Prøv lige at se, om ikke den her passer: Valerie er psykolog. Hun er 39 år og mor til en datter på 16, som er ganske langt fremme i skoene med det meste. Hendes mand har opsagt huld og troskab til fordel for en yngre medicinstuderende model. Så nu bor hun sammen med datteren Laura hos sin lillebror, Alex, der har opfundet en Kirsten Giftekniv-algoritme og etableret en dating-side. Han er single, men ulykkeligt forelsket i en gammel kæreste, der skred uden videre forklaring og som afskedssalut skruede alle de elektriske pærer i hans lejlighed ud af fatningerne. Valerie skal videre med sit liv. Det skal datteren også. Og det samme er såmænd tilfældet for broren.
Ganske mange mennesker har i løbet af deres tilværelse befundet sig i en lignende situation – eller i det mindste haft venner, familie eller kolleger, som har. For tosomheden er en vanskelig øvelse, kernefamilien ikke altid lige sagen; men det er også svært at finde benene igen, hvis man i ganske mange år har været vant til at dele bord og brødrister med den samme partner.
