Tobias Lindholm har en metode. Han brugte den i sin første spillefilm, fængelsdramaet 'R', som han lavede sammen med Michael Noer, og han bruger den igen i sin første soloflyvning som instruktør.

Også i 'Kapringen' knokler han minutiøst og skrupuløst for at få alle detaljer til at ligne virkeligheden.

Sober og spændende dramatik
Han skaber en dokumentarisk ramme, og ud fra denne fysiske autenticitet skal dramaet springe.

Det fungerede i 'R', og det fungerer igen i 'Kapringen', hvor Tobias Lindholm er draget til de piratplagede farvande ud for Afrikas Horn for at filme et drama om et dansk skib, der bliver kapret af somaliske pirater. Selv skuden 'MZ Rozen' har tidligere været bordet af pirater i virkelighedens verden.

LÆS OGSÅ

Resultatet er blevet stykke sober og spændende dramatik, hvor det virkelig er som at være der selv.

Raffineret nervespil
Fortællingen følger to spor, der begge virker stærkt med deres lavmælte troværdighed. Om bord på 'MZ Rozen' følger vi kokken Mikkel, der pludselig bliver holdt i skak af svært bevæbnede pirater. Som dagene går, og ugerne bliver måneder, vokser frygten, mismodet og svineriet blandt gidslerne.

Snart er kokken nået ned til den sidste dåse Jaka Bov. Nerverne hænger i laser i heden og den konstante dødstrussel.

Hvorfor betaler rederiet ikke bare den krævede løsesum? Det gør rederiet ikke, fordi forhandlingerne er et ritualiseret skakspil. En raffineret nervekrig, hvor både løsesummens størrelse og gidslernes skæbne er afhængige af tålmodighed og atter tålmodighed.

Menneskeliv og millioner
'Overgiver' man sig for tidligt, vil man kun opnå at kravene bliver skruet i vejret. Så i København sidder rederiets direktør og hans team og forhandler om menneskeliv og millioner.

Stik imod den engelske piratekspert Connor Julians råd vælger rederiets direktør Peter C. Ludvigsen selv at påtage sig ansvaret for de nervepirrende forhandlinger.

Rygrad i rørte vande
Fristelsen til at dæmonisere skibsrederen er Tobias Lindholm ikke faldet for. Direktøren er lige så menneskelig som den stakkels kok og hans lidelsesfæller og hatten af for Tobias Lindholms rygrad, der holder støt kurs i de rørte vande.

LÆS OGSÅ

Uden at ryste på hånden styrer han sikkert frem og tilbage mellem kontorerne i København og de svinske kahytter på det steghede skib.

Stor troværdighed
Pilou Asbæk gør det fremragende som kokken Mikkel, og som i 'R' har Asbæk selskab af amatørskuespilleren Roland Møller.

Den stakkels Mikkels frygtelige tid i angst og uvished er filmens følelsesmæssige omdrejningspunkt. Uønsket hovedperson i et drama, der for hver dag synes at forsvinde længere ud af omverdenens radar.

Er de da helt glemt? Men også Søren Malling toppræsterer i den mere kølige rolle som skibsrederen, og over en bred kam bliver der spillet med stor troværdighed. Det skal virke virkeligt både i bredden og detaljen og gør det i allerhøjeste grad.

Respekterer virkeligheden
Der er selvfølgelig en omkostning ved Tobias Lindholms konsekvente filmfilosofi. Man kan ikke bare pludselig skrue op for knapperne. Man kan ikke bruge lokkemad for at engagere tilskueren endnu mere i Mikkels skæbne.

Man kan ikke bare lande et hold vildt skydende amerikanske Navy Seals, der sørger for, at kokken kommer hjem til aftenkaffen og kan blive lækkert forenet med sin familie med et stort tårevædet smil på ansigtet på baggrund af en smuk solnedgang.

LÆS OGSÅ

Så enkelt kan det ikke være. Det er virkeligheden simpelthen for kompleks til, og virkeligheden er, hvad den dygtige manuskriptforfatter Tobias Lindholm respekterer i sin første spillefilm på egen hånd.

Ny generation af filmfortællere

En ny sans for det dokumentariskes gennemslagskraft og virkelighedens historiestof er dukket op i en ny generation danske filmfortællere.

Tobias Lindholm er med 'Kapringen' blevet manden, der mere end nogen anden inkarnerer den. Han prøver noget nyt og lykkes flot med det.