En af Danmarks mest kendte DJ's Djuna Barnes blev ramt af kræft. Hun har skrevet en ny bog om lesbisk kærlighed og om at være syg. Kilde: politiken.tv/ Mikkel Fosgrau, Henrik Haupt

Skønlitteratur

Maria Gerhardt skriver godt om festrus, kærlighed og kræft i sin debutroman

Personlig sygdomshistorie er også et portræt af generation og klasse.

Skønlitteratur

»Man kan ikke både være lesbisk, syg og ked af det. Det er en kategori for meget«.

Sådan skriver Maria Gerhardt ikke uden selvironi i sin personlige beretning om at blive ramt af brystkræft.

Beretningen bygges episodisk op, fra taxaturen på vej til undersøgelse på Rigshospitalet til rekreation med sønnen og den elskede i Marokko, isprængt den ligeledes episodiske beretning om Gerhardts vej fra fodboldspillende duksepige til byens cooleste dj, aka Djuna Barnes, i et 00’er-København, hvor der festes seriøst igennem.

Beretningen er henvendt til et du, den elskede Rosa, som Gerhardt måtte vente 15 år på at få, hvorefter skæbnen fandt det for godt at ramme hende med sygdom. Duet frabeder sig et sted at blive gjort til glansbillede, men det kan Gerhardt ikke lade være med.

Bogen stråler af forelskelse i den kvinde, hun tilbeder, lige fra hun på første side ser hende til radikalfeministisk møde i en kvistlejlighed på Nørrebro: »Du bærer den rødeste læbestift på den yderste venstrefløj«.

Sygdomshistorie og generationsportræt

Gerhardt skriver godt. Stemningsbillederne af festrus, tømmermænd og flyvsk, glamourøs kærlighed i årtusindets start er indimellem rene digte:

»Den største konspiration finder sted om morgenen. Når sengen ligger tom og blank som søerne i København, hvor man smilende kan drukne sine udenlandske elskere, hvis de ikke kommer hjem i tide«.

Samtidig med at det er en personlig sygdomshistorie, er det et generationsportræt:

»Min generation tror ikke på velfærdssamfundet (…) Vi regner ikke med nogen folkepension, og vi ved godt, at meget få af os kommer ind på boligmarkedet. Vi tænker, at det er okay for vores sociale mobilitet (…) Vi bliver ikke stavnsbundet i huse, som vi ikke kan komme af med efter de maks. ti år, vi bor sammen (...) De eneste, der bliver gift, er bøsserne. Og vores familier i provinsen«.

Det er også en historie om at være præget af sin sociale klasse. Gerhardts fascination af Rosa er også Amager-pigens fascination af Hellerup-pigen:

»Elsker den engelske tone, der hersker i din familie (...) I holder 20 procent igen (...) I taler om politik, opera, kunst, litteratur, verden, men ikke om følelser. Det er det, vi snakker om hjemme hos mig, følelser, andre mennesker, andre menneskers liv, andre menneskers børn. Vi læser sladderblade, ser reality-tv, læser om folk på internettet, vil så langt ind som muligt«.

Gerhardts helbredelsesproces befordres af, at hun og hendes lille familie i en periode bor i den elskedes forældrehjem i Hellerup – det er der, der bor Hollywoodstjerner på vejen; det er der, hvor der er en have, som giver fred; det er der, hvor Gerhardt kan gå syg og inkognito rundt på vejene og have det godt med at forundre villabørnene, der ikke kan se, om hun er mand eller kvinde, ung eller gammel.

Eksistensens overdrev

Det handler om at være syg, at måtte trække sig fra ræset og genopfinde sig selv, eller i hvert fald sit look. Men først og sidst handler det om kærlighed – den tilbedte elskede, venner og familie, der slår kreds om den sygdomsramte og er der med støtte og omsorg.

Vi befinder os alle, før eller siden, i de der afgrundsnære zoner af tilværelsen, hvor tab eller sygdom kaster os ud på eksistensens overdrev; hvor vi på den ene eller anden måde er i den dødelige kropsmaskines vold.

Man kan betragte det som zoner uden for livet, men man kan også opleve dem som en del af livet selv. Det gør man, når man læser Gerhardt. Også den kræftsyge har sine gode og dårlige dage, sin forfængelighed, sin urimelighed, sit begær, sin kærlighed.

Der er liv, så længe der er liv.

Alt det beretter Gerhardt usentimentalt om i en bog, der samtidig er et portræt af generation og klasse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce