For få måneder siden blev det nærmest et fast ritual for Taras Kovalchuk at stå i sit køkken i Kyiv, hælde vand i gryder og sætte dem i kog på sine gasblus.
Med dampen kunne der sive varme ud i rummet.
»Du ved, når det er minus ti grader i din lejlighed, er det ikke det bedste sted at være«, siger han og ler tørt. Helt ned til 20 minusgrader var der i den ukrainske hovedstad under det, der er blevet beskrevet som den bitreste vinter i krigens fire år lange historie.
I et stille kvarter i Kyiv sidder vi udenfor på en café, hvor man kan få en moderne version af den østeuropæiske rødbedesuppe borsjtj, surdejsbrød og blomsterformede kardemommesnurrer, som man kan købe dem i København.
Den barske vinter – og frontlinjen – synes langt væk.
Men vinteren er ikke bare et minde.
