Annonce
Faglitteratur 10. maj. 2011 KL. 22.47

Chris MacDonald propper selvhjælpsbiografi med visdom

Enkle budskaber samles i en blanding af selvhjælpsbog og biografi.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Anmeldelse Du er ikke alene

Politiken synes
Politiken synes
Info Skrevet sammen med Tim K. Kristensen. Forlaget Turbulenz, 356 sider, 349,95 kroner
Forfatter Chris MacDonald
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det er en meget amerikansk blanding af en selvbiografi og en selvhjælpsbog, Chris MacDonald har skrevet sammen med Tim K. Kristensen.

Han er ikke bange for store ord eller store følelser, folk siger hele tiden ’jeg elsker dig’, selv om nogle af dem skal overvinde sig selv for at sige det.

LÆS OGSÅChris MacDonald: Jeg er ikke for hård

Bogen vrimler også med den slags enkle fyndige læresætninger, som nogle mennesker godt kan lide at hænge op på deres køleskab eller over deres skrivebord som f.eks. »At blive rettet på gør meget, men at blive opmuntret gør mere« (Goethe) og »Hvis den eneste bøn, du sagde i dit liv, var ’tak’, så ville det række« (Meister Eickhart).

Han har ingen fine følelser med hensyn til, hvor han finder visdom. F.eks. spiller amuletter købt i en indiansk turistfælde en stor rolle i bogen. Ifølge den indianerkvinde, som sælger amuletterne til MacDonald, er motivet ’Manden i labyrinten’ et symbol på menneskets rejse gennem livet. Hvis man træffer de rigtige valg, vil man ende et særligt sted inden i sig selv med fred og harmoni.

Det er lige Chris MacDonald. Han køber straks en til sig selv og en til sin syge far. Siden bytter de amuletter og føler sig endnu tættere på hinanden.

Senior og Junior
Faderens sygdomog død er den akse, fortællingen drejer sig om.

Den højtelskede far får konstateret kræft, og Chris MacDonald er overbevist om, at han med den rette kost og livsstil kan hjælpe sin far til at bekæmpe sygdommen.

Det kan han ikke, men faderen lever noget længere, end han måske ellers ville have gjort, og far og søn benytter tiden til bl.a. at komme nærmere på hinanden. Bl.a. får de talt ud om det alkoholmisbrug, de begge på forskellige tidspunkter af deres liv har været ude i, og som altid ligger som en lurende fristelse.

LÆS OGSÅChris MacDonald kæmper for sin fars liv

Faderen var pilot, og Chris har altid set op til ham og forsøgt at leve op til hans forventninger. Det var ikke så let, for Chris MacDonald var en lille splejs, som var et let mobbeoffer for skolens bisser.

Overfaldene var så grove, at andre forældre ville have politianmeldt bøllerne eller i det mindste klaget til skolens ledelse, men MacDonald senior opfordrede bare sin søn til ikke at bukke under og vise svaghed, så ville bøllerne blive trætte, og det lykkedes da også.

Moralen er naturligvis, at man skal holde ud og bide smerten i sig, så vil nederlaget vende sig til en sejr. Det er den morale, Chris MacDonald har bygget sin karriere på som populær kost- og livsstilsekspert både i aviser og tv og i talrige foredrag.

LÆS OGSÅLæserne: Chris er ikke for hård

Han har boet i Danmark i ti år, og hans fantastiske succes – nærværende bog røg direkte ind i toppen af bestsellerlisten – dokumenterer, at mange danskere har taget filosofien til sig.

Mindre brok
Nu er der ikke noget galt i at gøre sit bedste, men selv Chris MacDonalds far havde måske en fornemmelse af, at hans søn er lidt for hyperaktiv.

I hvert fald sagde han på dødslejet til sønnen: »Der er kun én ting, du skal i livet. Og det er, at du en dag skal dø. Alt det andet får du lov til«.

Og så opfordrede faderen i øvrigt sin søn til at brokke sig lidt mindre. »Hvis jeg kunne gøre tingene om, så ville jeg brokke mig lidt mindre«.

Kloge ord fra dødslejet.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen