Sherwood Andersons ’Winesburg, Ohio’ fra 1919 er en milepæl i amerikansk litteratur.

En slags mellemting mellem en roman og en novellesamling, hvor indbyggerne i en lille amerikansk by omkring forrige århundredeskifte portrætteres i hver sin fortælling.

Nu skulle de små folk i provinsen have stemmer, og som sådan var bogen et prosasidestykke til digtene gemt under gravstenene i Edgar Lee Masters ’Spoon River Antologien’, der udkom fire år før.

At novellerne til sammen kan kaldes en roman, skyldes den unge journalist George Willard i rollen som iagttager, gennemgående figur og Andersons yngre alter ego. Den rustikke prosas kraftige tømmer og den skarpe psykologiske indsigt er intakt.

Lillebyens kvælertag
Sherwood Andersons skildring af de ensomme skæbner, den undertrykte seksualitet og personernes desperate længsel efter at træde i karakter som individer udgør stadig en kløgtig og indlevelsesfuld analyse af lillebyens kvælertag.

Fælles for de fleste er følelsen af at være mislykkedes med livet i forhold til at realisere små og store drømme. Den amerikanske drøm er luvslidt og desillusioneret i det småborgerlige og indkrogede Winesburg.

Andersons ’novelloman’ fik stor indflydelse på den realistiske strømning i amerikansk litteratur. Altså en vigtig bog i litteraturhistorien og et stykke intakt kulturhistorie.

Stadig en fornøjelse at læse, men uden at bogen er decideret støvet, synes jeg ikke, det er fortællinger, man i dag læser med samme udbytte som f.eks. Hemingways noveller, der skyldte Anderson en hel del.

’Winesburg, Ohio’ udkommer i nydelig gammeldags indpakning, og det er da også en amerikansk klassiker, som tidligere er udkommet adskillige gange på dansk. Det oplyses ikke, men Henrik Larsens oversættelse er ikke af ny dato.

Fordelen ved at tage en gammel oversættelse er da også oplagt. Ud over økonomien noterer man et bemærkelsesværdigt fravær af de stave- og trykfejl, som eller plager mange oversatte romaner.

FACEBOOKBliv ven med Politiken