I 2007 udkom den egyptiske forfatter Alaa al-Aswany for første gang på dansk med bogen ’Yacoubians hus’.

I den forbindelse skrev Berlingske Tidendes anmelder Lars Handesten:

»Det hører til sjældenhederne, at man på vores breddegrader kan komme til at læse en egyptisk roman. Alene af den grund er Alaa al-Aswanys ’Yacoubians Hus’ et besøg værd«.

Siden da er sjældenhed blevet til hverdag.

Aswany er for længst blevet en global bestsellerforfatter, og i Danmark alene er ’Yacoubians hus’ og efterfølgeren ’Chicago’ tilsammen langet over disken 150.000 gange.

LÆS OGSÅ Egyptisk bestsellerforfatter: Jeg er aldrig bange, når jeg skriver

I denne uge kom så tredje danske udgivelse, da forlaget Hr. Ferdinand torsdag sendte novellesamlingen ’Bokserhunde i alle farver.

Fortællinger fra Egypten’ på gaden. Bogen udkom i Egypten i 2004 – to år efter ’Yacoubians hus’ – men ifølge forfatteren lå bogens 82 sider lange hovednovelle, ’Isam Abd al-Atis Optegnelser’, færdigskrevet allerede ti år tidligere.

Forsinkelsen skyldes ifølge Aswany, at de statskontrollerede egyptiske forlag holdt bogen tilbage på grund af dens kritiske fremstilling af egypterne.

Den beskrivelse vil næppe lyde fremmed for læsere af de to foregående romaner, hvor den egyptiske korruption, undertrykkelse og svindel stilles til skue uden omsvøb.

»Langt fra forgængerne«
Et indblik i en for os fremmed kultur, der, som Berlingske Tidendes anmelder påpeger, kan være interessant i sig selv. Men, spørger Politikens Thomas Thurah i sin anmeldelse af den nye bog (Politiken 2.9.), »hvornår er litteraturen god, og hvornår er den bare fra en verden, vi ikke kender godt nok?«.

Thurah stiller sig også spørgende over for, hvad man kan putte ned i kulturkassen, og hvad der bare er almenmenneskelige karaktertegninger:

»Hvad er det, litteraturen gør, når den angiveligt portrætterer folkesjæl, historie, myte? Eller gør den overhovedet det, fortæller den ikke bare om, hvad det vil sige at være forsmået, krøbling eller kejtet, som de fleste er?«.

I samlingens første novelle – der udgør godt halvdelen af bogen – lykkes kulturprojektet dog, og Aswany får skabt en »prægtig historie«, der får skildret det »sygelige og manierende« i den unge Isams kulturelle selvopgør.

Resten af novellerne – en enkelt undtaget – er derimod »ikke gode tekster, [men] til gengæld bombastisk pointerede. Og sagt til fansene: Vi er langt fra forgængerne«. 3 stjerner fra Politiken.

LÆS OGSÅ Succesforfatter er milevidt fra 'Yacoubians hus'

Verdenslitteratur
I Norge har novellesamlingen ligget i butikkerne siden foråret, under titlen ’Jeg skulle ønske jeg var egyptisk’.

Dagbladets anmelder Arne Dvergsdal deler langtfra Thuras bekymringer:

»Med sin nye novellesamling befæster Alaa al-Aswany sin position som en af de bedste fortællere fra det moderne midtøsten (...) Allerbedst er forfatteren, når han dykker ned i det såkaldt lille liv og perfektionerer novellens væsen ved at skildre den vante hverdag med dens tilsyneladende banale glæder og bekymringer«.

Her står Dvergsdal i direkte kontrast til sin norske kollega fra Morgenbladet, Johnny Halberg, der netop langer ud efter Aswanys evner inden for novellegenren: »At skrive korte noveller kræver stramme greb og koncentration (...) Nogle gange lykkes det [for Aswany], men som oftest falder de korte fortællinger igennem«.

LÆS OGSÅ Egyptisk forfatter udfordrer tabuerne på ny

Halberg kan desuden ikke undlade at udtrykke sin irritation over vestlige mediers falden på halen over mødet med det eksotiske:

»Ifølge The Times har vi igen at gøre med »verdenslitteratur«. Dette rosende ord er nu blevet så devalueret af litteraturanmeldere, at det smager lidt af »kvalitetssikring« (...) For at hylde denne novellesamling som »verdenslitteratur« må man være både dum, blind og forvirret«.

Videre peger Halberg på risikoen for, at forfatteren taber det litterære i det civilisationskritiske projekt:

»Til tider får jeg indtrykket af, at al-Aswany hygger sig med sit humanistiske projekt, som var det et nyopdaget legetøj (...) [han] sigter mod den store og korrekte politiske opinion uden at tage hensyn til, at det for ofte ender op med flade »overgreb mod offer«-fortællinger«.

Venligt ment
Engelsksprogede læsere fik muligheden for at læse de 17 noveller allerede tilbage i 2009, under navnet ’Friendly Fire’. Ikke en dag for tidligt ifølge australske The Courier Mails anmelder Mary Philip: »Al-Aswany er en forfatter, der slår luften ud af dig med sit dristige ordvalg. Han besidder en egyptisk stemme, der nægter at lade sig bringe til tavshed af kritik«.

Philip mener, at hvad novellesamlingen savner af de foregående romaners polerede finish, vinder den ved at være »så kraftfuld i sit udtryk af raseri, hykleri, skuffelse og fremmedgørelse – egenskaber der er del af den menneskelige tilstand, men ofte maskeres i litteraturen«.

Selv om novellernes kvalitet falder lidt mod slutningen, kan Philip kun anbefale læserne at gribe til den »foruroligende men uimodståelige bog«.

I Irland tager Kevin Power udgangspunkt i forfatteren selv:

»Aswany er en fascinerende figur. Som den foregangsmand for liberal-demokratiske reformer han er i Egypten, afholder han ugentlige litterære saloner i Kairo, der yderligere er forum for politiske debatter«, skriver han i The Irish Times.

LÆS OGSÅ 'Yacoubians Hus' er en stor, skøn kommode af en film

Power er ikke sen til at forbinde bogens politiske udsigelser og mangfoldige karaktertegninger med Aswanys private liv:

»Han har venner blandt fattige og rige, pensionerede politikere og ruinerede tidligere prinser, alkoholikere, eksfanger, faldne kvinder, religiøse fanatikere, fupmagere, bøller og bandeledere. Måske derfor er det uundgåeligt, at Aswanys fiktion præsenterer en sådan mangfoldighed af bekendtskaber«.

Power påpeger desuden fortællingernes subtile blik for de svigt, der opstår ikke bare mellem stat og borger, men også venligsindede borgere imellem.

Med henvisning til den engelske titel ’Friendly Fire’ – der i militærsprog betegner utilsigtet nedskydning af egne tropper – fremhæver Power en episode, hvor en af personerne røres til tårer, da en fremmed fjerner en løs tråd fra hans tøj.

Gerningen er venligt ment, men minder den hjulpne om hans fattigdom. Således sårer bogens personer gang på gang hinanden uden at ville det.

Øjeblikke som disse gør det ifølge Power til»en rig bog«, hvis fortællinger vil »indhente og hjemsøge dig«.

Ubesvarede spørgsmål
David Horspool fra engelske The Sunday Times bider i sin anmeldelse mærke i al-Aswanys historiske referencer. »Den begynder med protagonisten [Isams] syn på en berømt egyptisk erklæring, af nationalistlederen Mustafa Kamil: »Hvis jeg ikke havde været egypter, ville jeg ønske, jeg havde været det«, hvilket Isam synes, »er det dummeste, jeg har hørt i mit liv««.

LÆS OGSÅ Nyt forlag udfordrer den etablerede bogverden

Isams udtalelse er og var kontroversiel i Egypten og ifølge Aswany den direkte årsag til forlagenes tøven med at udgive værket.

Det har dog ikke gjort interessen mindre og med rette, mener Horspool. Dog deler han hovedparten af anmeldernes mening om, at bogens styrke ligger i første halvdels lange novelle.

De andre bliver »sjældent mere end skitser«.

Men, slutter Horspool af, »al-Aswany er fortsat en stemme, der er værd at høre fra et land, om hvilket vi ved alt for lidt«.

Og så er vi vel tilbage til det indledende spørgsmål om, hvordan vi bedømmer litteratur fra fremmede lande.

Thomas Thurah: »Hvor er det dog stadig et ubesvaret spørgsmål i vores globaliserede verden, hvornår litterære tekster er gode, og hvornår de – bare – er kulturelle vidnesbyrd«.