Annonce
Skønlitteratur 2. feb. 2009 KL. 14.25

Romersk krimi er lidt for klog

Steven Saylors nyeste historiske krimi på dansk er noget lang i togaen.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Skønlitteratur Venus-kastet

Info Oversat af Kirsten Nielsen. Husets Forlag, 376 sider, 299 kroner
Forfatter Steven Saylor
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Steven Saylor

Amerikansk forfatter, født d. 23 marts, 1956.
Uddannet i historie fra University of Texas.
Andre udgivelser: Romersk blod, 2005. Nemesis' arme, 2006 og Catilinas gåde 2007.

Vi er i måneden for Roms gud, Janus med de to ansigter, vinteren anno 56 f.Kr.

Det er ufredstider i den evige stad, som er kastet ud i politiske magtkampe på randen af endnu en borgerkrig.

En egyptisk diplomat, Dio, og hans medfølgende eunuk arriverer hos opdageren Gordianus, den romerske detektiv vi sidst hørte om i ’Catalinas gåde’, hvor han boede langt ude på landet.

Nu er vor snushane i sandaler røget op i samfundet og kan tage imod sin gamle egyptiske læremester standsmæssigt. Men ikke meget andet end det. Da Dio beder om hjælp til at redde livet, må Gordianus takke nej her i optakten til de mange romerske rævekager i ’Venus-kastet’.

Dio dør kort tid efter. Snart bliver Gordianus opsøgt af en femme fatale, som ønsker, at han skal udrede mordets tråde, der hænger sammen med spillet om Egyptens fremtid som provins eller kongedømme.

Kvinde i kød og blod
Denne fatale kvinde er ingen ringere end verdens første af slagsen i sin genre af skæbnesvangert kød og blod. Nemlig den smukke og sexede Clodia, som litteraturhistorien kender som Lesbia, den ulykkelige digter Catuls store kærlighed, ja hans fine intime motivkreds til nogle af de mest erotiske digte nogensinde skrevet.

Så tilfældet er jo næsten klassisk for en privatdetektivroman: En farlig kvinde kontakter en mindst lige så farlig detektiv, der skal rydde op i endnu farligere sager.

Men Steven Saylor vil meget mere end at fortælle en spektakulær historie mellem søjler og statuer.

’Venus-kastet’ er sålunde en yderst ambitiøs og belæsset roman, hvor vi på over 300 sider får en masse at vide om de år, hvor republikken med sindssyg agoni og blodig alvor sang på sidste vers.

Ikke underligt, at netop denne del af historien har fået mange forfattere til at drage paralleller til vore dages bande- og gangsterkrige. Ren mafiavold fra hedenold.

Ulykkelig kærlighed
Men Saylor vil hellere docere os om republikkens undergang i riter, orgier, kunst og kultdyrkelse, mens vi venter på, at en mand ved navn Octavian tager magten som ’Don Augustus’. Så igennem romanen har vi desuden selveste Catul, der hulker rundt og drikker igennem af ulykkelig kærlighed.

På Folkeuniversitetet kan du gå til kurser om krimier spundet over Roms historie. Denne må være oplagt lektie.

Sprængfyldt af lærdom og viden om dengang, rigtige mennesker spiste liggende, mens de talte græsk eller latin. Plotmæssigt burde Saylor nok have dræbt nogle af sine darlings i tunika og tusmørke.

Selv om intrigen snor sig mere og mere ind i Gordianus’ egen fortid og familie, stiger spændingen ikke just hårrejsende.

’Venus-kastet’ er ikke dårlig, hvis du læser den som en decideret historisk roman for at blive underholdt klogt, men rimelig kedelig hvis du gik til biddet med smag for en krimi i (kort) toga.

Se også

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 19.32

Kræftsyge får diagnosen med posten

Overlæge undskylder og beklager over for kræftsyge.

Internationalt
11. feb. KL. 18.19
Kendte. Drabet på journalist-parret har vakt stor opstandelse. - Foto: Zia Islam/AP

Kendt journalist-par i Bangladesh er dolket ihjel

Seks-årig søn var hjemme, da forældre blev dræbt med adskillige knivstik.

Gældskrisen
11. feb. KL. 16.04
Overtalelse. Den græske regering er i fuld gang med at overbevise modstanderne af EU's redningspakke, som skal hindre grækerne i at gå bankerot i næste måned. - Foto: PETROS GIANNAKOURIS/AP

Græske politikere kæmper for at overbevise rebeller

Græsk regering forsøger at samle støtte til EU's upopulære redningspakke.

Annoncer
Annoncer