Det er især på grund af hans betydning for forfatteren Peter Høeg, at man i de senere år har set Jes Bertelsen omtalt i offentligheden.

Spørgsmålet om, hvorvidt Bertelsens spirituelle vejledning har banet nye stier i Høegs forfatterskab eller kørt det yderligere ud på et sidespor, er åbent og omdiskuteret.

LÆS INTERVIEWPeter Høeg: Jeg har været for alvorlig

Under alle omstændigheder har mentorskabet været med til at skabe ny opmærksomhed omkring Bertelsen, som er idéhistoriker og grundlægger af Vækstcentret i Nørre Snede, årtier før personlig ’coaching’ blev en folkesport.

Gigantiske perspektiver
I Bertelsens nye bog, ’Et essay om indre frihed’, kan man læse et uddrag af hans vidtgående og velskrevne tanker om meditation og åndelig udvikling.

Ærindet er blandt andet at gøre opmærksom på den store rolle, som bøn og meditation – spirituel træning – spiller i alle verdensreligionerne. Udbredelsen af de indre øvelser tyder på, at der må være noget om denne praksis, på tværs af kulturer og religioner.

LÆS BOGANMELDELSEBevidsthedens stejle stier

Men vi er blevet særligt fremmede over for den i vores nordeuropæiske hjørne af verden på grund af protestantisme og oplysningstænkning, der ser med mistanke på mystiske erfaringer.

Sådan lyder Bertelsens analyse, som ser gigantiske perspektiver i den spirituelle træning, der kan skabe indre harmoni, nærvær og samhørighedsfølelse og bidrage til den evige verdensfred. Det er svært at udelukke.

Hos en anden Bertelsen, ved fornavn Mikael, kunne man i ’Den 11. time’ for et par år siden høre filminstruktøren David Lynch komme med tilsvarende påstande i sit fremstød for den meditationsteknik, han sværger til, transcendental meditation.

LÆS INTERVIEWDavid Lynch: »Det er ikke bræk - det er et fantastisk materiale«

Og egentlig er det en tanke, som er beslægtet med hypotesen om, at vold og krig vil forsvinde, hvis alle bare får sex nok – en behandling, som kan minde om den kulturradikale kur, en af Freuds lægekolleger engang skal have ordineret til en fælles kvindelig patient:

»Penis normalis, gentagen dosis«.

Hvad er forskellen?
Det er vanskeligt for mig at være i tvivl om meditationens gode egenskaber på et individuelt niveau.

Til gengæld har jeg svært ved at lade mig overbevise om de globale perspektiver. Og egentlig undrer jeg mig over, at dimensionerne og perspektiverne – både de fortidige og de fremtidige – ofte skal være så grandiose, når det handler om meditation.

LÆS OGSÅ'Den Stille Pige' er skjult reklame for nyreligiøs sekt

Jes Bertelsen inddrager selv gymnastik som et eksempel undervejs – og trækker gerne på sproget for legemsøvelser i sine beskrivelser af den spirituelle træning. Sammenligneligheden mellem indre og ydre øvelser er for mig at se indlysende rigtig. Så meget mere slående er forskellen på legitimeringen af de to foretagender.

For mens vi vel alle er enige om, at gymnastik er gavnligt for den enkelte, mindes jeg ikke at have hørt nogen plædere for, at gymnastik kan redde verden.

Hvorfor denne forskel?