Det er meget vanskeligt ikke at holde af F.P. Jac.

Vel er han tydeligvis ikke en Hölderlin eller en Rilke, men der er en så forsoren, varm og glimtende charme over hans vennesæle og - som her - småsludrende lejlighedsdigte, at man næsten er helt lettet over ikke at skulle træde andægtigt ind i den højkanoniserede digtnings hellige haller, men i stedet blot kan lytte adspredt til Jacs indforståede, men også jovialt klukkende snakkerier fra udestuen, som f.eks. det her:

»Nu må det være tid til en middagslur, jeg blider mig mildt/ ned i dynen,/ sikke drømme der kan opstå, jeg kører mejetærsker for at slå/ græsplænen.// Men nu vil dagen heller ikke mere i dag, for der er jo fodbold/ i aften,/ og så vil jeg sidde der med elegancens poesi, mine fødder/ sparker ud i luften.// Søvnen er helt glemt, efterårsmørket er/ ølsmilende igen«.

Hvis vi hos Rilke har en skuen fra Panteon, er det kun passende, at vi hos Jac mødes af en skimten fra udestuen.

Karakteristiske ordsammentrækninger
Efter siden 1976 at have spyttet ikke færre end 71 mangeartede publikationer ud, har Jac nu besluttet sig for at samle et udvalg af det, der efter alt at dømme er spontane og hurtigt improviserede digte fra de seneste 10 år.

De fordeler sig på digte om og til vennerne og kollegerne, ved deres fødselsdage og receptioner, digte om og til kvinderne, digte om bordets glæder og digte om naturens mangeartede, slubrende fornøjelser - alt sammen udfoldet i en eminent dansk og københavnsk sammenhæng; det er hyggeligt, det er livligt, det er saftigt og lidt rundt fandenivoldsk, kammeratligt; er der endelig optræk til en vis melankoli, bandlyses stemningen hurtigt og effektivt, humørfanen holdes demonstrativt højt.

Alt isprængt de karakteristiske ordsammentrækninger, f.eks. »filurkusse« og »grimassefinesser«.

Dansende og robust klukkende
Vi har altså 88 digte, til lejlighederne, og for en stor dels vedkommende som erindringsdigte, som undertitlen pertentligt anfører.

Jacs tilbageskimten på et halvlangt liv med gode venner og dejlige kvinder er indtagende, befriende fri for bitterhed og ærgrelse og fortrydelse, det er opløftende og beundringskrævende læsning, mildt og dansende og robust klukkende.

Jac virker uvilkårligt som sådan en, man godt ville sætte sig og få en porter med i udestuen - gerne med hans digte ved hånden.