Aldrig har så mange stiftet bekendtskab med Wilhelm Dinesen som i disse uger, hvor han optræder som historisk figur i Ole Bornedals tv-serie ’1864’. Og aldrig har man kunnet lære kaptajn Dinesen så grundigt at kende i bogform som nu, hvor Tom Buk-Swienty udsender andet bind af sin biografi om ham, ’Kaptajn Dinesen – Til døden os skiller’.
Selv om de to bind er på over tusind sider tilsammen, er det ikke én side for meget – målt ikke i historisk betydning, men i menneskelig fascinationskraft.





