De fleste forfattere oplever formentlig dagen, hvor de må spørge sig selv, hvem der har ret.

Om kritikerne bare er mavesure brokkehoveder, når enhver kan se de fornøjede læsere, der går i boghandlen og køber bøgerne?

Eller om kritikerne faktisk er i færd med at fortælle forfatteren noget, andre burde have sagt, før bogen udkom?

For krimiforfatteren Sara Blædel må den dag være rykket meget tættere på.

For nylig udgav hun sin seneste roman i serien om kriminalassistenten Louise Rick, og eftersom romanen ’Dødsenglen’ var lagt til at udkomme tre uger efter bogmessen og kun et par uger inden jul, var den formentlig tænkt som en knaldperle, der skulle skyde slutspurten på årets bogsalg i gang.

’Dødsenglen’ er imidlertid ikke nogen knaldperle, hvis man skal tro kritikerne. Deres anmeldelser er derimod et ordentligt hak i tuden til den ellers så populære forfatter.

Berlingske: Dårlig persontegning
I Berlingske Tidende er Mette Strømfeldt lettet over, at Blædel ikke holder læseren som gidsel i endnu en socialrealistisk problemstilling.

Hun kan også godt lide, at forfatteren i handlingen er større i slaget med silikonemumier af smukke kvinder i glaskister, en uvurderlig glasmosaik plus mord og bortførelse.

Hvad hun ikke kan lide, er romanens persontegninger, ligesom hun synes, at Blædels evner som plotmagerske er mangelfulde.

Strømfeldt kan gennemskue hele konstruktionen og gætte sig til alt. Alligevel slutter hun sådan her:

»Sara Blædel har taget et kæmpeskridt i en mere fantasifuld og løssluppen retning. Skønt projektet ikke er helt vellykket, sidder man tilbage og håber på mere i samme stil næste gang«.

ANMELDELSE Tomgang skæmmer Sara Blædel-krimi (to hjerter)

Det er en af den slags anmeldelser, der vil forfatteren det bedste og i forhold til indholdet sagtens kunne være landet på mindre end de tre stjerner, bogen faktisk fik tildelt.

Begejstring på MetroXpress
I MetroXpress giver Birte Husum fem stjerner i en anmeldelse, men her er der mest tale om et handlingsreferat af bogen og en slutning, forlaget ikke kunne have skrevet bedre selv.

»Dødsenglen er rygende varm uhygge, perverse mord, beregnende samvittighedsløse slyngler og neglebideri fra den grumme start til sidste sorte punktum«, skriver hun.

De øvrige dagbladsanmeldere går langt hårdere til værks. I Weekendavisen, som ikke uddeler stjerner, kalder Bo Bjørnvig ’Dødsenglen’ for ren tegneserie.

»Louise Rick har problemer med plejesønnen, der vantrives i skolen, og det er det bedste i bogen. Resten er ren Harold Robbins med rige søskende, der slås om arven og et uvurderligt objekt – ’Dødsenglen’ – som er en milliard kroner værd!«, skriver Bjørnvig i de få linjer, han ofrer på bogen.

Børsen: Intellektuekt ukrævende
I Børsen skriver Jonas Hindsholm Bentzen, at Sara Blædel hidtil har leveret krimivaren, hvis man ellers er ude efter en bog om året, som man kan læse uden at koncentrere sig for meget og uden at behøve at fordøje den efterfølgende.

Han mener, Sara Blædel med ’Dødsenglen’ bare holder samlebåndet i gang med en roman, der »om muligt er endnu mere intellektuelt ukrævende end forgængerne«.

Ifølge Bentzen er problemet, at det er en snorlige historie uden mystik eller alternative forklaringer. Ingen behøver spekulere over, hvorvidt handlingen er mulig eller troværdig. En stjerne ud af seks.

ANMELDELSE Den hidtil bedste brutale Blædel

Ekstra Bladet: Rodet og fortravlet
Ekstra Bladets Marie Louise Toksvig svinger sig op på to stjerner i en anmeldelse, der taler om en tynd krimisuppe.

»Det er på en gang for rodet og alt for tyndt og giver en kedelig fornemmelse af, at Blædel har haft for travlt denne gang. Resultatet er sjusket og uden det varme engagement, der ellers har kendetegnet serien og har opvejet både klicheer og svagt sprog«.

Mette Højbjerg uddeler to hjerter her i avisen: »Denne gang er plottet både forskruet og tamt på samme tid, mens sproget er renset for den spændstighed, der kunne have sat lidt fut i figurer og fejemøg«.

I Jyllands-Posten er Lars Ole Sauerberg godt gammeldags utilfreds og uddeler beskedne to stjerner.

JP: Mellem 'De Fem' og Morten Korch
Han mener, Blædel lader bogens hverdagssociale handling udfolde sig med en ukritisk, ja, nærmest beundrende tilgang fra livsstilsmagasinernes univers.

»Sproget gør bestemt ikke væsen af sig for nu at sige det pænt.

Samtidig lader hun sine plots udvikle sig til noget i retning af en krydsning mellem Enid Blytons børnekrimier om ’De fem’ og så slægtsfejder À la Morten Korch«.

Pyt med anmeldelsen
Nej, det bliver nok ikke det citat, der kommer til at stå bag på billigbogsudgaven af ’Dødsenglen’.

Og måske er det også lige meget. De færreste læser mange anmeldelser, før de køber en bog.

LÆS INTERVIEW Sara Blædel: »Jeg elsker at løbe ind i det tilfældige«

Se bare, hvad der skete, da fhv. politidirektør Hanne Bech Hansen fik udsendt sin krimidebut ’Lasten’. Den fik mere end lunkne anmeldelser, og alligevel var den blandt de ti mest solgte skønlitterære bøger i landet i november.

Men køber de også Hanne Bech Hansens næste bog, hvis de finder ud af, at anmelderne faktisk havde ret, og at ’Lasten’ var kedelig som en politirapport?

Sikkert ikke, og bliver toeren ikke bedre, vil endnu færre købe den treer, der også skal komme.

Og Hanne Bech Hansen skal nok få dem alle udgivet. Som pensionist og hobbyforfatter kan hun formentlig være ligeglad med, om bøgerne storsælger og får gode anmeldelser.

Det kan Sara Blædel ikke.