I begyndelsen af denne smukke og også litterært lødige bog, som er en værdig pendant til ’Anne Franks dagbog’ (med den forskel, at forfatteren overlever), får læseren for alvor følelsen af, hvor let et normalt liv med en ubekymret hverdag kan smuldre. Kafka er ikke langt væk.
Det er ikke nødvendigvis noget, der kun sker for ’de andre’, at du pludselig kan skydes ned på gaden uden videre som en herreløs hund, at dine kammerater kan hente dine ting som en selvfølge, at det bliver dig forbudt at færdes uden for dit hjem, og at dette hjem til sidst tages fra dig, så du sluttelig må søge beskyttelse hos din egen rengøringsdames tvivlsomme, fordrukne mand. Det er, hvad der sker for en velhavende jødisk familie og deres venner i en lille polsk by i 1939. Vi har hørt det så mange gange, men i Clara Kramers dagbog, skrevet under 18 måneders ophold i en krybekælder med sytten andre som sild i en tønde, bliver det meget konkret.
