Jesper Stein siger det, da vi har talt sammen en times tid.
At en krimi ofte kan sammenfattes på ganske få linjer. Måske lyder de endda banalt, men det er lige meget. Alt handler om, hvordan historien pakkes ind og foldes ud.
Om Steins nye krimi, ’Papa’, kunne linjerne lyde sådan her:
Strisseren Axel Steen arbejder undercover for at få skovlen under Papa, en russisk gangster. Det handler om internationale skurke og et kulørt kup i en bankboks på Nørreport i København. Axel Steen længes efter rusen i sit gamle liv som misbruger. Og efter kærlighed. Eller bare sex. Han har det ad helvede til, da bogen begynder. Det er ikke bedre, da den slutter. Det samme gælder resten af persongalleriet. Og læseren har det i øvrigt heller ikke for godt.
