I vindueskarmen hjemme hos Bjarne Reuterhar der engang stået et lille pragteksemplar af en gul flyvemaskine, og måske står den der endnu, for den er et strålende bevis på, hvor meget forfatterens læsere sætter pris på hans historier.

Flyvemaskinen er en gave, forfatteren fik for en del år siden, og den er naturligvis en særlig udgave af flyet, som optræder i Reuters elskede børnebog om ’Kaptajn Bimse og Goggeletten’.

Et sødt lille fly, hvis brændstof er ’de rynkede’, altså rosiner.

Fortælletrang
Forfatterens eget brændstof er på ingen måde rynket.

Brændstoffet er en tilsyneladende ustoppelig lyst og trang til at fortælle historier, og et af de sikre kendetegn i en Reuter-historie er, at fortælleren ikke kunne drømme om at kede sin læser.

Sådan har det været i cirka 35 år.

Kortvarig lærerkarriere
Bjarne Reuter er uddannet lærer, men det var ikke mange år, de københavnske skoleelever fik glæde af ham.

Han blev uddannet i 1974, debuterede som forfatter året efter med ’Kidnapning’, og allerede i 1980 sagde han farvel til klasselokaler og lærerværelser for at blive fuldtidsforfatter.

Siden har han fået udgivet så mange bøger, at det ikke giver mening at remse dem op, men han var ikke langt henne i forfatterskabet, før han skrev fortællinger, som ikke alene har opnået klassikerstatus, men også for altid har placeret Brønshøj på det litterære landkort i bøger som ’Zappa’, ’Når snerlen blomstrer’ og ’Vi der valgte mælkevejen’, hvor man følger drengen Bjørns vej fra barn til voksen i den københavnske omegn.

Buster Oregon Mortensen
Adskillige af hans figurer, heriblandt Bjørn, har været skildret så levende på tryk, at de siden er vandret direkte over i de levende billeders verden.

Endda med stor succes.

Det gælder besættelseshistorien om ’Drengene fra Sankt Petri’, og ikke mindst ’Busters verden’, som i dag kan være vanskelig at læse, uden at man samtidig ser billederne for sig af en rundkindet Buster Oregon Mortensen flintre usikkert af sted på en Long John, mens tryllekunstnerkappen blafrer efter, og hovedpersonen selv lige om lidt – igen – vil komme galt af sted.

Men trængslerne vil selvfølgelig blive mildnet med et smil, for sådan er det hos Bjarne Reuter, hvor humoren enten sidder ved rattet eller kører med i historiens sidevogn.

De alvorlige historier
Men selvfølgelig er det ikke fis og ballade alt sammen.

Bjarne Reuter skriver også gerne historier, hvor temaerne er entydigt alvorlige, og hvor målgruppen er en anden end dem i korte bukser og sandaler.

I voksenromaner har han flere gange bevæget sig ind på tidens kontroversielle emner, som han har behandlet i fiktiv form, eksempelvis i romaner som ’En tro kopi’ og ’En rem af huden’.

Som forfatter har han aldrig holdt sig til én bestemt genre, men med stor fornøjelse prøvet adskillige former for litterær fortælling af.

Fra krimien til fantasy-romanen og videre til spændingsbogen og den fuldt udfoldede sørøver- og eventyrhistorie som i eksempelvis ’Prins Faisals ring’ og ’Løgnhalsen fra Umbrien’.

Sidstnævnte er også eksempler på, at den gode fortælling ikke har problemer med at passere landegrænser, idet bøgerne findes på en række sprog.

Lever fint af forfatterskabet
Gennem årene har Bjarne Reuter fået en lang række litterære hædersbevisninger, både herhjemme og i udlandet, og han er i dag også på listen over modtagere af Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Den sidste er på ingen måde noget, han bliver rig af.

Han modtager alene minimumsbeløbet, for han er en af de forfattere, som uden problemer kan leve af sit forfatterskab, og sådan har det været længe.

Når den årlige liste over modtagere af biblioteksafgiften bliver offentliggjort, er Reuters navn som altid øverst. Langt foran nummer to.

Nogle vil have ondt af det.

Andre vil sige, at det er den uundgåelige konsekvens, når man skriver bøger, mange gerne vil læse.