I sidste weekend blev første runde af parlamentvalget i Egypten afholdt. Og afviklingen af valget har været præget af beskyldninger om valgfusk fra både det islamiske Muslimske Broderskab og det liberale oppositionsparti Wafd.

Fire partier fik til sammen fem pladser ud af de i alt 221 pladser i parlamentet, mens syv andre pladser gik til uafhængige kandidater. Resten gik til præsident Hosni Mubaraks parti.

Valgresultatet har medført, at flere partier nu truer med at boycotte anden valgrunde.

Et forløb, der på ingen måde kommer bag den egyptiske forfatter, Alaa al-Aswany, der har skrevet flere romaner, der også er blevet bestsellere i de vestlige lande, blandt andet 'Yacoubians hus' og 'Chicago'.

»Litteraturen er min store passion«
Politiken har mødt den 53-årige forfatter.

Alaa al-Aswany, du er forfatter til flere bestsellers, herunder 'Yacoubians hus' og 'Chicago' og nu også til bogen 'Bokserhunde i flere farver'. Du er meget optaget af civilsamfundet, hvor individet møder den politiske korruption. Er du i virkeligheden ikke en samfundskritiker, der gemmer sig bag forfattertitlen?

»Det kan nemt komme til at fremstå på den måde, og det er der også mange som har beskyldt mig for. Men jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er politiker, der er drevet af politiske ambitioner og partiprogrammer. Jeg er først og fremmest forfatter, og det er det, som jeg identificerer mig med. Jeg er vokset op i en familie, hvor min far også var forfatter. Litteraturen er min helt store passion«, siger Alaa al-Aswany.

LÆS MERE Egyptisk forfatter: Jeg vil gerne udgives på hebraisk

Hvordan hænger din selvopfattelse som forfatter sammen med din kritiske klumme i det egyptiske dagblad Al Shorook, som du netop er blevet afskediget fra, hvor du jævnligt plejede at kritisere den politiske diskurs i Egypten og Mellemøsten?

»Du misforstår min pointe. Jeg siger, at jeg helst vil fremstå som forfatter. Jeg siger ikke, at jeg ikke har politiske holdninger. Det har jeg da bestemt. Det ved alle, der kender mig eller har læst om mig, men det er ikke det, som definerer mig og mit forfatterskab. Mit forfatterskab er præget af ærlig fiktion, som tager udgangspunkt i det enkelte menneskes skæbne. Men du har ret i, at jeg også skriver artikler om politik. Det er min ret og det mest rationelle, som jeg kan foretage mig«.

Forlag fraråder politiske skriverier
Så du er forfatter af hjerte, og samfundskritiker af fornuft?

»Det kan man godt sige. Men mine forlag har rådet mig til at minimere mine politiske skriverier, så de ikke skygger for mit forfatterskab, som er det, jeg holder mest af. Jeg vil meget gerne tage deres råd til mig, men det er svært at holde sig fra som kritikstænkende person«.

LÆS ARTIKEL Er al-Aswanys nye bog kultur eller litteratur?

Er det fordi, at du i virkeligheden er blevet presset af myndigheder til at holde lav profil rent politisk. Du var blandt andet ikke inviteret med til filmpremieren af din bog?

»Nej. Der har været mange reaktioner på det, som jeg har skrevet, men det er ikke det, der driver mig. Jeg er ikke bange. Jeg siger tingene, som de er. Man kan på en måde sige, at det er for sent at være bange for reaktioner på (mit) arbejde«.

Hvor arabiske forfattere bliver udgivet på dansk?
I dine bøger skriver du også meget om sex, homoseksualitet og kvindefrigørelse. Vestens kritikere er særlige vilde med dig, da De mener, at du ikke repræsenterer arabisk mainstream litteratur. Er det hemmeligheden bag din succes?

»Det vil jeg ikke sige. Det er ikke en diskussion om mainstream eller ej. Hvor mange arabiske forfattere har egentlig fået mulighed for at blive udgivet i den vestlige verden og Danmark? Det er altså ikke særlig mange. Arabisk litteratur har altid været underholdende, spændende og intellektuelt. Meget af den arabiske litteratur har aldrig været ment som politisk litteratur, men er blevet det på grund af orientalisterne og andre, der gerne vil dele verden ind i kasser«.

LÆS OGSÅ Egyptisk bestsellerforfatter: Jeg er aldrig bange, når jeg skriver

Hvorfor tror du så, at du i en lille by som Vejle i Danmark, kan blive så interessant for læserne?

»Jeg kender desværre ikke byen, som du omtaler. Min hemmelighed er, at jeg virkelig tror på fiktion. Min litteratur tager altid udgangspunkt i det simple menneskeliv, som konstant bliver kastet rundt i hjørner af samfundet. Jeg inkluderer altid de vigtigste aspekter af humanismen, menneskers følelser og hvordan de interagerer med hinanden. Dertil er der altid sex, politik og kvindeproblematikker gemt inde i min litteratur. Jeg dyrker den levende karakter og forsøger at portrættere den menneskelige lidelse på så levende vis som mulig. Det er det, som gør en novelle eller roman tidløs og universel«.

»Det er aldrig nok at skrive godt«
Men forklarer det den vestlige interesse? Handler det i virkeligheden ikke om, at du bare skriver godt og fængende?

»Nej. Det er aldrig nok at skrive godt. Der er mange rigtig gode bøger, som aldrig er kommet ud. Grunden til at mange vesterlændinge bliver så fængslede af blandt andet 'Yacoubians hus' er, at de får indsigt i en verden, som ellers er lukket for dem. De forstår, at arabere har samme følelser som dem selv og tænker som dem. Det går op for dem, at arabere også er mennesker«.

Du har tidligere talt om litteraturens vigtige funktion i forhold til demokratisering og moderniseringsprocesser i den arabiske verden. Hvor realistisk er det, at netop dine bøger kan skabe demokrati i eksempelvis Egypten?

»Litteratur må ikke være politisk. Det må aldrig blive brugt som et politisk værktøj til at ændre processer i et samfund. Litteratur skal derimod bruges til at gøre folk mere tolerante, forstående, intellektuelle og generelt mere menneskelige. Når litteratur går hen og bliver politisk, mister det sin betydning og sin evighed, da den kommer til at handle om specifikke politiske emner, der bestemt ikke er relevante om hundrede år. God litteratur er tidløs litteratur, der har udgangspunkt i menneskets bekymringer. Hvorfor tror du, at vi stadig læser Hemingway? Fjodor Dostojevskij? Shakespeare? Det gør vi, fordi de tog udgangspunkt i mennesket«.

LÆS ARTIKEL Islamister er utilfredse med egyptisk valg

»Korruptionen har gennemsyret Egypten i årtier«
Men hvis litteraturen påvirker mennesket i en mere intellektuel og oplysende retning, vil individet så ikke efterspørge basale menneskelige rettigheder som frihed, selvbestemmelse og modarbejde den politiske korruption, som du skriver om i dine værker.

»Det kunne man godt tænke sig. Men man behøver ikke at læse min bog for at kende til den høje korruptionsrate i Egypten i det politiske såvel som offentlige system. Det er noget, som har gennemsyret vores land i årtier, og det er svært at rette op på fra dag til dag, men det kan godt lade sig gøre. Alle ved, at der er korruption i landet. Selv børnene ved, at landet er korrupt på flere niveauer. De bliver opdraget til at gebærde sig i systemet, og der skal man være forberedt på det værste. Børnene kan se korruptionen på vej til skole, under deres uddannelse og når de kommer ud på arbejdsmarkedet som voksne. Det er den dagligdag, vi har med at gøre«.

LÆS OGSÅ Skjult kamera afslører valgsvindel i Egypten

Men er den egyptiske situation ikke meget repræsentativ for, hvad der foregår i de andre Mellemøstlige lande?

»Det er den helt bestemt. Vi har i dag 22 arabiske lande uden demokrati. Vi har ikke et demokrati i vestlige forstand i Mellemøsten. Selv de lande, som Libanon, der skal forestille at være et af de få demokratier i regionen, er sekterisk opdelt. Der er forskellige pladser til de forskellige etniske grupper i Libanon. Det er ikke det, som jeg forstår ved demokrati. Det handler om, at en gruppe kandidater stiller op, og så bliver de valgt til at repræsentere folket. Man kan ikke i forvejen vælge folk til at repræsentere folket. Det bruger jeg meget tid på at beskrive i mit arbejde. Jeg beskriver ikke korruptionen, men går bag ved og undersøger, hvorfor mennesket reagerer korrupt. Det er ikke en arabisk ting. Jeg er sikker på, at det også foregår i Danmark«.

»Vi har ikke frie valg i Egypten«
Den egyptiske præsident Hosni Mubarak, der har siddet på magten siden 1981, er blevet citeret for at sige, at han ønsker et åbent og demokratisk parlamentsvalg (Valget blev afholdt søndag, red.). Køber du Mubaraks udtalelse?

»Hånden på hjertet, så har jeg meget svært ved at tage udtalelsen seriøst. Vi har ikke frie valg i Egypten, som vi kender det resten af verden. Vi har et statsteater kørende, der gerne vil overbevise verden om, at vi har et demokrati, eller noget der i det mindste minder om et demokrati. Det er ren symbolik«.

»Tit og ofte spørger europæere, hvorfor vi ikke er demokratiske. De taler om, at araberne ikke er demokratiske eller at muslimerne ikke er demokratiske. Men hvor motiverende tror du det er, at gå ind i en stemmeboks og på forhånd vide, at det hele er et spil for galleriet? At det hele er en joke, og at du i princippet spilder din tid? Lad mig understrege det igen. Præsidenten vinder altid med 99,9 procent af stemmerne - i Egypten er det præsidenten, der stemmer på vegne af folket. Han kender resultatet før valget bliver udskrevet. Ville danskerne stemme, hvis situationen var sådan i Danmark? Spørgsmålet besvarer sig selv«, konstaterer Alaa al-Aswany.