litteratur (allerede 1962, og først til Ejvind Johnson).
LÆS OGSÅ Unge vil læse kærlighedshistorier blandet med kemo og spiseforstyrrelser
Det har været på vej i mange år, men nu sker det. Jeg ved det, for jeg var selv med ved bedømmelseskomiteens startskud i Nordens Hus i Reykjavik sidst i februar. På en beskeden plads som suppleant for de to danske medlemmer af komiteen, Cecilie Eken og Jens Raahauge.
Komiteen tæller i alt 14 medlemmer og 7 suppleanter fra de fem nordiske nationer plus de ålandske, grønlandske, færøske og samiske sprog- og bogområder.
Et nyttigt startmøde om store spørgsmål, f.eks.: Hvad er et ’litterært værk’ for børn og unge? Er det også en ordløs billedbog eller en tegneserie? Ja! Er det et manus til film, drama eller lignende? Nej.
Tomme betænkeligheder
Men hov: Børnelitteraturen har da aldrig været udelukket fra at få Nordisk Råds Litteraturpris, den eksisterende?
Næ, ikke i teorien. Men i over 50 år er det alligevel ikke lykkedes f.eks. Astrid Lindgren, Tove Jansson, Lennart Hellsing eller vores egne Cecil Bødker, Halfdan Rasmussen & Ib Spang Olsen at blive så meget som indstillet for deres store kunst for de mindste.
(I parallel parentes kan jeg derfor også frygte for min egen lille Hassan med de skæve ben: tegneserierne. I teorien kan den ny pris også tilfalde sådan nogle. Men dels er de bedste tegneserier jo ikke altid for børn, og dels er der den dér afstand mellem teori og praksis. Nå, måske lykkes det med de seneste års strøm af crossover-udgivelser, herunder graphic novels for børn og unge?).
Men når oprettelsen af prisen er mere end en note værd lige nu, skyldes det dens trange tilblivelsesproces:
Så sent som 2009 sagde Nordisk Råd nej, og først i 2012 sagde både ministerrådet (bevillingsgiveren) og alle politikerne i Nordisk Råd ja.
Nogle af betænkelighederne lød:
1) Udgives der egentlig ret mange b&u-bøger hvert år?
2) Og tilstrækkeligt gode?
3) Og vil sådan en pris ikke trække den eksisterende ’voksen’pris ned i værdi?
Ad 1): Det årlige antal b&u-udgivelser både i Danmark, Norge og Sverige modsvarer eller overstiger faktisk antallet af skønlitterære titler for voksne.
Ad 2): Der er ingen mangel på kandidater til de nationale priser på feltet – herhjemme Kulturministeriets priser, Boghandlermedhjælpernes og Skolebibliotekarernes, Det danske Akademis Silas-pris, DR’s Orla-pris m.fl. Og ude i verden regnes nordisk børnelitteratur til »verdens bedste«.
Ad 3): Den indbyggede sekundære aldersdiskrimination i denne indvending taler vist for sig selv.
Nej, det bliver ikke svært at finde kvalificerede kandidater til prisen. Det svære bliver at vælge den mest kvalificerede.
Advarsler
Målet med prisen er – ligesom med ’voksenpriserne’ – at »hædre og synliggøre« enestående kunstnerisk kvalitet, nu for børn. Men selvfølgelig også gerne synliggøre giverne selv.
Nordisk Råds møde i Oslo sidst i oktober bliver derfor i år scene for den første uddeling af Børne- og Ungdomslitteraturprisen, sammen med de andre fire priser.
Litteraturmiljøerne advarer: Uddelt hver for sig og i forårssæsonen ville bogpriserne få mere medieopmærksomhed og ramme bogmarkedets årsrytme bedre.
LÆS OGSÅ Astrid Lindgren er fuld af dejlig uhygge
Men de gavmilde og opmærksomhedsivrige politikere håber på at gøre betænkelighederne til skamme og gøre den samlede uddeling til en »Oscargalla«.
Jeg kunne godt unde verdens bedste børnelitteratur dén virak. Meeen, mon dog?
Rummer Nordisk Råd virkelig tilstrækkelig mange og tilstrækkeligt nedringede verdensberømtheder?
fortsæt med at læse
