Cubakrisen i oktober 1962, hvor USA og Sovjetunionen begge havde fingeren på atom-aftrækkeren, er blevet beskrevet, analyseret og diskuteret lige siden.

Der har været afholdt seminarer og konferencer, forskere af alle afskygninger har kastet sig over emnet.

Hvor tæt var verden på en altødelæggende atomkrig, hvem ’vandt’, eller trak sig ud med færrest skrammer i profilen, hvad kunne/kan man lære af konfrontationen?

Moderne ramme
Er der noget nyt at tilføje?

Den synes reporteren fra Washington Post, Michael Dobbs (ikke at forveksle med den britiske krimiforfatter af samme navn), og efter læsningen må man give ham ret.

Han har efter to års grundig research samlet alle tilgængelige oplysninger og præsenterer dem i en moderne ramme, en slags dagbogsform blandet med kriminalromanens scenografi, hvor man i korte kapitler følger de forskellige aktører, store som små.

Tæt på dr. Strangelove
Hvad der ryster en læser her næsten 50 år senere, er den lemfældige omgang stormagterne havde med atombomberne.

Den teoretiske sikkerhed med, at der skulle mindst to personer til at aktivere en bombe, kunne omgås »med en skruetrækker og lidt amerikansk opfindsomhed«, som en flyveofficer udtrykte det.

Der var typer af piloter på bombefly, »som man ikke ville betro en luftbøsse, langt mindre en termonuklear bombe«, som en anden fortæller.

Vi var tættere på dr. Strangelove, end man kunne frygte.

Alligevel gik det godt, Sovjet gik med til at afvikle de bomber og missiler, der var blevet placeret på Cuba, USA fjernede de Jupitermissiler, der var stationeret i Tyrkiet, terrorbalancen var genoprettet.

Velegnet til undervisning
Dobbs konkluderer, at den lykkelige udgang skyldtes, at både USA-præsident Kennedy og Sovjets Khrusjtjov var hæderlige og historiebevidste personligheder, der på kanten af en atomkrig veg tilbage og handlede fornuftigt på trods af pres fra mange af deres rådgivere.

Krisen kostede lidt senere Khrusjtjov jobbet, Kennedy blev myrdet af en Cubainvolveret person, men verden blev reddet.

Mens Castro, som var klar til at angribe USA med atomvåben, overlevede i fin stil.

Bogen må være velegnet til undervisningsbrug i f.eks. gymnasiet, og alle gamle koldkrigere og fredsaktivister kan også med udbytte få repeteret, hvad det var, vi heldigvis slap for, og hvor meget held og tilfældigheder spillede ind.

For det var i et par situationer den rene russiske roulette, der blev spillet om klodens overlevelse.