Selv om klosterbibliotekernes illuminerede håndskrifter og Bayeuxtapetet er flotte fortællinger med billeder, er de jo ikke tegneserier i vores moderne forstand.
Men de - og hele Middelalderens verdensbillede - er så kraftig en cocktail af gudstro og gætterier, kaosskræk og katalogiseringsiver, fabeldyr og fantasifostre, at den nutidige hollandske grafiker Ruijters ikke har kunnet nære sig: Hvordan ville en tegneserie anno dazumal mon have set ud?
LÆS OGSÅ
Virker ideen ved første øjekast noget søgt, er resultatet dog ved nærmere eftersyn både begavet, dynamisk og morsomt:
Centrale datidige begreber som ’Stigmata’ (Kristi sårmærkers tilsynekomst på troende personer) og ’Machina Mundana’, den guddommelige maskine, der styrer årets og verdensrummets gang, vendes her på hovedet, når et hold enfoldige nonner udforsker et mangfoldigt verdensbillede fuldt af magi og mysterier.
Talebobler som heraldiske bannere
Her møder vi de 'præadamitiske' vildmænd og -kvinder, fri for arvesynden, men også en 'mantikor' (med løvekrop, menneskehoved og skorpionhale), 'blemmyae' (skabninger med hovedet siddende på maven) og flere af bestiariernes festlige fabelvæsener, foruden selvfølgelig den fæle slange og de eksotiske løver, der også springer i det danske våbenskjold.
En særlig rolle her spiller flyvefisken som udviklingsstadie mellem fisken og korset som kristent centralsymbol. Den monoteistiske tro som tvangsforestilling - at alverden må og skal tolkes som udtryk for Guds vilje, sine qua non - udfordres bestandig af sine egne absurde konsekvenser.
LÆS OGSÅ
Tegneteknikken efterligner de gamles ikonografi og erstatter taleboblerne med slyngede heraldiske bannere med latinske stikord og udbrud (og en liste med oversættelser bag i bogen).
Den grove forenkling og stilisering i datidens stil når sit grafiske højdepunkt i et par forløb, som er udført på scraperboard, hvor hvide streger og flader fremkommer ved skraben i papirets sorte dækfarve, en virkning tæt på træsnittets.
Frugtbart benspænd
Netop på grund af farvelægningen fremstår '1348' mere som nutidig efterligning. Det er et hefte i lidt større format og udelukkende med tableauer, ingen egentlige fortællinger. Titlen er årstallet for Den Sorte Døds pestangreb i Europa, og her rykker hærskarer af skeletter frem til fromme nonners mén.
I begge udgivelser fascinerer Ruijters konsekvente og dog stadig opfindsomme og originale brug af den begrænsede ikonografi, udnyttet som en slags frugtbart 'benspænd'.
LÆS OGSÅ
Virkningen er fascinerende barok - og indimellem et tankevækkende spejlkabinet for nutidige billedfortællingers mere 'moderne' (?) ideer om verdensrum, tidsdimensioner, marsboer og andre extraterrestrials.
Verdensmaskinen har stadig mysterier til gode for vores fantasi.
FACEBOOK
fortsæt med at læse
