Jeg er efterhånden blevet ret træt af den måde, samtalen om frifødsler foregår på, det her holistiske sprog om at ’tage ansvar for sin egen krop’, samtidig med en konstant mistænkeliggørelse af sundhedssystemet og de kvinder, der arbejder i det. Så ofte bliver budskabet pakket ind i ord som intuition, instinkt, følelser, ’at gøre hvad kroppen fortæller dig’, mens der under overfladen ligger en passiv-aggressiv fortælling om, at kvinder, der vælger professionel hjælp, på en eller anden måde er mindre forbundne, mindre empowered eller mindre frie.
Jeg mistror ikke sundhedssystemet. Danmark har et af verdens bedste systemer for graviditet og fødsel, og ærligt talt føles mange af de her meget generaliserende negative fortællinger ret løsrevet fra virkeligheden, nogle gange næsten som klager fra mennesker, der er privilegerede nok til at have glemt, hvad et fungerende offentligt sundhedsvæsen faktisk betyder.
