Intet som dét at få børn kan gøre én i tvivl, om man nu også gør 'det rigtige'.

Den tvivl er bestemt ikke mindre for én, der står over for at stifte en 'regnbuefamilie', og for hvem der umiddelbart er færre hævdvundne svar til rådighed på, hvad 'det rigtige' er.

I Kristina Nya Glaffeys nye bog er det udgangspunktet for fortælleren, en yngre lesbisk kvinde, der gør sig tanker om det at få børn. Mange tanker.

Myriader af tanker melder sig - om inseminationen, om forholdet til donoren, om familiemønstre, rollemodeller, fællesskaber, man melder sig ind i, om hetero- og homoseksuelle stereotyper og ikke mindst om al den konsum, der hører forplantnings- og familielivet til.

Tag den, Etisk Råd!
Det kører derudad for fortælleren med spørgsmål om stort og småt, endda i sådan et omfang, at jeg må undvige fra sædvanen med at gengive bogens første sætning, som vi jo plejer at gøre her i avisen. Den strækker sig over syv sider.

Netop det kværnende viste Glaffey et kæmpetalent for i sin debutbog for fire år siden, 'Lykkejægere'. Den legede med alle klicheerne, der kører rundt i det indre hamsterhjul og breder sig som en smitte, og den spiddede og omstøbte mediernes sprog til litterær popkunst.

Et par af de samme teknikker går igen i 'Padder og krybdyr'. Reproduktion er både et tema og en teknik i den nye bog, der arbejder med beslægtede kilder - sprog citeret fra internetsider blandt andet - og igen med en uafbrudt strøm af tanker, der ikke afstedkommer egentlig indsigt, endsige samler sig i en beslutning.



Resultatet er igen en underholdende form for kritik. For eksempel af de sproglige konsekvenser, man mangler at drage af den endnu forholdsvis nye reproduktionsteknologi:

»Selvfølgelig var man ikke far til et barn, når det eneste, man havde bidraget med, var at sperme i en plastickolbe. Det ville være fuldstændig ude af proportioner at betragte en eller anden 21-årig jurastuderende, der lige var flyttet hjemmefra, og som stadig fik resterne fra aftensmaden om søndagen med tilbage til København i en Tupperwarebøtte, som far«.

Tag den, Etisk Råd!

Menneskeslægtens seksuelle adfærd
Der bliver sat koncentreret ind over for den megen bullshit, man kan finde i fertilitetsklinikkernes besyngelse af deres egen virksomhed - og især én bestemt københavnsk fertilitetsklinik, hvis hjemmeside må holde for i bogen.

På en måde lidt uretfærdigt, for det er vist ikke kun den klinik eller branche, der sætter ord på det ordløse på rædselsfulde måder. Men fristelsen til at pege på afstanden mellem profit og forplantningspoesi i dette tilfælde er nem at forstå.

Noget af det sjoveste i bogen er de indskudte små kapitler om padder og krybdyr, der kaster sociobiologiske perspektiver tilbage på menneskeslægtens seksuelle adfærd ? lidt a la Desmond Morris, som huserede i fjernsynet i min barndom (»and here we see the male approaching the female«).

Men padder og krybdyr kan jo også bruges i overført betydning til at benævne og hænge mennesker ud, henholdsvis de intellektuelt underlegne og de ækle eller moralsk anløbne.

Og det er - efter min mening - i for høj grad det ærinde, som fortælleren er ude i, på trods af selvironi og selvudlevering.

Den idiosynkratiske svælgen gør, at der går litterær stand-up-komik i den - helt sikkert af høj kvalitet og med fantastiske formuleringer og gode jokes - men også med en lidt flad fornemmelse bagefter, på trods af de store temaer, som 'Padder og krybdyr' tager fat på.

FACEBBOOK Bliv ven med Politiken