Måske i håb om at vores liv har en ’mening’, eller i hvert fald en retning og nogle pointer, prøver mange af os at se vores private liv som en fortælling.

Men er begivenhederne for usandsynlige (om end måske sande), eller komponeres detaljerne mere fikst og symmetrisk, end tilfældet plejer at gøre det, affærdiger andre det hurtigt som mere Dichtung end Wahrheit.

LÆS OGSÅ Gråtonet graphic novel er en fornem selvbiografi

Heroverfor kan den ligefremme mundtlige erindring undertiden stå sig som mere overbevisende og fængslende, i ukunstlet sprog og med indskud, som ligger fortælleren på sinde, selv om de ikke bidrager til en ’plan’ for beretningen.

Sådan fremstår denne ’graphic novel’ tæt baseret på en gammel amerikaners beretning om sit liv og sin deltagelse i Anden Verdenskrig.

Mellem fiktion og dokumentar
Den franske tegner Emmanuel Guiberts ’dokugrafiske’ storværk ’Fotografen’ om Afghanistankrigen i 1980’erne udkom på dansk i 2007.

I 1990’erne mødte han den gamle Alan Cope i Frankrig, hvor han da boede. Gennem en årrække var de venner og båndede hans erindringer, og Cope nåede at se de første tegnede sider trykt i magasinet ’Lapin’ inden sin død i 1999.

Det samlede resultat her, færdiggjort efter Copes død, ligger et sted mellem fiktion og dokumentarisme.

Guiberts nøgterne og dog bløde streg og hans udvalg af Copes rolige rapporter om urolige tider når i de bedste passager en intensitet som i den tematisk og temperamentsmæssigt sært beslægtede ’Min fjerne barndoms by’ af japanske Jiro Taniguchi.

Men den leverer også så realistiske glimt af dagligliv blandt verdenskrigens soldater, som var vi med graphic journalism-mesteren Joe Sacco på tegnereportage (Pol. 18.11.2012).

Fravalg af alt sensationelt

Ja, netop krigens hverdage. For Alan Cope oplevede kun akkurat en skudveksling.

Først landsat i Europa i april 1945 blev hans kampvognsdivision valgt til ubemærket at trille hurtigst og dybest muligt ind i Tjekkiet i et forgæves forsøg på at gøre landet til vestlig interessesfære.

Men netop Alans erindringer om fredelig kontakt med soldaterkammerater såvel som menige franskmænd, tyskere og tjekker med børn og hunde bringer os tæt på manden selv og hans venskaber med de mennesker i en årrække efter krigen.

LÆS OGSÅ Underholdende tegneserie fortæller historien om countryens pionerfamilie

Den lidenskabsløse beretning havde nok haft svært ved at klare sig alene som tekst uden Guiberts atmosfæremættede og realistiske ’istregsættelse’ og hans hengivenhed, som også mærkes i forordet og appendikset med gamle Copes autentiske fotos.

Men begges konsekvente fravalg af alt sensationelt inviterer vores egen forestillingsevne indenfor og gør det til et bevægende og taktfuldt værk i graphic novels stærke tradition for det biografiske.

Velfortjent belønnet med en halv snes amerikanske publikationers pris for årets bedste tegnede roman.

fortsæt med at læse

Kvindelig tegner udstyrer sig selv med overskæg og »store kølige nosser«